|
Mit problem er ofte, at jeg bliver udmattet allerede ved tanken.
Som nu fx Tivoli og middag (bare for at skrive noget) - den slags tager enormt mange kræfter. Hele tanken om at jeg skal i Tivoli, hvordan jeg nu skal komme derind, og hvis aftalen bliver lavet en uge inden, så bruger jeg hele ugen på en indre dialog omkring transport, og hva' nu hvis....
Og ret ofte bliver jeg så stresset, at jeg må melde afbud med en følelse af total lettelse, hvilket i virkeligheden er rigtig ærgerligt, for jeg er super glad når jeg endelig er der, og går derfra i godt humør og med en tanke om, at det må jeg da gøre lidt oftere!
Så mit problem er, at jeg får udmattet mig selv på baggrund af tanker, ret ofte kan jeg heller ikke sove ''hvis jeg skal noget'' og tæsker rundt på lagenet i dagene inden aftalen, med det resultat, at jeg er allerede er tvunget i knæ psykisk og fysisk, inden jeg overhoved er kommet ud af døren.
Så naturligvis er jeg bombet efter begivenheden. Jeg er lettet over det er overstået og gik godt, men da jeg ikke har sovet i dagevis, skal jeg have indhentet søvn og lige have fundet mine rutiner og have pudset det hele af....
HELDIGVIS er mine nærmeste godt klar over hvordan jeg er, så de er rigtig gode til at være spontane og simpelthen bare sige, SÅ nu smutter vi i Tivoli Helene, du har 2 timer. Færdig. Så har jeg et par timer med totalt kaos, men det er til at overleve, modsat når det er dagevis og der er oceaner af tid til et afbud.
|