Oprindeligt indsendt af Calem
Det danske demokrati er en saga blot og politikerne er mere end tilfredse med det, fordi i deres øjne er demokrati og folket en irriterende forhindring på vejen til at opfylde deres egne egoistiske drømme. Og det gælder samtlige politikere på samtlige fløje.
Vores love bliver dikteret fra EU, det meste der udgår fra Borgen er ikke andet end oversættelser. Oversættelser af love lavet af kommissioner der ikke er folkevalgte men udpegede af andre ligeledes ikke-valgte. Dog hævder vi stadig det er et demokrati.
Danmarks selvstændighed og suverænitet fik den dødbringende sprøjte i 1972 men virkningen indtrådte først for alvor d. 4. juni, 2013 da (Anti)Offentlighedsloven blev vedtaget. For at parafrasere; dette er sådan Demokratiet dør. Ikke med en klynken men med et overvældende flertal.
Det er måske muligt stadig at finde en politiker eller to der gerne ville lytte, men de er endnu ikke i en position hvor de rent faktisk kan gøre en forskel og så er man lige vidt. De der har mulighederne for at handle sidder bag et panser af embedsmænd der nøjsommeligt og fantastisk nidkært sorterer i alle nyheder og henvendelser så Ministeren kun får de henvendelser at se der i forvejen passer til deres virkelighedsopfattelse, som i de flestes tilfælde er så forskruet at en tvangsindlæggelse burde komme på tale.
Protester, demonstrationer, fakkeltog, intet af det har længere nogen betydning for alle den slags handliger, smukke som de end måtte være, er stadig underlagt et vist succeskriterie, nemlig at de folkevalgte politikere tager det alvorligt og det har de vist gang på gang at de ikke gør. Hverken rød eller blå blok. Men det giver god mening for hvis den ene part ikke lytter så kan vi være sikre på den anden heller ikke gør for de ligger under for de samme magtfaktorer, privat industri for hvem alle mennesker skal akkumulere profit til "Eliten" for at have en værdi. Reelt er forskellen på Rød og Blå i Danmark nogenlunde tilsvarende at skulle vælge hvilket mandehul du helst vil i; du har frit valg men du ender i det samme **** til halsen uanset hvad.
Helle Thorning-Schmidt begik en kæmpe brøler da Rød blok "vandt" valget, hun tog det som en sejr for hende hvor det i virkeligheden var en fiasko for Lars Løkke Rasmussen, HTS var blot det marginalt mindre af to onder, ikke et gode, men det tillod hendes arrogance hende ikke at erkende hvilket efterfølgende har ført til storhedsvanvid.
Eftertiden vil dog huske hende som den største landsforrædder Danmark endnu har set.
Centraliseringen af landet har været en stærk (og planlagt) medvirkende årsag til den kraftige forringelse af borgernes retsstilling de senere år, for i et centraliseret system kan du aldrig få en reel indsigt i hvordan tingene foregår hvilket forårsager at det er umuligt at placere et ansvar, ligegyldigt hvor horrible ting der foregår, for det er ikke meningen at vi, borgerne, folket, skal kunne placere et ansvar. Dermed får den til hver en tid siddende regeringen alle muligheder for yderligere at knægte vores rettigheder. Skulle en borger finde på at protestere er der kommet en tendens til at kommuner, SKAT, regioner osv. arbejder hårdt på at "få afprøvet lovens grænser i retten", som det så fint hedder, men i virkeligheden betyder "vi vil gøre ALT hvad der står i vores magt for at få borgeren ned med nakken!", oftest gjort via bevidst at trække sager så meget i langdrag at folk enten opgiver eller knækker. Hvorefter de naturligvis lige skal have en stikpille om hvor besværlige de reelt er i magthavernes øjne.
Imens bliver skattekronerne brugt på at holde folket op imod hinanden med totalt ligegyldige debatter hvis eneste formål er at skabe fjendebilleder befolkningen i mellem for jo mere optagede folket er af at stirre ondt på deres naboer (som jo måske er dødsensfarlige enlige mødre der har fundet lidt glæde i en partner), des mindre tid og overskud har vi til at kigge på såkaldte "magthavere" efter i sømmene.
Det er aldeles beskæmmende at kalde Danmark et demokrati. Hvis det i det mindste kunne kaldes et teknokrati så ville der stadig være håb, men det er baseret på intellligens og i dansk politik hersker kun grådighed og dyrkelsen af egne ambitioner.
Der er ikke længere nogle partier der er en stemme værd, for ingen af dem interesserer sig det mindste for folket og kunne aldrig finde på reelt at lytte.
"De der gør en fredelig revolution umulig gør en voldelig revolution uundgåelig", John Fitzgerald Kennedy, 1962. Citatet er frit efter hukommelsen. Og oversat (han var vist kun en berliner, ikke en 'Danish')
|