Se enkelt indlæg
Gammel 09-07-2013, 19:42   #17
Ninja
Jeg bor her på K10
 
Ninjas avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33
Ninja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejenNinja er ny på vejen
Og jeg er så en af dem der bare ikke magter en revurdering. Jo, hvis det bare er en samtale om, er der bedring og har du lyst til at prøve - så gerne. Men hvis revurderingen betyder indhentning af nye speciallægeerklæringer, arbejdsprøvning og den slags, så magter jeg ikke en tur mere.

Men jeg forstår heller ikke ''balladen'' for førtidspensionister har PLIGT til at fortælle det på kommunen, såfremt de føler de har fået en bedring der kan påvirke retten til førtidspensionen.

Førtidspensionister må gerne gå fra førtidspension og til ordinært arbejde, de må også have et job med tilskud (det man i gamle dage kaldte skånejob), eller få oprettet et fleksjob, lige som førtidspensionisten også har mulighed for at gjort pensionen hvilende i perioder, og er man under 40, så må man godt deltage i et ressourceforløb hvis man gerne vil finde ud af, hvor man egentlig står - og modtage førtidspension i mens.
Jeg mener, der er jo muligheder nok for førtidspensionister der gerne vil forsøge sig med et job.
De behøver jo ikke lave revurderinger for alle. Det ville være spil af ressourcer rent økonomisk. Sådan en som mig kommer jo aldrig ud på arbejdsmarked, hverken på fleks eller andet, og en revurdering kan ikke nytte i lige mit tilfælde og vil være spild af tid for alle parter.

Men det er jo et stort og svært spørgsmål og man har en tendens til at sætte sig selv i andres sted, og hurtigt dømme alle ude. Men fakta er jo, at der findes mennesker som kan en smule og som rigtig gerne vil men som måske ikke rigtig tør fordi de ikke har fået informationer nok. Der kommer da en del førtidspensionister her på K10 med spørgsmål om jobs, uddannelser, hjælp til opstart af firma osv osv, så der må jo ligge et behov hos mange mennesker.

Og der er jeg nok en af dem der bliver harm og irriteret, for hvordan kan man nu få førtidspension, og så have de kompetencer, når man ved hvor svært det er at få førtidspension i dag. Og det er jo mine egne fordomme der skinner igennem, og jeg skammer mig hver gang over at opdage at jeg har dem, for selvfølgelig er folk forskellige, lige som de har fået tilkendt førtidspension på forskellige grundlag og dermed også har forskellige arbejdsprøvninger med forskellige timetal som udgangspunkt.
Ninja er ikke logget ind   Besvar med citat