Citat:
Oprindeligt indsendt af Abraxus
Hypokondri er et vidt begreb, men rent psykologisk er det en relativt alvorlig angst sygdom.
|
Det er mit indtryk, at Hva´nu har "hovedet skruet ret godt på", men måske til tider har en noget skæv vinkel til emnerne.
Men jeg anerkender, at opfattelser og vinkler
skal brydes, for at bringe forståelsen (og diskussionen) videre ... det at "bryde klinger" er som sådan hjertet i maskinrummet.
Og blot fordi "man" er uenige i et ståsted eller en konklusion, så kan der måske godt alligevel findes en form for konsensus, der kan implementere helheden.
Med det afsæt tænker jeg, at Hva´nu ganske godt er klar over, det du, Abraxus så godt får formuleret i dit indlæg.
Ligesom jeg tænker, at Hva´nu faktisk nu og fremadrettet kan bidrage rigtig positivt til diskussionerne her på K10 :-)
Derfor en opfordring til Hva´nu: kom frem af dit "flyverskjul" i denne tråd og lad os få tråden rundet af med et forsøg på en fælles tilgang til det helt centrale omkring anvendelsen af hypokonder-begrebet og tilstande postuleret kogt ned til såkaldte "funktionelle lidelser".
Min påstand er: paraplyen "funktionelle lidelser", hvorunder hypokonder-tilstanden befinder sig,
1) idag "oversælges" (af visse interessenter) på en sådan måde, så det
2) er skadeligt for de patienter, der vitterlig rummer en "funktionel lidelse",
3) er skadeligt for de patienter, der ikke har en "funktionel lidelse", men som pga. "oversalget" får påhæftet etiketten og endelig
4) er skadeligt for behandlingssystemets grundlæggende og nødvendige faglighed.
Ad 1: hold øje med prævalensen
Ad 2: den af Hva´nu påståede stigmatisering af hypokonger-gruppen
Ad 3: MUS -> funktionel lidelse = mulig fejlfortolkning
Ad 4: fald i faglig standard, jfr. det at stille diagnoser uden objektiv afsæt, med krølle tilbage til pkt. 3.