Kære Fru-Andersen
Hvis du får et job og der rent sikkerhedsmæssigt skulle stilles et krav, om din påklædning, må du/jeg/vi naturligvis følge disse påbud.
I alle andre tilfælde skal omgivelserne blande sig udenom. Du er sikkert et ansvarligt, høfligt menneske der godt forstå dresscode i forskellige situationer.
For 20 år siden blev jeg indlagt, da smerterne var blevet så store at både mave og blære var umulig for mig at tømme. Især blæren var lægerne meget bekymret for. Jeg skulle MR-scannes akut, hvilket er alvorligt. Jeg var bedøvet af smerter og havde det noget dårligt. På grænsen af bevidsthed.
De læger jeg havde omkring mig var nervøse kunne jeg fornemme. De kaldte på bagvagten, en mere erfaren læge. Det hele gik meget hurtigt. Jeg lå i MR-scanneren.
På et tidspunkt vågnede jeg op og så lige ind i det mest sorte ansigt, på en ung kvinde, som jeg nogensinde havde set. Indhyllet i et muslimsk flot tørklæde som var en del af hendes dresscode.
Samtidig med at hun havde 2 finger oppe i anus for at stimulerer min blære for at undgå at hun skulle tømme min blære udefra med en kanyle. På flydende dansk sagde hun stille til mig, Peter fortæl mig hvad du føler når jeg rører dig indvendigt. Jeg skreg af smerter men havde tillid til hende.
Det lykkedes desværre ikke for hende at få tømt min blære men jeg var hende dybt taknemmelig for hendes forsøg.
Hvorfor fortæller jeg denne historie?
Fordi, hvad andre har på af tøj er så uendeligt ligegyldigt, bare mennesker opfører sig, som de selv vil behandles.
Mange hilsner
Peter
