Se enkelt indlæg
Gammel 06-02-2013, 05:13   #11
nemesis
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 30-01 2013
Indlæg: 146
Styrke: 12
nemesis er ny på vejen
En perfekt verden

Min første tanke var også, at det er sgu en billig omgang. Jeg har over 30 forskellige jobs på cv'et, og en god del af dem har jeg mistet, fordi jeg sagde min mening.
Mit gæt er, at jeg ville blive bortvist inden for 3 dage, max en uge, hvis jeg blev ansat som sb på jobcentret. Det ville jeg fint kunne sove med om natten, men hvad ville jeg have ændret??

Jeg kan ikke være den eneste bruger på K10, som har oplevet at sb'erne med hjertet på det rigtige sted rent faktisk BLIVER udskiftet én efter én, med sb'ere hvis største kvalifikation er, at de er psykopater. Jeg mener ikke psykopat som et skældsord, men i ordets egentlige forstand. De opnår nydelse ved at skade andre mennesker.

Jeg har også oplevet sb'ere, som nærmest må betegnes som modstandsfolk i systemet. Uden at komme konkret ind på sagen, har jeg fået råd af sb'eren, som jeg udtrykkeligt fik at vide, at "det ville sb'eren til enhver tid nægte at have sagt", da det var i strid med kommandoerne ovenfra.

Min pointe er, at systemet desværre ikke er sort/hvidt. Det ville være rart hvis kommunerne altid fulgte loven, men sådan ser virkeligheden ikke ud.

Så jeg er egentlig nået frem til, at det er bedre sent end aldrig, at sb'eren i artiklen er trådt frem. Hvis vi levede i en perfekt verden skulle hun selvfølgelig have gjort det tidligere. Men det gør vi ikke.
nemesis er ikke logget ind   Besvar med citat