Se enkelt indlæg
Gammel 21-12-2012, 10:29   #32
halse
Skal snart betale husleje på K10
 
Tilmeldingsdato: 16-02 2008
Indlæg: 883
Styrke: 17
halse er rigtig godt på vej
Citat:
Oprindeligt indsendt af havmanden60 Se meddelelser
at folk i meget stor udstrækning vælger at leve af kontanthjælp ,er da også for mig en gåde
Hvad er det for noget eklatant sludder. Og på hvilket grundlag fremfører du denne meget bastante påstand , der tilmed ikke engang er baseret på formodninger , men bliver fremstillet som rene fakta fra din hånd.

Du har fortsat ikke evnet at sandsynliggøre hvorfor ledige i stort antal , skulle foretrække at være helt uden indtægt , eller arbejde ned til ca. kr. 10.300,- , frem for et langt bedre lønnet ufaglært job i landbruget. Du har end ikke forsøgt at understøtte din konstatering , men fremlægger blot bombastiske udsagn , og stiller spørgsmålet videre til mig.
Men nu var det ikke mig , der påstod at disse job stod til rådighed.

Jeg giver ikke meget for den ”såkaldte” undersøgelse , du angiveligt skulle have deltaget i af to årsager.

For det første har jeg kun dit ord for det. Og du vedlægger som sædvanlig ingen former for kilder , så man f.eks. kan se hvem der står bag undersøgelsen.

For det andet og langt væsentligere , kan man ikke ud fra en arbejdsseddel se om tingene skulle være i orden. Du har ingen mulighed for at tjekke om timeantallet står mål med virkeligheden eksempelvis.

Jeg kan stadig blot konstatere , at jf. undersøgelsen fra Center mod menneskehandel , oplyser 10 ud af 15 østarbejdere ( 66 % ) at de er blevet snydt. Det passer meget godt til det billede der har været tegnet gennem pressen de senere år , og min formodning om at flertallet af disse arbejdsgivere reelt snyder.

I øvrigt synes jeg dine holdninger er noget aparte , med tanke på din baggrund i fagbevægelsen.

Udover et bemærkelsesværdigt positivt syn på en ellers blakket branche , giver du desuden også udtryk for at mange kontanthjælpsmodtagere ikke vil stå til rådighed. Det kunne være nogle af dine medlemmer.

Mht at du personligt skulle have kendskab til arbejdsgivere , der ikke kan skaffe arbejdskraft....

Den sang har jeg hørt før , og den har hidtil aldrig kunnet tåle et nærmere eftersyn.

Den højreorienterede nyhedskanal TV-2 , har gennem et år forsøgt at påvise påstanden. Foreløbig har de ikke været i stand til at dokumentere et eneste tilfælde , men blot ukritisk viderebragt løse påstande fra diverse arbejdsgivere , herunder også metalområdet.

Det tog Dansk metal nøjagtig en uge , og adskillige millioner kroner at bevise falsummet.

Igennem en uge slog de store halvsides annoncer op i alle landets førende dagblade. Bl.a. Børsen , Jyllands posten , berlingske og metro ekspress. Her efterspurgte de ledige stillinger ( som arbejdsgiverne jo i årevis har postuleret de ikke kunne få besat ).

Efter en uge havde de fået i alt seks henvendelser.

Sidst redigeret af halse; 21-12-2012 kl. 10:32.
halse er ikke logget ind   Besvar med citat