|
Tak for jeres søde ord, jeg kan sagtens læse hvad i skriver, men hvordan smider man bare lige det liv de 15 år de følelser ud på gaden.
Selv om han bestemt og afgjort har gjort noget han ikke skulle, så er man jo dum og stadig elsker manden og føler det hele er ens egen skyld selv om man intet har sagt eller gjort.
Jeg kan ikke lige se hvordan jeg ikke skulle tænke på ham fremadrettet og hjælpe ham så han har mad hverdag.....jeg kan da ikke blive til en kold skid, sådan er jeg ikke som menneske.
Omvendt vil jeg heller ikke byde migselv det mere
|