Jeg er snart arbejdsløs pga. dårlig økonomi hos min arbejdsgiver. Er heldigvis i A-kasse.
Jeg har både fået psykiske og fysiske skavanker, der gør det svært (pinefuldt) at passe et arbejde normalt lige nu. Det er gået sådan nogenlunde hidtil, men vil blive endnu sværere et nyt sted.
På sigt håber jeg at det bliver muligt at arbejde normalt igen - eller måske på særlige vilkår hos en forstående arbejdsgiver. Jeg vil egentlig også meget gerne arbejde, men lige nu er det ikke så realistisk. Jeg kunne måske godt finde noget, men vil ikke holde til det i længden.
Jeg er ikke sygemeldt formelt, men er faktisk syg iflg. læger mv.
Er glad for min A-kasse, og ville egentlig gerne undgå for mange kommunale bureaukrater osv. (det er vist kommunen, der håndterer sygedagpenge).
Jeg er vel en slags akademiker - og har hørt at man lader akademikere være lidt i fred i de første måneders ledighed.
Spørgsmål: Hvad er bedst:
1) Først alm. dagpenge - derefter evt. sygedagpenge
2) Først sygedagpenge - derefter evt. alm. dagpenge
Hvad er mest hensigtsmæssigt - og hvorfor?
Giver den ene model længere dagpenge (samlet set) end den anden?
Tak for alle bidrag
