Citat:
Oprindeligt indsendt af gkthomsen
Har fået stillede 4 diagnoser psykisk, ( panikangst, depressiv personlighedsstruktur, ængstelig evasiv personlighedsstruktur, og en blandet type)  men i bund og grund er det de fysiske symptomer der forhindre mig i af vende tilbage til arbejdet.
Men kom så i terapi behandling hvor man mente at det ville hjælpe på psyken og dermed ville de øvrige fysiske symptomer ( svimmelhed, voldsom hovedpine, mavesmerter, sitren i arme og ben, åndebesvær m.m ) også ville fortage sig.
Dette er dog ikke tilfældet,
Tror at det er mavesår, men modsagde mig en kikkert undersøgelse uden bedøvelse, hvilket er det eneste i dette langvarige forløb jeg har sat mig imod. Men er nu blevet det lovet, og venter på indkaldelse.
Syntes at det har været umådeligt hårdt, også ang. det herhjemme, jeg føler mig som en hypokonder, er syg konstant. Prøver virkelig at tage mig sammen så det ikke ses. har endda under sygemeldingen selv bedt om at få lidt timer på min arbejdsplads da de har været i underbemanding, men det måtte kun være 2*2 timer i ugen, fastsat af psykiater og jobcentret.
behandlingen af de psykiske diagnoser er på 2 år.
Lidt om mig selv : Jeg har altid følt mig som en stærk person, hvis man tager de sidste 2 år fra... Jeg er som sagt gift og har lige haft kobberbryllup med min mand som er 15 ældre end mig ( dog med tidlige brud, som jeg har valgt ) Han går umådeligt meget op i hans arbejde, penge og status og sport. mens det er mig der ordner ALT herhjemme og hører for det hvis ikke det er iorden. (dog med undtagelser, når jeg syneligt viser at jeg ikke kan mere )
Og som i nok allerede har regnet ud, tjener han alt for meget til at jeg kan gå ned og få kontant hjælp. Men hans penge bliver gemt væk ( pensioner, aktier o. lign ) og særeje.
Dog siger han at vi nok skal finde ud af det, men jeg ved bedre.... Det vil ende galt. Og desuden er jeg så fustreret over at skal bede ham om penge 
Jeg aner ikke mine levende råd, føler ikke at jeg orker mere, har bare lyst til at skrige, græde, sparke og kaste med ting 
Jeg ønsker at genfinde min styrke, min glæde og alt det gode i mig jeg engang havde... på den måde ville jeg også finde styrken til at tage mig bedre af mig selv og vores dejlige 4 børn som har fortjent så meget mere end en konstant syg mor, og en konstant sur og tvær far der kun tænker på sig selv.
 |
kære gk -
vi har skrevet sammen tidligere i din sygedagpengetråd, hvor du fik vejledning til at klage over afgørelsen...
Hvad der ikke fremstod så klart dengang, men nu, efter denne trådstart, er, at den er helt skæv på din hjemmefront.
Der fremstår et mønster af stærkt uhensigtsmæssig arbejds- og desværre også magtfordeling, og det er knivskarpt tænkt af dig, at der er stor sandsynlighed for, at du kan komme ud som den økonomisk taber ved eventuelt skilsmisse.
Der er simpelthen så mange advarselssignaler, og du er selv obs på de fleste af dem.
Kan du blive ved med ikke at tage dig selv alvorligt - nej vel?!
Og du kan ganske rigtigt kun være den bedste mor for dine børn, hvis du tager dig optimalt af dine børns mor...
1) hvad er det for noget terapi du får nu, og hvorfor får du det ikke bedre psykisk af dette - der er noget der halter her???
2) får du medicin for noget af det psykiske???
3) Find en gratis
Retshjælp i din nærhed, og tag et møde med dem, for at finde ud af, hvordan du kan blive sikret økonomisk.
- når din mand er 15 år ældre end dig, kan han jo på trods af megen sport/motion osv (jeg er ikke ET SEKUND i tvivl om, at han tager ualmindeligt god vare på sig selv - i ALLE henséender) sagtens bliv syg, falde om af arbejdsrelateret hjerteslag osv, så det jo kun aldeles naturligt, at de der økonomiske 'småting' bliver ordnet NU.
Har I f.eks lavet gensidigt testamente?
og vi på k10 er lige her -
