|
Der er mange faktorer inde over, når vi skriver herinde. Vi har politiske holdninger, vi har holdninger til sociale aspekter og så har vi alle vore psykiske issues - ALLESAMMEN.
Jeg har været på k10 i mange år og de mest neurotiske, irriterede, indignerede og indebrændte er såmænd ikke dem, der har fået pension af psykiske årsager.
Vores personligheder skinner igennem - nogle er konfliktsky og ser det positive i alle tiltag fra magthavernes side, fordi det er det nemmeste og mest sikre.
Der er ingen, der har afsporet nogen debat, der kommer de ting frem, der afspejler vores holdninger, tanker, usikkerhed og frygt, og det skal der - ellers er der nogen, der sætter sig på debatten og kommer til at eje den, hvilket sker jævnligt herinde.
Den røde tråd er den nye reform og her er ingen tanker forkerte.
Jeg er åbenlyst på det hold, der ikke vil tales ned til. Der ikke vil have underkendt min frygt for, at de skærer i min pension, at jeg skal henslæbe år af mit liv i behandlingsforløb, der ikke har kunnet lade sig gøre før.
Min skræk for reformen er i lys lue, men jeg er et voksent menneske, jeg har ret til min usikkerhed og jeg vil ikke høre på, at "vi ved jo ikke noget", "intet er vedtaget endnu osv osv". Og jeg vil heller ikke have at vide, at jeg som psykisk syg da vel godt kan arbejde lidt på cafe eller andet.
Jeg synes man i stedet skulle tage fat i de fysisk syge, hvis man kan gøre rent hjemme, kan man vel også gøre lidt rent på en skole eller hvad.....
Meget fysisk bliver det jo også muligt at behandle hen ad vejen.
God søndag til alle.
|