Citat:
Oprindeligt indsendt af Andersine85
Hvis nogen gider regne på det, så kan jeg da skyde ind, at en gennemsnits "førtidspensionssag" (her mener jeg fra det øjeblik en borger kommer ind i systemet og til det øjeblik hvor pensionen er bevillget), går der nok 3-4 år i gennemsnit - folk der starter på sygedagpenge eller som er født med handicap går sem regel hurtigere igennem, folk der starter på kontanthjælp nok noget længere - det er lige mit bedste bud. 3-4 år.
I de 3-4 år, bruger sagsbehandleren ca ½ time om ugen på borgeren, til en timepris af ca. 150kr.
Ydelsessagsbehandleren bruger nok et kvarter om ugen, samme timepris.
Derudover så ryger der ofte en del attester igennem, skal vi sige 4 statusattester, en GHA og een speciallægeerklæring.
En statusattest koster 500kr ca.
En GHA 3000kr ca.
En speciallægeerklæring ca. 20.000kr.
Så er der afklaringsforløb.
Som regel 2 - månedsprisen på et afklaringssted er vist omkring 20.000kr. Der bruges ofte 6-7 måneder.
Derudover er der det løse:
-Aktivering og dermed jobkonsulent. Samme timeløn som min, samme tidsforbrug i den periode hvor man er i praktik. Skal vi sige 1 år?
- Papirer og porto: Hmm... 500kr om året pr borger måske???
- Andre indstanser, f.eks. pensionsnævn. Måske 5-6 personer, der bruger en halv time, nok også omkring 150kr i timen.
- Lægekonsulent: Nok mindst 5 timer i løbet af de år, aner ikke hvad timeprisen er, men de er nok ikke billige, 350kr i timen måske????
Og så er der alle de ting som er lidt svære at regne på, kommunens udgifter til systemer, net, telefoner, kontorartikler osv. Der er jo mange borgere om at dele pengene, men det skal nok også løbe lidt op efterhånden...
Og så kommer selve forsørgelsen + enkeltydelser oveni.
Har jeg mon glemt noget??
|
Ja, du har, Andersine. Det du får udbetalt i løn, lægekonsulenterne og andre medvirkende i en sag får udbetalt i løn
inkl. pension, er kun en dråbe i havet i forhold til
hvad det koster at producere de serviceydelser, du bl.a. leverer.
Værdien af din kontorstol, dit kontorlokale, den varme der bruges til at opvarme dit kontor, IT-support af din computer, rengøring og vedligeholdelse af dit kontor, toiletter du benytter på jobbet, snerydningen udenfor bygningen, saltning, rottebekæmpelse og græsslåning, efteruddannelse, indkøb af materialer, sekretærassistance, piccoline, vicevært, vederlag til byrådsmedlemmer og løn til borgmesteren, gardinvask, receptionsassistance, løn til kantinepersonale, opvaskedrengen, firmafrugt, løn til lønadministrationen samt omkostninger dertil samt tusind af andre tillægsomkostninger
til din løn er det, som det koster at have dig ansat, og drive den forvaltning du er ansat i. Det er enorme penge, uden at omkostninger ved flere eksterne aktører er medregnet heri.
Til sammenligning udgør engangs-omkostninger ved etablering af en håndværkerstilling i industrien - sådan ca. en kvart million kr. Bare til at gennemføre sortering af ansøgninger, ansættelsessamtaler, ansættelsesproceduren, introduktion til stillingen, anskaffelse af nødvendigt værktøj og etablering af den fysiske arbejdsstation, arbejdstøj, oplæring, evalueringer og tilsyn - bare i første omgang. Så kommer alt det løse oven i, som løn, pension, div. overenskomstmæssige tillæg m.v., meromkostning i løn- og anden administration i virksomheden, frokostordning, sundhedsforsikring, personalegoder.... og sikker en hel del mere jeg ikke kan huske på stående fod.
Hver gang en sagsbehandler "bare" løfter telefonrøret, taster nummer til borgeren og taler med borgeren 5 minutter, koster det forvaltningen en halv tusind kr. eller mere.
Det arbejde du leverer har sin egen pris, der er mange gange højere, end den løn du får for den tid, du bruger på at udføre din opgave. Og det gælder også
alle andre, der er involverede i borgerens sagsforløb - internt og eksternt. Lige som din egen løn, er også borgerens dagpenge/kh - den mindste udgift i det totale sagsforløb.
I 2004 blev der indført
"omkostningsprincipper i statslige og kommunale regnskaber for at vise, hvad det koster at producere serviceydelser".
Det kan blive ganske interessant at kaste et blik på
Statsregnskab for finansåret 2010 - Budget- og Regnskabsspecifikation og se, hvor meget egentlig det koster
at drive administrationen af f.eks. arbejdsprøvninger af kontanthjælpsmodtagere osv. Det er tydeligt, at de direkte udgifter til sygedagpenge eller kontanthjælp er forsvindende små, i forhold til selve
systemets driftsudgifter.