Citat:
Oprindeligt indsendt af popiae
Kender en der er uviklingshemmet i mild grad, altså det man kalder grænsebarn, eller dvs han er blevet 18år.
Men mentalt svare han til en 12-14årig. Der er mulighed for at han modnes mere.
Nu skal han således ud at bo, men skal bo i en form for bofællesskab, og forhåbentlig udvikles til at få et fleksjob, på sigt.
Problemet er bare at han kun få kontanthjælp, dvs ca 6.000kr før skat.
Kommunens svar er derfor at han IKKE har råd, til dette pga egenbetaling, og den lave sats????
Er det rimmeligt???
Han kan under ingen omstændigheder bo alene, ej heller lige nu arbejde!
VH POpiae
|
Det er et af de klassiske eksempler på en person, der burde have en:
rehabiliteringsydelse på økonomiske vilkår som en førtidspension, indtil han bliver afklaret imod fleksjob eller førtidspension.
Det er tænkeligt, at at hans: arbejdsevne kan proffiter af en vis: senmodning, men hvor længe skal man se den tid an osv.
Umiddelbart kan man godt forstå de blant publikum, der tænker, at aktuelt er "fælleskassens" interesser at bevare ham i "syltekrukken" på en lav ydelse på "narresutniveau".
Som jeg læser beskrivelsen, forstår jeg han ikke er flyttet hjemmefra indnu, men tænkes på vej.
Sålænge han sidder hjemme hos forældrene er kontanthjælptaksten endnu mindre - vist lige under 3000 DKK efter 6 måneder, hvorfor det formodentlig ikke haster for "fælleskassen" med at få ham ud at bo.
Dertil koster et bosted med specialstøtte typisk på den forkerte side af en mille pr. år - omkring det halve, hvis det er et kommunalt discount-klar-det-meste-selv botilbud uden 24 timers personale ...
(kommunerne spekulerer også i den vinkel, med at hjemtage de unge til "egen hybel" fra relevante eksisterende botilbud med specialstøtte)
Er man ansvarlig politiker, skal man lære at sige:
rehabiliteringsydelse på økonomiske vilkår som en førtidspension ...
før man siger 0 førtidspension men "kontanthjælp" til den persongruppe.