Jeg fik diagnosen ved en læge på Bispebjerg Hospital, men kan ikke længere komme i kontakt med ham, da han ikke - iflg. sekretæren - må tage ME- patienter mere.
Altså ingen hjælp at hente der.
Det var neurologen der fik lavet MR skanningen, der snakkede om at en MRI skanning var meget mere præcis, og derfor kunne påvise en evt. infektion i hjernen. Hvilket hun mener kan være årsagen til alle de underlige symptomer, jeg render rundt med. Hun ville give besked til min egen læge, og der har jeg en tid på mandag.
Der er stort set ingen læger i miles omkreds, der overhovedet gider tale om ME med mig, for de henholder til lægehåndbogens indplacering af sygdommen og iflg. den er jeg jo psykisk syg - selv om en overlæge fra Augustenborg, har "frikendt" mig for enhver mistanke om psykisk sygdom.
Det er fuldstændig absurd - med alle de autoimmun-defekter jeg også har, er der da rigeligt at undersøge for - hvor kommer føleforstyrrelserne fra? Spasmerne, der optræder, når jeg er fysisk udkørt? Synsforstyrrelserne? Hjerterytme-fostyrrelserne? Bruskdegenerationen? Balanceproblemerne? Ikke mindst smerterne i hele kroppen, muskler, vedhæftninger, leddene ?
Men nej - det skal man ikke kigge på, for jeg er jo bare psykisk syg - ikke sandt?
Det værste ved det hele er at autoimmun-defekterne, hvis div. udenlandske forskere har ret, sandsynligvis er en følge af ME´en, så kan min datter på 12år (fik diagnosen ME i 2008) se frem til et liv, lige så ødelagt som mit, uden at der er nogen hjælp at hente nogen steder.
Hun fik diagnosen på Hvidovre Hosital, og den overlæge kæmper en brav kamp- men åbenbart forgæves, for at resten af sundhedssystemet, skal fatte det er alvor.
Hyggelige fremtidsudsigter.
Kender godt omtalte sag, men den sag bliver det ikke mindre absurd af.
Tvillingemor.