Juraprofessor: Velfærdsstaten er ved at fordampe
http://politiken.dk/debat/ECE1359041...d-at-fordampe/
F EVA SMITH
FAKTA
Eva Smith er dr. jur. og professor på Københavns Universitet.
Hun er desuden formand for det Kriminalpræventive Råd.
Velfærdsstaten, som de fleste af os vist stadig bekender os til, bygger på en tanke om, at et samfund, hvor den stærke støtter den svage, gavner alle.
Men hvordan ser det egentlig ud med den tanke i året 2011?
Lad os starte med børnene. For et par år siden besluttede regeringen, at der skulle serveres et måltid mad i alle børneinstitutioner. Tanken var at sikre, at alle børn fik et sundt måltid.
Måske kunne det også lade sig gøre, at nogle børn hjalp med madlavningen. Det rejste imidlertid en storm af protester.
Alle velbjærgede forældre ville hellere selv sikre sig, at deres børn fik ordentlig mad.
Jeg husker bl.a. et indlæg her i bladet, hvor en far følelsesfuldt beskrev, hvorledes han omhyggeligt skar dyr ud af den rå agurk og guleroden, hvilket var en stor glæde for lille Oskar.
Da jeg i sin tid arbejdede i en børnehave, åbnede vi alle børnenes madpakker og lagde det hele ud på store fade.
Det ville være utænkeligt i dag – tænk hvis et andet barn fik glæde af den økologiske pølse og fars eget hjemmelavede rugbrød?
Det er kommet dertil, at man end ikke kan give et barn, hvis forældre har glemt madpakken, et andet barns efterladte mad.
Det er barnets ejendom og skal med hjem i madkassen, så forældrene kan se, hvor meget barnet har spist!
Op til hvert valg lover politikerne, at det vil blive anderledes – og efter valget indgås aftaler, hvor der sker lidt eller intet. Hvordan kan vi finde os i det med god samvittighed?
Eva Smith
Legoland er blevet så stor en succes, at der nu er lange køer ved forlystelserne – hvilket kan være svært at forklare en utålmodig 3-årig. Legoland har derfor fået den geniale idé, at man kan betale 100 kr. mere og derved komme i en ’hurtig kø’, der betyder, at man kommer før alle andre.
Hvordan det helt er organiseret, ved jeg ikke, men i princippet kan et VIP-barn vel tage en tur – og så løbe tilbage i den korte VIP-kø – med det resultat, at børn uden VIP-status kommer til at vente endnu længere.
100 kr. er småpenge for mange, men der er altså stadig mennesker i Danmark, der er nødt til at spare op til det årlige besøg i Legoland, og har man tre børn, er 300 kr. ikke et lille beløb for sådan en familie.
I øvrigt vil resultatet nemt blive, at de, der ikke har råd til at betale ekstra eller af principielle grunde ikke vil, holder sig væk.
JARLOVS BLOGVelfærd til alle er usolidarisk
Alle gæster køber VIP-kort – og dermed er fidusen væk. Men Legoland kan naturligvis sætte prisen op, indtil smertegrænsen selv for de velbjærgede er nået.
Der er også børn i Danmark, som har helt andre problemer end et måltid mad i institutionen eller prisen på Legoland. Det gælder f.eks. de børn, der vokser op i asylcentrene.
Utallige undersøgelser har vist, at de traumatiseres, og at deres ødelagte barndom vil trække lange skygger ind i deres liv som voksne.
Op til hvert valg lover politikerne, at det vil blive anderledes – og efter valget indgås aftaler, hvor der sker lidt eller intet. Hvordan kan vi finde os i det med god samvittighed?
Der var engang, hvor Danmark tog ned til lejrene i Eksjugoslavien og hentede de flygtninge, der havde mest brug for hjælp.
For 20 år siden ville mine studerende være forsvarsadvokater. I dag vil de også gerne være advokater – men det skal være erhvervsadvokater, hvor man tjener kassen.
Eva Smith
Jeg husker billeder fra TV-avisen med en lille dreng, der blev kørt direkte til Rigshospitalet for at få en øjenoperation.
I dag skal en udlænding helst have en eksamen fra et af verdens 20 bedste universiteter for at komme ind, hvilket er meget besynderligt i et land med en voksende ældrebefolkning.
Gad vist, om en professor fra Harvard har lyst til at snyde næsen og skifte bleen på en ældre medborger?
Og det var faktisk et argument under debatten om EU-forbeholdene i 1992, at vi gerne ville behandle vore asylansøgere bedre, end de gjorde i andre EU-lande.
I dag ønsker selv Socialdemokraterne (på hvis startside på internettet ordet ’solidaritet’ er bevaret) at beholde EU-forbeholdet for så vidt angår udlændingeområdet, så vi kan bevare vores faste og fair politik.
Vores ’faste og fair’ udlændingepolitik betyder bl.a., at afviste asylansøgere, der ikke kan sendes hjem, ikke må arbejde.
INTERVIEWFoghs ****eårti gjorde os til egoister
Det betød, at vi sidste forår sendte asylansøgere, der havde levet i Danmark op til 10 år, tilbage til et Irak, der var ødelagt efter mange års krig.
Disse mennesker havde fået ødelagt deres selvtillid og virkelyst af at leve et liv i passivitet og usikkerhed om fremtiden. Mange havde også en psykiatrisk diagnose.
Tænk, hvis de i stedet havde fået lov at arbejde, så de selv kunne forsørge deres familie, kunne holde deres kompetencer ved lige og måske videreudvikle dem.
Mon ikke en irakisk murer kunne lære meget ved at gå på en dansk arbejdsplads? Og mon det ikke havde været lidt lettere at vende hjem til Irak?
LUKKET og låst. Der er ikke meget solidaritet tilbage inden for de danske mure, mener juraprofessor Eva Smith. Tegning: Roald Als
Lige nu jubler vi over det arabiske forår, men en af konsekvenserne er jo en voldsom flygtningestrøm mod Europa, dvs. mod Grækenland og Italien.
Der er forslag fremme i EU om en fordeling af flygtningene i alle lande – men Danmark har allerede sagt nej.
Vi glæder os over vores geografiske position – og tilbyder at sende nogle eksperter ned, der kan hjælpe dem med at administrere de mange flygtninge.
Det er i øvrigt tankevækkende, at vi i mange år har beklaget de stakkels svenskere, hvor regeringen undertrykker folkets røst, at de ikke har en fast og fair indvandrerpolitik, men tværtimod har modtaget 30.000 flygtninge om året.
Når man nu ved, at flygtninge koster millioner, hvordan mon det så kan være, at Sverige klarer sig så glimrende økonomisk – og langt bedre end her?
Men det mest sørgelige i hele denne udvikling er, at den også har ramt vore unge.
For 20 år siden ville mine studerende være forsvarsadvokater. I dag vil de også gerne være advokater – men det skal være erhvervsadvokater, hvor man tjener kassen.
Jeg læste for nylig i denne avis, at gymnasieeleverne beklager sig over, at deres kammerater med meget fravær kommer for let til huen – og at skolen ikke er konsekvent nok med at smide fagligt svage elever ud, da de sænker det faglige niveau.
Danmark – hvad sker der for os?