[LUM]

Kommunen ser fx at man er ved at falde for varigheden, så ser de på om de mener man skal forlænges eller ej.
Selv om at de ikke må, på dette tidspunkt, gør de det ofte alligevel, tager stilling til om man skal forlænges eller ikke.

Senest 14 dage før man falder for varigheden (eller overgår til anden ydelse) skal man modtage et tilbud om partshørring, dvs man bliver spurt om man har noget at tilføje til sagen, hvis ikke, så afgør kommunen ud fra det de har liggende.
Hvis man har tilføjelser skal kommunen se på dem og ud fra det vurdere om sygedagpengene skal stanses eller forlænges.

Og først NU får borgeren endelig besked.

Lige så SKAL kommunen tage stilling til hvad så, og ligge en plan for hvad borgeren skal efter stansningen af ydelsen, senest 14 dage før ydelsen stanser. MEN det kan de jo af gode grunde ikke rigtigt gøre før borgeren er blevet partshørt, for hvad nu hvis borgeren har væsentlige ting at tilføje??
Her har vi en af grundene til at kommunerne er rigtig gode til at glemme denne, og der hvor den ikke er glemt, har kommunen ofte taget stilling til dette i det de udsender partshørringen.

Man bliver "advaret" om at en stansning er under opsejling fordi man bliver partshørt, mens den endelige afgørelse godt kan komme så sent som få dage før selve stansningen.

Mht RP så kan man bede om udsættelse af partshørringen til at få RP´en gennemgået og kommenteret, men desværre er kommunen i sin gode ret til at sige NEJ, de bør ikke gøre det, men jeg kan så bevidne at de så men sagtens kan finde på det.
Dvs man kan risikere at få en RP kommunen har opdateret, men samtidig på nej til rimelig tid til kommentarer (ofte fordi de har travlt med at spare penge, altså få borgeren ud af vagten) hvilket så betyder at man bare har af at finde sig i de ting kommunen har indført/tilføjet (Sådan en sidder jeg faktisk selv med, jeg har ikke fået en pind at sige overhovedet omkring min RP)

Det samme gælder hvis borger beder om aktindsigt, så BØR kommunerne udsætte partshørringen til borger har modtaget OG haft rimelig tid til at gennemgå sagsakterne, i langt langt de fleste tilfælde får borgeren da også udsættelse, men altså bare ikke alt tid.

En udsættelse betyder for det meste (det afhænger jo naturligvis af hvornår parsthørringen påbegyndes og udsættes) for borgeren at stansningen tidligst sker en måned senere end først ventet, altså var stansningen sat til den 30/12 til den blive rykket til 31/1 fordi kommunerne udetaler pr måned...
Spørg mig ikke hvorfor stansningen stort set altid er sat til dagen før den første, men det er den altså.

De 4 uger, er "bare" at RP´ens seneste opdatering før påtænkt stansning/ydelsels ændring, ikke må være over 4 uger gammel, dog er der (så vidt jeg ved) undtagelse ved udsættelser, det er altså før påtænkt stansning de 4 uger gælder. Dvs kommer de i tanke om 3 uger før påtænkt stansning at RP´en skal opdateres er det helt okay, mens hvis den er opdateret 6 uger før, er den opdatering forældet (med mindre den er forældet pga en udsættelse som borgeren selv har bedt om)
Forstår du hvad jeg mener??