[logikeren]

Førtidspensionsreformen snager så dybt i mig, at jeg ikke kan få mit liv til at hænge sammen.

Hvad skal jeg gøre?

Jeg kan godt arbejde - 2 timer om ugen, under helt særlige omstændigheder, dvs. uden pres. Lige så snart der kommer det mindste pres på mig, bliver jeg stresset hvilket i 90 % af tilfældende medfører hallucinationer, selvom jeg får meget antipsykotisk medicin. Og derudover, uanset om jeg så får hallucinationer eller ej, så går jeg fuldstændigt i stå og kan ikke koncentrere mig om noget somhelst når jeg er presset. Derudover kan jeg ikke handle eller andre ting, uden jeg har en ledsager med, fordi jeg ofte mister overblikket.

Og jeg kan da slet ikke transportere mig selv. At jeg f.eks. skal tage bussen alene vil medføre så ekstremt et pres på mig (ja, det er afprøvet - mange gange) at jeg vil bukke under. Derfor tager jeg aldrig bussen alene, ja, jeg kører faktisk meget, meget sjældent med offentlig transport.

Og jeg har ikke kørekort, fordi jeg kan ikke koncentrere mig til at køre bil, fordi jeg ofte mister overblik.

Alligevel vil beskæftigelsesministeren Inger Støjberg have, at jeg skal ud af min førtidspension.

Jeg begynder at lægge planer for hvordan jeg skal tage mig eget liv hvis/når kommunen indkalder mig til en revurdering.

Jeg har været til revurdering én gang, og det var ved at slå mig omkuld. Det reddede mig kun fordi jeg ikke behøvede at møde op, og jeg blev tilkendt permanent førtidspension.