Se enkelt indlæg
Gammel 14-05-2011, 19:07   #1
gunvor
Har ikke tid til andet end K10
 
gunvors avatar
 
Tilmeldingsdato: 13-07 2010
Indlæg: 2.092
Styrke: 17
gunvor er ved at flytte ind på K10gunvor er ved at flytte ind på K10
2020-planen: De økonomiske planer har hidtil vist sig ubrugelige

Sådan lyder overskriften på en læseværdig artikel på flg. link:

http://raeson.dk/2011/2020-planen-de...ig-ubrugelige/

Citat:
Først var der en 2005-plan. Den blev afløst af en 2010-plan, der blev afløst af en 2015-plan, som i dag blev afløst af en 2020-plan. En ny plan er kommet, når en gammel er kuldsejlet. Sandsynligheden for at underskuddet i 2020 bliver, som den nye prognose spår, er uendelig lille – og sandsynligheden for, at politikerne denne gang overholder deres egen plan endnu mindre.

Af Kenneth Praefke, RÆSONs økonomiske redaktør

...

Men Finansministeriet stod ikke alene med en skæv prognose. Også Det Økonomiske Råd – vismændene – estimerede, at underskuddet ville blive ca. 90 mia. kr. i 2010. Og det gjorde de endda i juni 2010, fire måneder senere end Finansministeriets oprindelige skøn var kommet.

Der var ikke tale om bevidste fejlskøn. Den eneste ædruelige udgave af sandheden er at både Finansministeriet og vismændene simpelthen skød skævt. Tingene gik ikke som antaget i de økonomiske prognoser.

Og det er langt fra første gang, det er gået sådan.

...

For ikke alene har økonomerne svært ved at anslå, hvor stort hullet i kassen bliver før det faktisk er slået, politikerne har meget svært ved at leve op til de planer, de selv stikker ud.

Der er en systematisk afvigelse mellem planer og realiteter, både hvis vi ser på 2010-planen og 2015-planen. Der har været måltal for det offentlige forbrug, som man ikke har kunnet overholde, og så er der lagt linjer for, hvordan man ud i fremtiden skulle få finansieringen på plads. Den del af planen er man bare aldrig rigtig kommet i hus med,” sagde tidligere overvismand Torben M. Andersen i går til Information.

Og Information skrev videre, at der i perioden 2001-2010 ifølge Cepos er brugt 33 milliarder mere end lovet i de økonomiske planer.

Ingen økonomer vil være uenige i visdommen af at opstille langsigtede økonomiske mål og planer. Til gengæld vil de fleste økonomer formentlig betvivle politikernes evne til at leve op til deres egne løfter. Det giver historien dem masser af belæg for. Men samtidig har økonomerne deres egne kvaler med at præsentere politikerne for den egentlige udfordring – og særligt i kølvandet på en historisk stor krise, hvor vi endnu ikke fuldstændig kender formen på opsvinget er usikkerheden stor, når økonomerne laver langsigtede prognoser for statens budgetter.

2020-planen er et godt udgangspunkt at diskutere økonomisk politik ud fra – men langt fra den endelige sandhed.
Mine understregninger og samtidig en tak til K. Praefke!
__________________
It's not where you're going or where you've been
it's not your glory and it's not your sin
It's the difference that you make
When there's more than your pride at stake

Sidst redigeret af gunvor; 14-05-2011 kl. 19:11. Årsag: yderligere understregning
gunvor er ikke logget ind   Besvar med citat