Se enkelt indlæg
Gammel 14-11-2007, 13:19   #8
Metro
Gæst
 
Indlæg: n/a
Citat:
Oprindeligt indsendt af @PerChr Se meddelelser
Jeg foretrækker et *RØDT* parti frem for at Venstre igen skal sidde på magten. - De borgerlige tager stadig fra de fattige og giver til de rige.
Er det ikke helt fantastisk, at det har kun taget 6 år at omvende samfundet fra altruistisk til egoistisk?

Citat:
Nu tager vi fat på det 21. århundrede.

Nogle, ja, mange er allerede klar. De er helt sikre på at kunne klare sig i en ny tid med spændende udfordringer.

Andre, ved jeg, spørger sig selv: 'Hvad skal der blive af mig – er der plads til mig? Hvordan sikrer jeg mine børns fremtid? Har jeg stadig et arbejde? Kan jeg bruges?'

Mit svar er: 'Ja, der er og bliver brug for alle – hvis vi fortsat holder sammen om at udvikle vores samfund på fællesskabets grundlag og ikke egoismens'.

***

Vi har sikret os en god start. Efter syv års ubrudt fremgang er vi et af verdens rigeste lande med en bomstærk økonomi.

Vi har aldrig før haft så mange i arbejde. Det er helt afgørende – for den enkelte og for samfundet. Derfor har vi råd til at forbedre vore sygehuse, skoler, børnepasning - og samtidig er langt de fleste familiers privatøkonomi blevet bedre.

Vi er nu også i gang med at betale samfundets gæld tilbage.

Vi skal have råd til velfærdssamfundets grundlæggende omsorg og tryghed. Vi må ikke affinde os med svigt i forhold til dem, der er svagest og mest udsat. Vi må ikke affinde os med, at gamle på plejehjem behandles uværdigt. Der skal overalt i vores land være en ordentlig ældreomsorg.

Men vi skal ikke på grund af enkelte fejl og svigt lade os gribe af vrangforestillinger om, at alt er dårligt, og meget er blevet ringere. Sådan er det jo heldigvis ikke med Danmark. De offentligt ansatte gør en stor indsats for vores velfærd hver eneste dag.

Og hånden på hjertet - til far eller mor i aften foran TV-skærmen: Kunne du tænke dig at se dit barn vokse op i noget andet land? Kunne vi tænke os at se vore forældre blive passet og plejet i noget andet land?

Jeg tror, jeg kender svaret! 'Det kunne vi ikke. '
Kan vi huske hvem har sagt det og hvornår? Hvis vi ikke aner hvem og hvornår - er der så noget at sige til, at valget i går faldt ud som det gjorde?

Sidst redigeret af Metro; 14-11-2007 kl. 13:30.