Se enkelt indlæg
Gammel 27-10-2007, 11:31   #25
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
Nyt i Assens sagen

det er rart at vide at denne sag ikke var færdig og at den er dømt ulovlig !



Afgørelse på ulovligt grundlag


http://www.fyens.dk/article/876186:A...vligt-grundlag

Af Bjørn Bertelsen

Assens Kommune så bort fra, at sagsbehandlingen i en række sager var stemplet som ulovlig


"Kommunen har i disse sager ikke levet op til lovgivningens krav til sagsbehandlingen".

Citatet er hentet fra en revisionsberetning i den tidligere Tommerup Kommune.

Citatet hentyder til kommunens sagsbehandling i sager på det sociale området - blandt andet sager om borgere der er visiteret til flexjob.

Mange af disse sager er i dag skubbet over i Assens Kommune. Og selv om sagsbehandlingen altså ikke var i overensstemmelse med lovgivningen, så har Assens Kommune alligevel valgt at lade sagsbehandlingen danne grundlag for det videre forløb.


- Jeg mener, at vi skulle have behandlet sagerne helt forfra, siger Poul Poulsen, medlem af Assens byråd for de radikale.

Han har fulgt flere af sagerne på nærmeste hold, og han mener, at der tegner sig et dystert billede af sagsbehandlingen på Jobcentret i Assens.

- Jeg er som radikal oprigtig indigneret på disse folks vegne. Systemet har et virkelig alvorligt problem, mener Poul Poulsen, der flere gange har forsøgt at få rejst en debat i byrådet om sagsbehandlingen. Uden held.
Ingen begrundelse

En af de sager, som har sit udspring i den tidligere Tommerup Kommune, handler om Susanne Munk Andersen.

I flere år udbetalte Tommerup Kommune ledighedsydelse til Susanne, uden at foretage sig noget yderligere i hendes sag.

Da sagen havnede i Assens Kommune, begyndte der at ske noget. Susanne var på kursus og i flere arbejdsprøvninger. De førte imidlertid ikke til et job. Sagen endte med at jobcentret fratog hende ledighedsydelsen, fordi sagsbehandleren ikke mente, at hun opfyldte kravene.

Susanne Munk Andersens ansøgning om førtidspension blev heller ikke imødekommet. Assens Kommunes Pensionsnævnet skønnede, efter at have læst sagsakterne, at hun godt kunne magte et flexjob, så hun fik et afslag på førtidspension.

Susanne Munk Andersens er havnet i en slags ingenmandsland. Kommunen har skønnet, at hun er ikke syg nok til en førtidspension. Hun kan ikke magte et flexjob. Hun kan heller ikke få kontakthjælp - det kræver nemlig, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Gråzone

- Det er ikke rimeligt, at borgerne kan havne i den gråzone, siger Poul Poulsen.

Susanne Munk Andersen mener, at kommunen har handlet både umenneskeligt og ulovligt i sagen. Med hensyn til det ulovlige, så viser en anden netop afgjort sag, at der er noget om snakken.

Lene Møller Jørgensens sag ligner Susanne Munk Rasmussens. Lene klagede nemlig til Beskæftigelsesnævnet over kommunen afslag på at tildele hende førtidspension. Og Beskæftigelsesnævnets afgørelsen er et svidende nederlag til kommunens sagsbehandling:

I nævnets afgørelse står der: "Nævnet finder, at der ved sagens behandling i kommunen er begået væsentlige sagsbehandlingsfejl, og at disse har bevirket, at kommunen afgørelse er ulovlig". Sagen skal altså behandles på ny.


- Sager om ulovlig sagsbehandling bør få konsekvenser. Jeg mener, at det er kommunaldirektørens opgave at tage en tjenestelig samtale med de ansvarlige, forklarer Poul Poulsen.


- Eventuelle personalesager i Assens Kommune drøftes principielt ikke i pressen. Det samme gælder naturligvis eventuelle sager med politisk involvering. Sådanne sager drøftes naturligvis på lukket dagsorden i Økonomiudvalgets møder - ikke i pressen, siger kommunaldirektør Henning Qvick siger:

Når kommunens sagsbehandlere får en så alvorlig afklapsning af Beskæftigelsesnævnet, rejser det spørgsmålet: Hvem skal behandle sagen på ny?


- En fornyet behandling af sagen sker naturligvis under ledelsens særlige bevågenhed, siger direktør for social og sundhed Jim H. Staffensen, der samtidigt oplyser, at klagesager generelt fører til, at kommunen evaluere sagsforløb for at udvikle og forbedre håndteringen af sagerne.




.

Relaterede artikler
> Advokat får intet svar
> Stadig intet nyt om sagsanlæg

Sidst redigeret af Stella; 27-10-2007 kl. 11:50.
Stella er ikke logget ind   Besvar med citat