|
også HK har et bud.
Sygemeldte efterlades i økonomisk tomrum
Omkring 1800 sygemeldte mister hvert år deres sygedagpenge, selvom de er helbredsmæssigt uafklarede. Alene i HK Østjylland har de haft omkring 25 af den type sager siden november.
Sygedagpengereglerne skaber problemer for knap 1800 personer hvert år, der mister deres sygedagpenge uden at overgå til en anden ydelse, fordi de ikke kan vende tilbage i et ordinært job eller er helbredsmæssigt uafklarede, viser nye tal fra beskæftigelsesministeriet. I april sidste år kunne Nyhedsmagasinet HK efter en hurtig rundspørge til afdelingerne bringe 22 konkrete eksempler på personer, der stod uden forsørgelse, efter at de havde mistet deres sygedagpenge.
Og problemet er stadig stort, fortæller Anne Marie Bryde, socialrådgiver i HK’s Juridiske Kompetencecenter, som har kontakt til HK’s lokale afdelinger.
- Det er fuldstændig, som I beskrev sidste år. Jeg hører stadig om den type sager ude i afdelingerne. Vi kan ikke gøre ret meget andet end at råbe op om problemet. På det konkrete plan har vi svært ved at hjælpe medlemmerne, da det er lovgivningen, som er problemet, og det kan vi ikke sagsbehandle os ud af, siger hun.
25 sager på 5 måneder
Alene i HK Østjylland beretter de om cirka 25 sager siden november sidste år, hvor medlemmer har fået frataget deres sygedagpenge, mens de stadig er helbredsmæssigt uafklarede eller venter på et fleksjob.
- Vi har haft i alt 25 sager, hvor seks til syv personer er havnet på kontakthjælp eller slet ikke nogen økonomisk støtte. De må så leve af friværdien i huset eller ægtefællens indtægt. Vi havde fx en kvinde, som i syv måneder ingen penge fik af kommunen, efter hun fik frataget sine sygedagpenge. De måtte leve af mandens indtægt, mens hun stadig skulle passe sit revalideringsforløb hos kommunen, indtil blev helbredsmæssigt afklaret. Det endte med, at hun til sidst fik førtidspension, fortæller Steffen Friis, som er socialrådgiver i HK Østjylland.
Jagten på en diagnose
Medlemmer, som mister deres sygedagpenge efter 52 uger og eventuelt 26 ugers forlængelse, er stadig nødt til at følge kommunens forløb og møde op til revalideringsafklaring, virksomhedspraktik eller andet for at få en afklaring på deres situation.
Det kan ofte blive til en diagnosejagt, der strækker sig over mange måneder, fortæller Steffen Friis.
- Loven er bygget sådan op, at alle revaliderings- og behandlingsmuligheder skal være udtømt, før en person kan få enten fleksjob eller førtidspension. Kommunen jagter derfor en diagnose, som holder personer lang tid i systemet. Og selvom de følger alle kommunens anvisninger og passer deres afklaringsforløb, mister de stadig deres sygedagpenge og levegrundlag efter de 52 uger.
Politikere lover ændring
HK mener, at de sygemeldte skal have mulighed for at få forlænget deres sygedagpenge, indtil de kan overgå til en anden ydelse, og at den generelle varighedsbegrænsning på 52 uger skal fjernes. Det har HK gennem længere tid kæmpet for, og i februar var næstformand Mette Kindberg til foretræde for Arbejdsmarkedsudvalget for at fortælle om problemet.
Den 1. april indgik DF en aftale med regeringen og Liberal Alliance, der giver uafklarede sygemeldte, der endnu ikke er visiteret til enten fleksjob eller førtidspension, mulighed for at få forlænget deres sygedagpenge i 26 uger. Det løser dog ikke problemet, mener HK. Læs historien her
Af Pernille Urth
|