Se enkelt indlæg
Gammel 29-11-2010, 14:09   #12
annagw
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 06-11 2009
Lokation: København.
Alder: 39
Indlæg: 1.364
Styrke: 16
annagw er ny på vejen
Antoniette --->

Jeg syntes, at det er EKSTREMT svært at holde mig igang og finde glæde i hverdagen. Mest kører jeg på autopilot.

Jeg sætter som regel vækkeur så jeg ikke ender med at få vendt døgnet. Selvom jeg ikke har noget at stå op til.

Jeg bruger tit de første tre-fire timer jeg er oppe på at sidde ved computeren (surfe på nettet og på at se tv-serier på internettet). Er lang tid om at komme i omdrejninger.
Og aftenen går med det samme.

Jeg har et mål om at komme ud hver dag. Det er dog nemmest for mig når jeg skal ned og træne (min aktivering lige nu er at jeg har et medlemskort til et fitnesscenter), for det er svært for mig sådan bare at gå ud bare for at gå ud og gå en tur...
Er rigtig glad for at komme i fitnesscentret (eller rettere: jeg er glad når jeg har været der!) for det giver et skud godt humør.

Jeg har nogle mål for hvad jeg skal klare den dag: Fx. få ordnet køkkenet, få vandet mine blomster eller ryddet op - men det er ikke altid jeg får det gjort.

Jeg hører en hel del lydbøger. De kan køre mens jeg hækler eller rydder lidt op. På www.netlydbog.dk kan man låne lydbøger gratis gennem biblioteket.

Størstedelen af min sociale kontakt foregår herinde og på andre sites på nettet. Jeg BURDE komme et værested, men det kommer jeg ikke...
Jeg har stadig kontakt til nogle fra før jeg blev syg, men rigtige nære venner i hverdagen er der ikke, for de har allesammen deres liv med studie og arbejde.

Jeg har min familie, og jeg tager jævnligt en overnatning hos dem.

Og så keder jeg mig, føler mig ensom og er gal på mig selv over, at jeg ikke kan finde ud af at gøre noget ved det

På det du skriver lyder det som om, at du har bekendte.
Kan du tage kontakt til dem og begynde at have fx. to kaffeaftaler om ugen? Ved at lave aftale om en kop kaffe undgår du at sidde i en situation hvor det virker mærkeligt at du har brug for at gå efter en time.
Så skal du øve dig i at sige fra så du ikke påtager dig noget du ikke magter. Accepter at folk ikke kan se på dig hvor lidt overskud du har.

Måske kunne det være en idé at tage ned på Borgerservice og forhøre dig om hvad der sker i dit nye lokalområde? Det kan godt være, at der er noget du har overset af gratis aktiviteter eller væresteder.
annagw er ikke logget ind   Besvar med citat