|
jeg er på ledighedsydelse,jeg kan godt få en følse af ikke at høre til nogle sdeder.
Hyggelige busture dem med tisse pauser kaffe pauser og frokost pauser men de er forbeholdt pensionsnister.
diverse klubber til rimelige priser ,aktiviteter hvor jeg forventer at det ville nok være på et nevo=tempo jeg selv kan være med, men nej så skal man være pensionist.
Selv ville jeg gerne ud af min trummerum og komme igang med motiom/bevægelse og noget hobby med et strejf af en eller anden form for socialt samvær,min undkyldning for at være uden for alle stæder er min alder og formående,bare ikke passer ind.
Før i tiden har jeg sagt jeg orker det ikke,men efterhånden som den nære kreds svinder ind,efter 6-7 års ledighed,så er det ved at være en nødvendighed at komme ud af røret,hvis jeg skal se nogle mennesker.
Tror desvære ikke det kun er mig der har det sådan.
__________________
Man kan ikke give livet flere dage,men man kan give dagene mere liv .
Der findes altid en tredje udvej,bare man er i stand til at finde den 
|