Se enkelt indlæg
Gammel 07-10-2010, 16:29   #3
trinetrunten
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 05-10 2010
Indlæg: 13
Styrke: 0
trinetrunten er ny på vejen
Hej Heidi

Må og må - der er desværre utallige eksempler på, at forskellige kommunale sagsbehandlere ikke kan finde ud af, at fibromyalgi altså ER en fysisk sygdom, og der findes også utallige eksempler på, at de underkender læger, speciallæger og psykologers udtalelser og erklæringer.

Det virker dybt krænkende og nedladende, samt dybt uprofessionelt af hende at behandle dig sådan, og det skal du efter min mening ikke finde dig i.

Find ud af hvem hendes nærmeste overordnede er - hvilken forvaltning eller lignende arbejdsprøvningsstedet hører under - og klag direkte til alle de chefer du kan finde frem til - de har sikker et organisationsdiagram på kommunens hjemmeside.

Forlang ligeledes et møde med din sagsbehandler - og tag endelig din mor med (det rager simpelt hen ikke damen, at din mor gerne vil hjælpe dig) det er utroligt vigtigt, at have en bisidder med, så man er sikker på, at få sagt alt det, man gerne vil, samt får fat i det der bliver sagt. Forlang et skriftligt referat af mødet.
Sig til din sagsbehandler, at du ganske enkelt ikke vil finde dig i den mistænkeliggørelse og nedladende behandling. Husk at være godt forberedt - gerne skriftligt.

Klag ligeledes til borgmesteren og de lokale kommunalpolitikere - også gerne til den lokale presse - lokalblad eller lignende.

Jeg har selv gang i en større klagesag mod min kommune - og jeg synes, at det er noget fis at sige, at man ikke må lufte sin vrede overfor "systemet", for så vil de bare finde én kværulantisk, når man vitterligt føler sig dårligt behandlet og også har noget at have det i - som om, "hvis man bare opfører sig pænt og tålmodigt i flere år, så bliver man belønnet med at blive visiteret til fleksjob eller førtidspension".

Se i øvrigt mit indlæg under linket "Fremtiden for fleksjob og førtidspension" under Forumkategorier.

Håber, at du har kræfter og overskud til det - træk på al den hjælp du kan få fra familie og venner.

Held & Lykke.

Hilsen Trine
trinetrunten er ikke logget ind   Besvar med citat