Hm, bang, vil ganske kort sige: lyt til dit hjerte
-det er sjældent at det tar fejl ikk´
Kan kun sige, at min/vores erfaring var at journalisten/erne gjorde et super detektiv arbejde og ikke blot tog vores ord for pålydende, forsøgte vitterlig at føre historien helt igennem
OG vi udbad os UDTRYKKELIGT at man udelukkende tog udgangspunkt i min mands sag uanset hvad vi ellers fortalte -og de havde fuld forståelse for at vi ønskede at beskytte vores børn.
Nu er jeg jo godt klar over at der er forskel på en historie i den skrevne landsdækkende avis og en historie i direkte tv -men vil da stadig påstå at så længe du mener at du intet har at skjule og at din historie fortjener at blive fortalt(og sikkert til gavn for en hel masse andre) ja, så ville jeg ikke betænke mig, hvis du har tillid til journalisten
"Den der tier samtykker" siges det jo og jeg har foreløbig ikke tænkt mig at holde min (til tider store mund
) lukket -for det er jo sandheden for rigtig mange af os -og den er jo altid ilde hørt ikk´
Men grundlæggende er min mening/holdning: følg dit hjerte
(og samtidig minde sig selv om -om denne kamp er værd at tage!)
Held og lykke