Se enkelt indlæg
Gammel 19-08-2010, 22:11   #13
Charliza
Elsker at være her på K10
 
Charlizas avatar
 
Tilmeldingsdato: 19-08 2010
Indlæg: 62
Styrke: 14
Charliza er ny på vejen
Neurolog

Hej.

Jeg har også haft en rigtig kedelig oplevelse med en neurolog. Tror ikke jeg nogensinde har følt mig så dum og latterliggjort. Jeg har Fibromyalgi i svær grad, Allodynia, osv.... Har forfodsfald, værst i højre fod. Jeg kan ikke løfte min fod op mod knæet/fra underlag. Kan heller ikke med hjælp fra hænderne. Jeg har smerter hver dag, specielt om morgenen, der stråler op i underbenet. Det føles fuldstændig som om min fod/underben er svært forstuvet, og halter jo så derfor også. Jeg er blevet scannet og fået taget røntgen. Man fandt intet unormalt. Reumatologen syntes jeg var et yderst spændende tilfælde, så han sendte mig videre til neurolog, det måtte jo være noget med nerverne.

Jeg nåede kun lige at nævne for neurologen at jeg havde Fibromyalgi, så vendte stemningen fra det ene sekund til det andet. Jaaa, det er jo så smart at stille den diagnose inde fra TEMPLET.... (Fik diagnosen af Bente Danneskiold Samsøe fra Parker Instituttet) Ja han sagde mange andre latterlige ting, så jeg kom hurtig ud af den dør. Jeg var så ked af det.

Det værste var dog den kopi der bliver sendt til egen læge. Han latterliggjorde alt ved både mig og Parker Instituttet. Ja, i skulle næsten læse det brev. Min læge sad med åben mund og polypper. Jeg har nu fået brevet med hjem, for den neurolog skal ikke have lov at dø i synden. Mage til frækhed. Jeg har tænkt mig at skrive en klage, for sådan skal man bare ikke behandles når man kommer for at få hjælp. Men ved desværre stadig ikke hvorfor min fod er som den er, desværre.... Så det må jeg vel også bare leve med, suk.

Som min læge sagde; En neurolog kigger i sin neurologbog, og kører direkte efter den. Hvis du ikke har symptomer der står i bogen, eksistere det simpelthen ikke. Længere er den ikke.

Jeg håber det bedste for jer....

Kh C


Hvad er forskellen på en neurolog og Gud????
Gud ved godt han ikke er læge......
Charliza er ikke logget ind   Besvar med citat