|
Arbejdsbegrebet:
Alt efter hvem vi er og i hvilken sammenhæng vi taler om arbejde, kan det have forskellige betydninger.
Når der i den offentlige og politiske debat aktuelt tales om: arbejde, er det typisk i den betydning som er direkte relateret til samfundsøkonomien. Du er en god samfundsborger, hvis du kan arbejde og tjene penge. Dvs. vi taler i den sammenhæng om den form for arbejde, der kan sættes et pengemål på.
Ved alene at opfatte: arbejde på den måde, mister vi en hel del af arbejdsbegrebets nuancer. Og med de mistede nuancer, mister vi en hel del mennesker, der ender som marginaliserede i en arbejdsøkonomisk sammenhæng.
Spørgsmålet er her om den simplificering af arbejdsbegrebet og den heraf afledte udstødelse af mennesker er et fællesanliggende at rette op på, eller det er en personlig skæbne den udstødte skal tage på sig og pakke sig væk med i en virkelighed, der priser princippet: enhver er sin egen lykkes smed.
Det er fællesskabets lod at vælge vejen - og alle valg har en konsekvens, men for at kunne vælge med forstand bliver man nød til at have viden ... og den viden kommer ikke nødvendigvis flydende af sig selv, men skal opsøges.
På det seneste har vi set politikere, der ikke gør deres arbejde ordentlig fordi de ikke gider opsøge viden før de lukker munden op og støjer eller fordi de bare er stædige som en nordjyde ...
Med tiden må vi se om de på den konto ender med politisk: udstødelse ...
Psykiske problemer:
Det er nok de færeste der kommer igennem livet uden at løbe ind i psykiske kriser af én eller anden styrke ... det kommer de fleste heldigvis igennem og kommer ud på den anden side.
Psykiske problemer kan ikke sammenlignes med det at være livslang plaget af biokemiske forandringer i hjernen der ændre på personlighed, adfærd og måden at forholde sig til den såkaldte virkelighed. Den type sygdom er ikke noget der "bare går væk" - det kan holdes i skak, fx med medicin og livskvaliteten kan bedres med fx kognitiv terapi osv.
Men typisk vil der være en oversensitivitet for det vi kalder: stressorer - folk er sarte og tåler ikke at blive stresset ... heller ikke af et offentlig forvaltningsvælde. Og der er en tendens til, at hvert stress induceret udbrud af psykisk sygdom blot forværrer tilstanden yderlig.
Der er i øvrigt den pudsige vinkel på sagen, at nogle fysiske sygdomme har psykiske vinkler.
Den klassiske er et hjerteinfaktet, der akut inducerer: angst ... er man ikke en omhyggelig læge, kan man tage fejl og ordinere: fx et benzodiazepin præp. (fx: Stesolid) til sådan en patient ... det findes der i det virkelige liv eksempler på er sket.
Påvirkninger af hjernen fra bakterie, virus og skader kan ende med varige neurobiologiske forandringer osv ...
Og alder har altså ikke den afgørende betydning, når skæbnen rammer uheldigt ... og arbejdsevnen svigter.
Så jeg vil appellere til alle om, at man ikke blander begreberne sammen i den offentlige debat om bla. førtidspension og skærer alle "psykiske problemer" over én kam, men ser noget mere nuancert på tingene.
|