[NinjaEgern]

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal starte!! Men prøver med dagen igår..!

Jeg var så heldig at møde en i Aalborg Tivoli, som jeg faldt i snak med. Hun var så sød at fortælle mig om denne side, og nu vil jeg tage chancen og skrive herinde..

Jeg er 27 år, og er kommet i klemme i systemet. Jeg fik konstateret svær hypermobilitet da jeg var 18 år gammel. Jeg fik dengang at vide at jeg kunne fortsætte mit liv ganske normalt som jeg altid havde gjort, så jeg tog uddannelsen som social og sundhedshjælper.

For snart 2 år siden, blev jeg så kørt ned og pådrog mig der et slemt piskesmæld, så nu har jeg piskesmæld, svær hypermobilitet og en periodisk depression som jeg fik i 2005.

Jeg har arbejde nogle år som SOSU hjælper, men for 1 år siden meldte min læge mig syg, da jeg har smerter hver eneste dag, kan næsten ingenting mere. Tager 2 dolol og 9 ipren dagligt bare for at kunne være til.

Jeg føler virkelig at kommunen og alle i min omgangskreds mistænkelig gør det jeg fejler. For det kan jo ikke ses på mig at jeg har de ting. Jeg viser ikke jeg har ondt, for jeg er ikke den der vil lade mig stoppe af nogle skavanker.

Nu er jeg i den situation at Herning Kommune kører rundt med mig, jeg har lige fået afslag på pension, og de har stoppet mine sygedagpenge.
Grunden til de har givet afslag er at de mener der er nogle uafklarede arbejdssituationer, men jeg har været i afklaring, virksomhedspraktik osv, og har ikke kunnet holde til det.

Jeg er nået det punkt at jeg ikke kan klare det mere, somme tider orker jeg ikke livet mere. Vil bare så gerne have den ro i hovedet jeg ved en pension kan give, den lindring i smerter jeg ved det vil give hvis de ikke sendte mig ud i alt det de nu engang gør.

Hvad filan skal en ung dame som mig stille op? Syntes at alt virker så ligegyldigt nu. Det påvirker jo også mit ægteskab.

Nogle der har gode råd, eller et eller andet der kan få mig til at se lysere på det hele???