Se enkelt indlæg
Gammel 14-07-2010, 23:05   #1
Anne Mette
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 25-03 2010
Indlæg: 205
Blog Indlæg: 1
Styrke: 15
Anne Mette er ny på vejen
Kalder kloge hoveder - deltidssygemeldt lønmodtager

Hej alle I kloge hoveder, som har mere styr på sygedagpengeloven osv. end mig

Min mand kom til skade på arbejdet (arbejdsskade) i marts, forvred sit knæ og blev efterfølgende deltids sygemeldt (eller raskmeldt, hvad hulen kommunen så end kalder det, når en person passer sit arbejde deltid, men pga. skade ikke kan fuldtid) i april. Det er meldt som en arbejdsskade, så den del er på plads.

Han modtager brev fra kommunen, et fint skema som skal udfyldes og indsendes. Det gør han så også.

Han ringer dog først til dem og siger: Skal jeg udfylde dette når jeg går deltidssygemeldt og venter på en scanning som kan fortælle kirurgen hvad han skal og så skal jeg opereres og derefter på arbejde fuldtid? Jo jo, det skulle han - ren rutine.

Det var så også fint nok. Lige før sidste weekend modtager han endnu en skrivelse, denne gang fra jobcenteret med indkaldelse til informationsmøde og efterfølgende individuel samtale.

Han ringer til dem og siger: Jeg er på arbejde og tager ikke fri for at deltage i jeres fis. Jeg skal opereres mandag og så snart mit knæ er i orden igen så skal jeg på arbejde fuldtid. Så skulle han møde op efter arbejde, hvortil han siger: Nul der skal jeg slappe af i mit knæ!!!!

Får af vide at han skal kontakte vedkommende sagsbehandler den dag pr. tlf. Som sagt så gjort.

Under den samtale får han så af vide at hun desværre ikke kan afslutte hans sag når der går over 14 dage før han er tilbage på arbejde.

Han skal først opereres mandag, derefter kan kirurgen fortælle ham hvor meget og hvad han præcist har lavet og hvor lang tid han skal holde sig i ro. Så han kan kun sige til hende at mellem 2 og 6 uger - afhængig af resultatet mandag.

Han begyndte at grine, hun blev en smule muggen og spurgte hvad han fandt så morsomt: Jo, siger han - jeg finder det fantastisk morsomt at I spilder en hel masse tid på mig, jeg har en arbejdsskade, skal opereres mandag og så snart jeg kan, så begynder jeg på arbejde fuld tid igen!

Jamen, det skulle de altså også lige have en snak om... Nej, sagde han så - det er en sag mellem mig og min arbejdsgiver og ikke noget der kommer jer ved. Ligesom jeg heller ikke har noget som helst at bruge jer til.

Så nu bliver hans sag sendt videre til projektafdelingen, uvist af hvilken årsag og så spekulere vi jo lidt på hvad hulen det skal gøre godt for. Men hende sagsbehandleren sagde at det stod i loven at de skulle når det varede mere end 14 dage med ham!!!!

Og da jeg ikke kan finde noget i loven (som jeg altså læser og forstår det) som dækker det her. Er det virkeligt sådan en gang tidsspilde sagsbehandlerne bruger tiden på?

For mig at se, burde sådan en som min mand, netop streges af deres liste med det samme og lægges i bunken - gider ikke bruge mere tid på vedkommende nu, lad os se om 2 mdr. om han stadig modtager sygedagpenge.

Men nej nej, de sender ham videre til et eller andet og så bruger de endnu flere ressourcer på en mand, som mandag skal under kniven og om 2-6 uger er tilbage på sit arbejde igen. I den mellemliggende tid, skal han holde sig i ro. Genoptræningen skal han nok selv klare (har været turen igennem før og ved derfor hvor han får den bedste af slagsen og bor nu i en anden kommune, så de vil nok ikke betale)

Undrer os bare over at man vælger at bruge tiden på sådan noget, så kan jeg dælme godt forstå at vi andre ligger nederst i bunkerne konstant!

Håber nogen kan forklare det her for os, for vi undrer os virkeligt meget!
Knus
Anne Mette
Anne Mette er ikke logget ind   Besvar med citat