Se enkelt indlæg
Gammel 12-07-2010, 12:31   #13
annagw
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 06-11 2009
Lokation: København.
Alder: 39
Indlæg: 1.364
Styrke: 16
annagw er ny på vejen
Hej igen!

Citat:
Mange tak for et meget brugbart svar
.

Jeg fik også en kontanthjælpskrise (kan vi vel godt kalde det) efter et par år. Jeg er lige knap 26 nu, og har fået kontanthjælp i 5 år.

Med hensyn til fuld kontanthjælp:
Du kan få fuld takst hvis du lider af psykisk sygdom - omend det kun er nogle diagnoser der udløser den fulde takst.

Citat:
Sammenfatning af lov om aktiv socialpolitik §25 stk.:
En person under 25 får 8.749 kr., når den pågældende har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse og uspecificeret ikke organisk betinget psykose
Med hensyn til uddannelse (omend jeg ikke syntes, at du skal starte på en):
Du kan få handicaptillæg til SU hvis du opfylder visse betingelser.

Citat:
Varige funktionsnedsættelser
Søger du handicaptillæg, vil vi foretage et individuelt skøn i forhold til, om din funktionsnedsættelse kan give dig ret til at få tillægget. En varig funktionsnedsættelse kan for eksempel være:
Bevægelsesvanskeligheder som følge af svære muskel- og nervelidelser (for eksempel muskelsvind, sclerose, svære ryglidelser og spastiske lammelser)
Blindhed og stærkt svagtsynethed
Døvhed og stærkt hørehæmmethed
Svære psykiske og psykosociale vanskeligheder (for eksempel som følge af angst, fobier, autisme eller personlighedsforstyrrelser)
Med hensyn til revalidering:
Du kommer kun på revalidering hvis du har de helt rigtige argumenter, og det står klart at du vil kunne gennemføre uddannelsen.
Og du skal formentlig igennem et forløb med forrevalidering.

Med hensyn til bolig:
Jeg blev gennem min sagsbehandler skrevet op til at få en bolig gennem kommunen da jeg var lidt ældre end dig. Jeg havde ingen fast bolig men flyttede fra den ene korte fremleje til den anden... Kommunerne har en del boliger til rådighed i alment byggeri, så jeg syntes, at du skal tale med din sagsbehandler om det. Måske kan kommunen skaffe dig en lille lejlighed et sted. Du skal dog regne med ventetid; måske et halvt års tid.

Du vil VIRKELIG gøre dig selv en tjeneste ved at tage en dyb indånding og prøve at sige til dig selv at det nok skal gå. Du vil formentlig kun gøre det værre for dig selv hvis du starter på en uddannelse eller et almindeligt arbejde ud fra den begrundelse at du vil have bedre økonomi og ikke fordi du er klar til at klare det.
Jeg gjorde det selv sidste år; startede uddannelse fordi jeg ville fri af systemet og klare mig selv. Men det gik selvfølgelig ikke. Og det var IKKE hverken nemt eller sjovt at skulle finde vej gennem systemet igen. Og desuden får selvtilliden og ens selvværd et knæk hver gang man springer for hurtigt frem og får et nederlag. SMÅ SKRIDT!
annagw er ikke logget ind   Besvar med citat