|
Jeg synes også I hører under kategorien, Spunk.
Er dog lidt ked at, at det altid handler om Børnefamilier, idet de ofte er stillet noget bedre end syg, enlig og på kontanthjælp.
Jeg måtte klare mig for under 500kr pr mdr til mad og andet nødvendigt.
Havde jeg ikke haft mine forældre til at sørge for mad, ja, så ved jeg ikke hvor jeg var havnet.
Her i byen er ikke mulighed for at få et gartis måltid mad, for ikke at tale om, at det ikke var en mulighed, at komme uden for en dør, pga manglende hjælp til kørsel.
Jo, jeg kunne blive ved, og gætter at der må være mange i samme situation.
Igen synes jeg at det er besynderligt, at ens liv ikke er værd at tage hensyn til, hvis man altså ikke har børn. Mærkelig tankegang.
Uanset om det er børn eller voksne, er det da pinligt, og uværdigt, at der ikke er råd til mad på bordet, at man må fravælge nødvendig medicin, behandling, træning, og kørsel.
Og det sulle hedde VELFÆRDS DANMARK?
Husk at man ikke har mulighed for at ændre situationen, hvis der ikke er arbejdsevne.
VH Popiae
|