K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   Glemt at oplyse løn under kontanthjælp? (https://www.k10.dk/showthread.php?t=9507)

Alexi 15-08-2009 13:03

Glemt at oplyse løn under kontanthjælp?
 
Hej

Vil lige høre om der er nogen der ved hvad det her kommer til at betyde for mig:

Jeg har lige fået et brev om at jeg har haft en A-indkomst samtidig med at jeg har fået kontanthjælp, hvilket er rigtigt nok. Det drejer sig om én dags arbejde for et vikarbureau i juni i år. Problemet er bare at jeg fuldstændig har glemt at vise ydelsesservice min lønseddel for den ene dag.

Mit spørgsmål er hvad der kommer til at ske nu? Der står ikke noget om konsekvenser i brevet og har ikke rigtig kunne finde noget andetsteds på nettet... Nogen der ved noget?

På forhånd tak

Martin 15-08-2009 13:28

Hvem er brevet fra? Skriver de : Du har haft en A-indkomst samtidig med at du har modtaget kontanthjælp? Eller er det bare en oplysning om, at du har haft arbejde?

Under alle omstændigheder vil det bedste nok være, at du skynder dig op på kommunen på mandag og får ordnet tingene. Konsekvenser? Tja, jeg vil gætte, at du får den dagløn modregnet og får besked på at huske det fremover.

Alexi 15-08-2009 13:40

Brevet er fra Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen i København. Og ja jeg kontakter selvfølgelig kommunen mandag morgen. Jeg var bare nervøs for om det ville få yderligere konsekvenser end tilbagebetaling/modregning, da der i brevet står: "Din opmærksomhed henledes på Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 11, efter hvilken du har pligt til at oplyse om indtægter, når du modtager sociale ydelser".

Risa 15-08-2009 14:05

Jeg fik engang efterudbetalt ca halvandenhundrede kroner for noget vikararbejde, jeg havde haft nogle måneder forinden. Jeg var meget syg på det tidspunkt, så jeg glemte slet og ret, at det skulle oplyses til kommunen. Et par måneder senere modtog jeg et brev fra kommunen om, at de havde fået oplyst, at jeg havde fået udbetalt løn, og at det ville blive modregnet ved næste kontanthjælpsudbetaling. Samtidig henviste de til den erklæring om oplysningspligt, jeg havde underskrevet og henstillede til, at det ikke gentog sig. Mere skete der ikke.
:kram:

Webmaster 15-08-2009 14:21

Dette spørgsmål kunne med fordel stilles hos www.ladk.dk

Alexi 15-08-2009 14:22

ok så er jeg lidt roligere nu. Tak for hjælpen


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 06:02.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension