Jobafklaringsforløb
 

Kære alle

Jeg har været langtidssygemeldt pga. en diskusprolaps og kroniske smerter, og har fået at vide, at jeg ikke længere kan være i et jobafklaringsforløb, men skal søge kontanthjælp.

Dette er jeg ikke enig i. Jeg har været gennem genoptræning og arbejds-prøvning/praktik, men blev syg. Jeg har dagligt store smerter og således ikke klar til at arbejde.

Jeg har mulighed for at sende indsigelse til partshøringen, og det agter jeg at gøre, da jeg ønsker at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Har I forslag til, hvad jeg bør gøre (gerne en eller flere muligheder)?

1) Vil en mere detaljeret beskrivelse af min helberedstilstand fx gennem min egen læge være en god ide, selvom der allerede foreligger større bunker af dokumenter om mine gener?

2) Skal jeg søge om et ressourceforløb, men er chancerne generelt gode for tildelingen?

3) Skal jeg søge førtidspension, selvom jeg er under 40 år?

4) Skal jeg søge juridisk bistand?

5) Andet?

Hvad giver de af grund til at du ikke længere kan være i et jobafklaringsforløb..

Man kan få flere på hinanden efterfølgende forløb hvis man stadig er uarbejdsdygtig..

Kilde: https://www.sundhed.dk/borger/sygdom...aringsforloeb/

Så hvis du stadig er syg og har lægelig opbakning til dette ja så skulle jeg mene at du godt kan blive i et jobafklaringsforløb....alt efter hvor længe du har været i det indtil nu..

Det er kun hvis du er klar til at vende tilbage i arbejde på ordinære vilkår de kan raskmelde dig og sige du kan søge kontanthjælp hvis du ikke er dagpengeberrettiget.

Hvis du ikke er klar til at starte job/være jobsøgende, skal du enten have et nyt jobafklaringsforløb, eller i rehab team mhp fleksjob, ressourceforløb eller pension.

Syge skal ikke anvises til kontanthjælp. Det har beskæftigelsesministeren sagt flere gange i årets løb.

De kan ikke se en grund til at jeg ikke kan komme tilbage på arbejdsmarkedet.
Det kan muligvis være fordi jeg har fået ny sagsbehandler og denne har ikke kunne finde rundt i alle mine mange journaler og kender således ikke min sag detaljeret.
Måske kan en skriftlig opsummering af min sag hjælpe, men hvad ved jeg, når de først siger det ene, men gør noget andet efter at de har drøftet min sag internt.
På den anden side siger de, at de tror på, at jeg syg!
Synes ikke rigtig at det hænger sammen, hvorfor jeg søger råd hos jer.
Jeg uddyber det herunder.

Jeg har været i jobafklaring i 2 år og på seneste møde med sagsbehandler fik jeg vide at jeg grundet min sygdom bør komme på et ressourceforløb, men det endte med at de ringede mig op og fortalte at jeg skal på kontanthjælp.

Det skal siges at lægerne ofte mener at jeg har diffuse smerter og ved ikke helt hvad de skal gøre, hvorfor jeg føler, at jeg har været en slags forsøgskanin og indtaget mange forskellige kemikalier, hvor jeg har nedtrappet nogle piller, men optrappet andre, også kører vi en ny runde med andre piller, når pillerne ikke har den nødvendige effekt eller medfører for store bivirkninger, men tiden går og jeg er stadig syg på 4. år. En skrue uden ende, og det belaster nu psykisk efter mange års sygdom, for ikke at nævne, at det også påvirker mine børn og mand! Ret tit må vi aflyse vores planer for dagen pga. mine smerter. Og vi kan slet ikke planlægge langsigtet!
De har nævnt fibromyalgi og migræne udover min diskusprolaps, som stråler med stærke smerter ned i begge ben. Desuden har jeg så store smerter at jeg ikke kan sove og bliver vækket af smerterne i løbet af natten. Jeg er besvimmet flere gange om natten muligvis pga smerterne på vej mod indtagelse af smertestillende.
Men de vurderer alligevel at jeg kan varetage et job, selvom jeg har været i jobafprøvning 10 timer om ugen, men kunne ikke klare det.
Har sagsbehandlerne (i København) så travlt, at de ikke kan finde rundt i vores sager?
Eller misforstår de vores journaler?
Måske misfortolker de lovgivningen?
Eller også er lovgivningen skruet sådan sammen, at den er imod os, hvis lægerne ikke umiddelbart kan hjælpe?
Bare min undren og I behøver ikke at svare på alle spørgsmål, men noget er ikke logisk her.

Tror flere af jer kan genkende store dele af ovenstående.

Og i øvrigt tak for hurtigt svar.

har du været på smarteklinik, ellers var det en mulighed - jeg har hørt om mange med diffuse smerter, der føler at de for første gang bliver lyttet til/forstået når de kommer på smerteklinik.

Der kan være lang ventetid, men er ventetiden for lang kan man benytte sig af en af de private klinikker.

Vi drøftede at jeg nu skulle på ressourceforløb og derigennem til en smerteklinik.

Hvor kan jeg læse det ovenstående?