adhd asberger hva nu !
 

Jeg har en diagnose med dette ,fået for ca 1 år siden. nu er det så sådan at jeg er alene med 1 barn og ikke får den fornødne hjælp og lydhør fra kommunen,jeg synes jeg er berettiget til hos kommunen,som ikke mener jeg er berettiget til hverken reva. el førtids pension,men stadig efter 1 år på sygedagpenge,bevæger sig rundt i virksomhedspraktik delen om hvor de vil læsse mig af på,og som de vil sende mig ud i.Det er jeg meget uenig med dem om,da jeg også har tilbagevendende depression,og meget dårlig ryg pga arb.skade.
Jeg undre mig så over om det vil være nødvendigt for mig at få en uddybende el. en anden udtalelse fra en anden psykiater som har givet mig diagnosen,el. om det falder hos min praktiserende læge.som åbentbart ikke klart når har givet tilbagemelding til kommunen om mine symtomer, kan ikke forstå nogen får tilkendt førtidspension,og andre ikke,når de har samme udgangspunkt.Jeg er pt langt fra at kunne få førtids pension som er det jeg helst vil,da jeg ikke bryder mig om at komme uden for i situationer,generelt,men det kan kommunen ikke forstå,kva imod mine diagnoser.
ved ik hvad jeg skal,kommer ikke i regulært arb mere,hvis det står til mig,men kommunen vil tage sygedagpengene fra mig.

hejsa
NooT



Antal indlæg: 1
Age: 48
Registration date: 08/11/12

Det er ikke nemt at få diagnosen Asperger som voksen. Vi er en forholdsvis usynlig gruppe, og jeg tror man skal være mere end heldig hvis der skulle sidde en sagsbehandler der ved hvad det går ud på

Jeg er også enlig mor med AS, og uanset hvilke døre jeg har banket på i det kommunale for at få hjælp, så er jeg faldet gennem alle stole. Til sidst lykkedes det at få bevilget Bostøtte. Jeg kan ikke påstå at det giver den hjælp jeg har brug for, men det er bedre end ingenting

Mit råd til dig er at blive klog på dine diagnoser, så du forstår din egen funktionsbegrænsning. Bla at tilbagevendende angst og depression er almindeligt blandt AS'ere. På flere fronter er vi skruet anderledes sammen end andre, og det betyder bla at vi konstant er udsat for stressorer der bringer os i kaos. Angst og depression er belastningssymptomer som er en direkte konsekvens heraf, og det er derfor vigtigt at du begynder at leve/indrette dit liv med de nødvendige skånehensyn. Og at du kan kommunikere ud til kommune og læge hvad disse skånehensyn er, så de (forhåbentlig) kan begynde at tage din tilstand alvorlig.
Asperger kan ikke helbredes. Det er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse man er født med, og som kræver særlige hensyn. Det er den diagnose du skal slås for at få anerkendt
Du har forskellige problemer, men du skal passe på med hvilke der får opmærksomheden. Læge og sagsbehandler vil sandsynligvis helst fokusere på depression. Det kender de, og det kan behandles. Du kan dermed skøjte rundt i systemet i årevis mens du bliver medicinsk forsøgskanin i forsøget på at helbrede din depressionen. Men din depression vil aldrig forsvinde, hvis dit liv ikke indrettes efter din Asperger

Ja, du skal ganske sikkert have en anden udtalelse fra en speciallæge. Personligt måtte jeg gennem 3 regulære udredninger + 2 yderligere udtalelser fra speciallæger før systemet tog min AS alvorligt. Jeg er i dag tilkendt førtidspension, men det tog 6 år. Fordi jeg ikke blev taget alvorligt, og læger og kommunen fokuserede på alt andet end AS

Din dårlige ryg er en kamp i sig selv. Om du orker at tage den også er jo op til dig. Men, igen, skal du passe på med at påstanden om forbedring i tilstanden/helbredelse ikke bliver fokus
Det samme med ADHD. Det kan medicineres, og du kan syltes i årevis mens man venter på at medicinen skaber en forbedring
Og er der håb om forbedring får man ingen afklaring. Og bestemt ingen pension

Hej hejsa,

Enig med Tassi, pas på at dine diagnoser ikke bliver en "hvilepude" og det er ikke ondt ment.

Vi er mange der har været i systemet i mange år og har jagtet en afklaring, flere af os er forlængst blevet smidt ud af sygedagpenge, da vi ikke har passet ind i dens kasser. Jeg har selv været i afklaring i 4 -6 år og blev indstillet til ftp. sidste år iht. §18, men fik afslag. Herefter er jeg forsat mod en ny indstilling. Jeg har efterhånden en hel del diagnoser, men dem "hænger" jeg mig ikke i, min arbejdsevne er efterhånden blevet fuldt afklaret og det er denne mit fremtidige forsørgelses grundlag skal møntes på.

Hvis du ønsker hjælp omkring det sygedagpengestop du syntes, at stå overfor kan vi måske også hjælpe dig. På forsiden af k10 kan du evt. læse meget mere herom ligeså: http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop

Tak for de gode og detaljerede svar,jeg har læst det hele,og er blevet lidt klogere,men ved osse det er en kamp forude for at få den anerkendelses som jeg mener jeg skal ha samt den afgørelses som jeg håber på at kunne få,så jeg ka få fred,men 6 år, det lang tid,men kan godt tro det,når jeg ser på min egen udvikling,hvor sagsbeh. stadig fabler om regulært arb prøvning,på trods af mine forklaringer,det som om man snakker for døve øre.

Hejsa;)

Sygedagpenge systemet et meget snævert system og som du så har læst er der 7 meget "strikse" punkter man skal kunne høre under for at kunne blive forlænget. Gør man efter sagsbehandlerens/kommunens mening ikke dette lukker de for sdp. Dog har man klagemuligheder osv.

Siden din sbér taler arbejdsprøvning peger hun måske på §27 stk. 1 nr. 2? Dette dog kun hvis du er stationær i dine lidelser, dog fornemmer vi at du ikke er klar herpå overhovedet? Har du tænkte i andre forlængelses punkter?

Det er vigtigt at du tager sagen i egen hånd, og sørger for selv at sætte dagsordenen. Dine forskellige diagnoser gør det svært at køre sagen stringent og konstruktivt. Særligt når sagsbehandler (sandsynligvis) ikke har forstand på dem. Sagsbehandler er systemets mand - ikke din. Man skal derfor ikke forvente at sagsbehandler gør en indsats for at netop du bliver forstået. Tværtimod har systemet en række tilbud som sagsbehandlerne benytter. Disse tilbud er ikke altid de rigtige - og særligt ikke når man er AS'er - men det er sjældent noget der tages hensyn til.
Din opgave er at overbevise sagsbehandler om hvorfor de gængse tilbud ikke er de rigtige. Og hvad du så ellers har brug for. Og det ved du kun hvis du får noget professionel vejledning ift din AS. Kontakt din læge og forlang at få en henvisning så du kan få noget psykoeducation
Man skal have vægtige argumenter over for sagsbehandlerne. Man kommer ingen vegne med at sige at det og det har man svært ved/kan man ikke/magter ikke osv. Sagsbehandlerne hører det så ofte at de er ganske døve. Et eks:

Dit argument: "da jeg ikke bryder mig om at komme uden for i situationer,generelt,men det kan kommunen ikke forstå,kva imod mine diagnoser. ved ik hvad jeg skal,kommer ikke i regulært arb mere"

Du kunne også sige: "Jeg er autist. Har en medfødt udviklingsforstyrrelse, som bla gør at mine frontallapper fungerer anderledes. Det har konsekvenser for mine eksekutive funktioner, og det betyder bla at jeg har sværere ved at danne mig overblik i situationer. Når jeg bevæger mig rundt i verden er mit stressniveau derfor helt oppe i kaosfeltet, fordi jeg skal at rumme alle de indtryk der vælter ind. Da jeg som autist samtidig er mere følsom over for sanseindtryk, som bla. lyd, er jeg så meget på overarbejde, at jeg ganske enkelt ikke kan rumme alle de indtryk som "almindelige" mennesker kan. Når jeg så sendes ud i situationer - som fx almindelig arbejdsprøvning - så er der ikke taget hensyn til mine autistiske begrænsninger. Mit system bryder sammen, og det resulterer bla i angst og depression. Hvis jeg skal arbejdsprøves, skal jeg død og pine sættes i et tilbud der tager hensyn til mit handikap. Ellers spænder I ben for mig, og gør det endnu sværere for mig at fungere. Ikke kun i selve arbejsprøvningssituationen, men også når jeg kommer hjem, hvor mit hoved og mit system har været så overbelastet at jeg ikke engang kan rumme at klare mit eget hjem med dagligdag og barn (du har ikke skrevet om det, men jeg gætter at det også er sådan for dig)".

Derudover synes jeg du skal forlange at din sagsbehandler tager kontakt til VISO så hun kan få noget viden omkring behandlingen af autister. Allerhelst nogle samtaler hvor du også kan deltage. Aller bedst at du kan få nogle samtaler alene. Det har jeg fået og det er absolut guld værd!

Du skal have kolde fakta på bordet når du snakker med din sagsbehandler. Det nytter ikke at sige at du ikke kan. Du er nødt til at komme med en forklaring hvorfor. Eller sørge for at sagsbehandler får snakket med nogen der kan give denne forklaring. Ellers ender du med at blive kørt helt ned i systemet. Og kan ende med at gå 6 år før du får en afklaring

http://www.servicestyrelsen.dk/viso/...vidensfunktion

Igen er jeg enig med Tassi;)

I stedet for at sige det Tassi skriver til din sagsbehandler kan du evt. skrive det til hende. Det er rigtigt godt at holde det meste på skrift med sin sagsbehandler, derved får man tid til at tænke over det man skriver og vil sige og samtidig får man det "sagt".

Jeg husker at jeg i sdp. regi sagde til min daværende sbér at jeg var død træt når jeg kom fra arbejde, jamen det var hun jo også, der er jo nok at se til når hun var på arbejde ligeså!! Siden da er jeg holdt op med at tale med mine sagsbehandler omkring hvordan jeg har det psykisk som fysisk. Det er også kun de få der spørger ind til det og sker det udtaler jeg mig helst ikke. Det fremgår af mine lægepapirer hvordan jeg fungere.

Ligeledes en god ide´at tage fat i fagpersoner der kan hjælpe dig omkring din lidelse nøjagtigt som Tassi også skriver.

I øvrigt vil jeg give et kort overblik over hvad mine 4 - 6 år i afklaring er gået med, bare så du ikke tror at de hele er gået med "ingenting":

2007: røg jeg ud af sdp. uden forsørgelsesgrundlag.
2008: Gik i afklaring med henblik på fleksjob.
2009: Færdig med arbejdsprøvning som jeg nærmest selv "stod for".
2010: Helbredsmæssigt afklaret indstilles til fpt. iht. §18 primo 2011.
2011: Får afslag på pension. = ny arbejdsprøvning.
2012: ny arbejdsprøvning.
Pt. jagter ny indstilling mod §18.

Jeg har indtil nu haft 9 forskellige sagsbehandlere, kommunen har skiftet afklaringssystem 2 gange medens jeg har været "der". Det har kostet uanseligt mange rykkere overhovedet at få en sagsbehandler og få denne til at kigge på min sag. Min sag har været oppe i toppen af systemet og "vende" 2 - 3 gange bl.a når ens sagsbehandler var stoppet.

Så jeg er ikke som sådan blevet "kørt ned" i 6 år, men har da været ved at drukne et par gange og har haft et par forskellige bisiddere med. Jeg kunne have søgt en privat sagsbehandler, men som jeg ser det er det mig der skal kører min sag færdig.

Jeg håber for dig at du kan afklares i sdp. regi, for det er en kamp med en svag målstreg når man poppes ud af systemet. Håber dog at det ændrer sig for mange i 2013. ;)