K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   Nervøs for praktik (https://www.k10.dk/showthread.php?t=24077)

Stuen 01-09-2012 12:21

Nervøs for praktik
 
Hej!
Der er egentlig ikke noget formål med dette indlæg. Vil bare dele min nervøsitet med jer, og evt. høre om andre mon har det ligesom mig :)

Jeg har gået hjemme, sygemeldt på ledighedsydelse, i nogle år. Sidste sommer blev jeg sendt i et forløb på AOF, der mest handlede om jobsøgning. Det gik ikke særlig godt, jeg var sygemeldt tit.

Jeg har en rigtig sød jobkonsulent der har fulgt mig de senere år, tror jeg har haft ham i 3 år nu. Han vil mig absolut det bedste, og det bedste hvad er det? Ja det er jo så spørgsmålet. Jeg vil selv meget gerne arbejde, det har jeg hele tiden villet, det er bare min dumme sygdom (bipolar depression) der indimellem gør det svært. Nu har min jk så skaffet mig en praktik på en skole, og arbejdsopgaverne lyder helt ok, det er 15 timer ugentligt. Planen er at det skal ende ud i puljejob, han venter bare på der bliver tildelt sådan ét, og så får jeg det, og kan fortsætte i jobbet uændret, udover lønnen bliver bedre. (sådan har jeg forstået det i hvert fald).

Jeg skal til samtale derude d. 5. september, og hvis alt går vel, skal jeg starte i praktik derude midt i september. Og jeg er skidehamrende nervøs! Nervøs for at jeg ikke kan klare det. Mest er jeg nervøs for at jeg ikke kan magte at komme afsted om morgenen (skal sandsynligvis møde kl. 9), for selvom jeg er så rask nu som jeg kan blive, har jeg stadig dage hvor jeg er helt flad, især om morgenen og de første par timer eller 3 efter jeg er stået op. Jeg sover tit meget dårligt om natten, måske derfor jeg er så flad om morgenen. Men synes egentlig jeg generelt har svært ved at "skrue mig selv op" til noget, det bliver først bedre om eftermiddagen og aftenen. Men ikke nemt at finde job der ligger på de tidspunkter jo.

Jeg vil selv uhyggelig gerne kunne klare det, for jeg synes også det er trist bare at gå hjemme, jeg har en tendens til at isolere mig, så det vil blive rart at komme ud og se noget andet end bare mine 4 vægge herhjemme.

Men puha hvor er jeg bange for at jeg ikke kan klare det! Jeg vil så gerne! Håber min viljestyrke kan gøre at jeg kan stå op og komme afsted hver dag, og håber det vil blive et godt sted at være, for så kan det måske gøre det nemmere for mig at komme igang hver dag.

Ja, som sagt, vil ikke noget specielt med dette indlæg, kun dele min nervøsitet.

God weekend til jer alle derude :kram:

KatrineB 01-09-2012 16:08

Der tror jeg at vi er lidt i samme båd jeg har lige afsluttet en praktik i føtex midt i forløbet pga at jeg døjer ppsykisk og skal så muligvis ud og finde en ny praktikplads igen jeg er os bare så nervøs hver gang,men det skal nok gå for dig alt held og lykke :) knuss

Stuen 01-09-2012 17:34

Hej, tak for din kommentar

Sagde din jobkonsulent god for at du stoppede?

Håber du finder et bedre praktiksted, det er sgu nervepirrende når man skal starte på noget nyt synes jeg.

futtefreja 01-09-2012 18:05

hej

det med praktik er altid lidt af et lotteri, forstået på den måde, hvad er det for nogle mennesker:confused:er er kemien der, kan jeg føle mig hjemme o.s.v. det er svært.
men dine timer kan jo ligge på forskellige tidspunkter på dagen, det behøve jo ikke være kl. 9. skolen har jo åbent til kl. 15-16 stykker ikke:(
du skal tage det stille og roligt, så skal det hele nok gå.
håber det bedste for dig.

KatrineB 01-09-2012 21:12

Ja det gjorde hun da det var min sagsbehandler der mente at det nok var bedst at jeg stoppede,det var ellers en rigtig god arbejdsplads henne i føtex og gode koleger men min psyke duer ik til butiks job,min sagsbehandler modtager så papirene fra min psykriater i næste uge så tager vi den derfra.


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 20:59.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension