Forkert diagnose
 

For ca 3 år siden fik jeg lavet en speciallægeerklæring hos en psykiater bestilt af kommunen. Samtalen tog ca. 45 min og resultatet blev egentligt ok. PÅNÆR at psykiateren hæftede en diagnose på mig som 7 andre psykiatere og psykologer ikke har kunnet finde tegn på, og som min praktisernede læge har sagt om "Jamen, sådan kender vi dig jo heller ikke her i praksis!".

I forbindelse med at kommunen indhentede en generel helbredsattest hos min læge, sendte de de indhendtede statuserklæringer og speciallægeerklæringen til min læge, så nu ligger den forkerte diagnose altså i min lægejournal...

Jeg har prøvet at glemme alt om det, men det plager mig, fordi den slet og ret er forkert, og jeg ønsker ikke på et senere tidspunkt at få problemer pga. en forkert diagnose. Og fordi jeg har set hos en nær bekendt, hvordan en psykiatrisk diagnose, som vedkommende ikke har vist tegn på i over 15 år pludseligt bliver brugt igen, fordi vedkommende går til lægen med et (reelt!) fysisk problem.

Jeg har spurgt min læge, om ikke speciallægeerklæringen kan tages ud af journalen igen, men nej, dét må man ikke... Så hvad kan jeg gøre nu...? Har nogen oplevet noget lignende og hvad gjorde I...?

Den forkerte diagnose er i øvrigt "Udifferentieret somatoform tilstand" og han stillede diagnosen, tro det eller lad være, fordi jeg (dum som jeg åbenbart er)fortalte, at det eneste fysiske problem jeg havde var, at jeg lige havde fået konstateret en slem jernmangel...:mad:

:kram:

Jeg har personlig selv også fået hæftet en ekstra diagnose på der heller ikke passer på mig.
Desværre har jeg som du også selv skriver opdaget at den altså hænger på en.
Så vidt jeg har forstået kan den aldrig blive taget ud af ens sags, men min læge har besluttet at udtale sig så kraftigt - at det ligesom går ind og "overskriver" det.
Jeg har så kun gået med min et halvt år, men nu ligger min lægeudtalelse også i min journal, så den henvender jeg til hvis jeg kommer i udfører i forhold til den (undskyld mig udtrykket) møg psykiater udtalelse.
Men ja er også evigt frustreret over det http://www.k10.dk/images/smilies/mad.gif
En krammer herfra http://www.k10.dk/images/smilies/hug.gif

Er det Sundhedsstyrelsen eller....det er vigtigt at klage over

diagnoser som borgere oplever som gale...ligesom der kan klages over

alm lægers behandling og diagnose o.m.a kan der klages over psyk-

-iatriske diagnoser,udtalelser og meget andet.

Sundhedsstyrelsen eller LAP.....www.lap.dk.....

Hvis ikke nogen svarer herinde.

Ligenu skal jeg ud i den skønne grønne natur ;)

Når en diagnose som "Udifferentieret somatoform tilstand" med venner drysses løst omkring i patientlandskabet, handler det grundlæggende om to ting: 1) sundhedsøkonomi og 2) den lægefagliges egen utilstrækkelighedsfølelse.


Indrømmet, det kan givet være svært at høre på den ene jammerlige "subjektive klage" efter den anden og føle sig utilstrækkelig som cand. med. med blækklat & stempel og autorisation ... man bliver sq ked og trist af det og så er det jo rigtig fint at Per Fink et al. kommer løbende og tilbyder løsningen på et sølvfad, der i tilgift kan lindre den grimme følelse af utilstrækkelighed :-)


At patienten så ikke kommer videre i udredningen derfra, det glæder også sundhedsøkonomerne :-)

At patienten evt. dør undervejs pga. manglende lægebehandling pga. ovenstående er blot en "bivirkning", som man må lære at leve (eller død) med.

Dvs. alle er glade - pånær patienten, der som død alligevel er ligeglad (og det smager jo lidt af glad også) ... og vi skal jo alle dø på et tidspunkt, så (evt. dyr) behandling vil blot trække pinen ud, hvorfor man faktisk gør patienten en tjeneste ved at undlade at tage patienten alvorlig i første omgang :-)

Per Fink et al. er nogle fremragende forløsere af kaliber, der bør have rejst en æresstatue i hver en by, ja selv det der smager af by med 5 huse og et fælles l*kum bør gøre så - det manglede da bare :-)


BTW: Se i øvrigt: http://www.k10.dk/showthread.php?t=22766

Tak for jeres svar! :kram:

Jeg har en meget flink læge, så jeg vil prøve og tale med hende igen, om hun evt ville lægge en kommentar ind, som din læge gjorde det, frkkaos. Også selvom, jeg ikke er glad for, at diagnosen bliver... :-(

@ TimeGuest: Det er NETOP pga frygten for term og dem Århus, at jeg så gerne vil have dén diagnose ud! Jeg har oplevet dén metode anvendt i det virkelige liv både på mig selv og på en pårørende - desværre endte dét forløb dødeligt. Og jeg vil ikke opleve det igen:mad:

:kram:

Risa, jeg ville klage til Patientombuddet (inden 2 år og senest 5 år efter, at man er klar over, der er "noget galt").

Det er relativt let - print to sider ud fra deres hjemmeside, udfyld og vedlæg evt. yderligere beskrivelse.

Det vil blive en såkaldt diciplinærsag, idet det er en enkelt lægefaglig person, hvis diagnose andre lægefaglige personer ikke genkender.

Nej, journaler må der ikke ændres eller slettes i, men får du medhold i Patientombuddet, vil du kunne vedlægge dokumentation fremover, hvis behov -

og vide med dig selv, at du altid vil kunne dokumentere, at den diagnose ikke var berettiget :-)

Tak for dit forslag, Carmen!

Jeg har været inde og læse på deres hjemmeside, og så vidt jeg forstår kan man kun klage over personer og steder, hvor man har været i "behandling". Det er man mig bekendt ikke, når kommunen sender én til en specialist for at få en udtalelse...? Og så forstår jeg ikke det med tidsfristen, citat: "Klagen skal være indsendt inden 2 år efter, at du første gang fik mistanke om eller burde have fået mistanke om svigt i behandlingen. Klagen skal dog senest være indsendt 5 år efter, at behandlingen fandt sted." Hvad mener de dog...?:confused:

:kram:

Velbekomme, Risa :-)

Forstår godt din tvivl vedrørende "behandling", men en speciallægeerklæring kan have dramatiske følger for patienten (fx. trækkes du nu med en diagnose, som "ingen mener, passser på dig").

Der må være en bred definition af ordet behandling - der kan være tale om en behandlingsrække, decideret enkeltfejl, overset diagnose osv..

Tidsfristen forklarer de i vejledningen til udfyldning af skemaet, så vidt jeg husker.

Man kan jo godt være i tvivl umiddelbart efter en behandling/speciallægeerklæring om "alt er foregået" efter normal fremgangsmåde (i dit tilfælde diagnosticeringen) og her, ca. 3 år efter, har du ikke mindre end 7 lægefaglige personer, som mener at den diagnose ikke "hører hjemme hos dig".
I den situation senest efter 5 år.

Er man ret hurtigt overbevist om, at noget er helt galt, gælder fristen inden 2 år.

Personligt har jeg lige indgivet til Patientombuddet på en speciallægeerklæring.
De har bekræftet modtagelsen og vil arbejde videre med sagen, hvor jeg ville have forventet en oplysning om, at den ikke kunne behandles, hvis den lå uden for deres rammer.

Sådan har jeg forstået behandling og tidsfrister - håber du forstår mine kringlede formuleringer, sent nu :-)

Jeg har også prøvet at få en diagnose jeg ikke har, pgra venstrehåndsarbejde.
Jeg fik efterfølgende en decideret udredning på denne påståede diagnose, hvor det blev slået fast med syvtommersøm at jeg ikke har den.

Men det står jo stadig i papirene, og i mit tilfælde bliver kommunen ved med at læse selektivt, og bruger diagnosepåstanden til deres fordel

Man er godt nok lidt prisgivet når læger ikke har samvittighed nok til at udføre deres arbejde med tilstrækkelig professionalisme

Hvis ikke vi vidste bedre, så kunne vi nemt komme til at tro, at det er løgn, det du skriver ...


Men det er nok den klassiske i spil: for de ubegavede (NT'er) er intet for dumt, blot det betyder, at de får deres vilje ...

Andre ville vel nærmest krumme tæer over, at skulle prostituere sig på den måde ...

Men OK, er man bare dum nok, så gør det vel heller ikke ondt ?


I alle brancher er der aktører, der går efter de lavthængende frugter.

Derudover er vores måde at leve sammen på i et samfund præget af mangel på mulighed (og måske evne) til fordybelse.

Alt skulle mere eller mindre "være færdig i går" - og det præger resultatet :-(


Men igen er det vel her nærmest klassisk at tænke: kvantitet frem for kvalitet ... :-(