K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   Stop af dagpenge (https://www.k10.dk/showthread.php?t=9012)

Skade2006 24-06-2009 23:30

Stop af dagpenge
 
Jeg skriver på vegne af min mand, da det er mig der er inde i hele hans sag.

Kort fortalt kom min mand ud for en arbejdsskade i 2006, blev opereret for en diskus i 2007, desværre fik han en masse følger af det. Sagen er godkendt som en arbejdsskade med en men grad på 15 %. Han måtte så skifte job efter "ordre" fra lægen til et ikke ryg belastende job, det har så vist sig at han stadig har rigtig mange smerter og er netop blevet opereret og har fået en diskus protese i lænden.

Spørgsmålet er, om jeg forstår det helt rigtig, at så længe at sagen kører i arbejdsskadestyrelsen (har sendt ind vedr. erhvervsevnetab for 9 måneder siden) så kan man ikke stoppe hans sygedagpenge ?? Der vil nemlig gå rigtig lang tid før kommunen kan begynde at sende ham i arbejdsprøvning mv, da der vil gå en rum tid før effekten af operationen vil vise sig. Arbejdsskadestyrelsen vil ikke kunne lave en hel endelig erhvervsevne tab, da han nok ikke kan komme tilbage på de almindelig 37 timer, men det vil tiden om mange mange måneder vise.

Mange hilsner

Skade2006

Camille 25-06-2009 00:06

Skade2006:
Det er fuldstændig korrekt at de ikke kan stoppe sygedagpengene når din man har en uopklaret sag liggende inde hos arbejdsskadestyrelsen.

Her er reglerne for forlængelse, og den din mand er inde under har jeg markeret med tyk sort skrift:

§ 27. Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af varighedsbegrænsningen i § 24, når

1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,

2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,

3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden,

4) den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte,

5) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller

6) der er påbegyndt en sag om førtidspension.

Stk. 2. Ved forlængelse af sygedagpengeperioden efter stk. 1, nr. 3, ses der bort fra den periode, hvor den sygemeldte venter på behandling på et offentligt sygehus.

Ukken 25-06-2009 05:50

hej
 
jeg vil råde jer til at tage en advokat med speciale i erstatning - denne kan bistå i.f.t arbejdsskadestyrelsen som kan træffe en midlertidig afgørelse - en sådan vil betyde at din mand vil få en løbende ydelse indtil sagen endelig kan afgøres - en sådan løbende ydelse giver ikke træk i sygedagpenge.

Derudover kan det jo være at operationen ikke giver ham arbejdsevnen tilbage - i såfald står der ikke skrevet at han skal tvinges igennem udsigtsløse arbejdsprøvninger - tværtimod. ( uanset havd rådgiverne siger ).

Skade2006 25-06-2009 07:28

Tak fordi jeg kan bliver beroliget, var så bange for at dagpengene ville stoppe på et tidspunkt og da vi har hus, er der jo ingen anden hjælp at hente.

Vi har snakket om vi skulle få fat på en advokat, men synes det er svært at finde ud af hvem vi skal vælge.

Derudover så er min mand tilknyttet et smertecenter som har en socialrådgiver som han/vi blev tilknyttet for et par måneder siden. Fagforeningen er også med på sagen og tager sig af papirgangen til arbejdsskadestyrelsen. De har så en advokat til at tage sig af det civile søgsmål.
Jeg holder sagen i en "stram" snor fagforeningen synes hvis nogen gange jeg rykker dem lidt for meget, men det er jo vores pengepung det går ud over, udover alle de smerter og de mange savn min mand må undvære, bla. samværet med vores 2 små børn. Så derfor synes jeg det er vigtig hele tiden at rykke, men de siger at "den skadet" normalt ikke går så meget ind i sagen.

Kan derfor ikke rigtig finde ud af om vi stadig skal se at få os en advokat.

Webmaster 25-06-2009 12:48

Du kan læse mere om sygedagpengestop her http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop

hr.luko 25-06-2009 13:58

Hvis din mand er medlem af en fagforening, kan de i mange tilfælde hjælpe med råd og vejledning fra en af deres jurister og det koster i hvert fald ikke noget. I kunne jo starte der.

Medium Mama 25-06-2009 18:21

Hej skade 2006

Jeg har fået en del rigtig god hjælp fra SR-bistand

Dem.. må din mand også gøre brug af igennem hans fagforening.

Jeg har så bare fået fortalt af jurist fra pågældende sted...
at er en arbejdsskade fra arbejdsdkade styrrelsen blevet anerkendt som en arbejdsskade...
er sagen afsluttet .. i kommunens øjne...

jeg ønsker din mand alt vel .

Hilsen Medium Mama

Huldra 25-06-2009 23:47

ja, de stoppede også mine sygedagpenge,da de kom i tanke om at de ikke fik refusion, efter 2½ år.. og det selvom det også er en arbejdsskade..
nu afventer jeg stadigvæk svar fra beskæftigelsesnævnet på min klage over sygedagpengeopfølgning, stop af sygepenge og afslag på flexjob.
Så helt sikker kan man ikke være.


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 05:04.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension