Regler og rettigheder = intet fællesskab!
 

"Du kender sikkert typen - krav om mindre skat, og samtidig krav om et bedre sygehusvæsen og mere velfærd. Krav om bom på egen villavej, så 'de andre' ikke kører for stærkt, og samtidig egen gaspedal lidt for langt i bund, når tiden er presset.

"Måske uskyldig dobbeltmoral? Nej.
Ikke hvis du spørger Verner C. Petersen docent, cand. scient. og dr. phil. ved Institut for Ledelse, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Han ser det som et bekymrende udtryk for, at vi som mennesker og samfund i dag er så fokuserede på vores individuelle behov, at fællesskabet trues med at gå i opløsning."

http://videnskab.dk/kultur-samfund/v...#comment-22542

Suk, må desværre nok, give denne mand ret, det er i den grad som jeg oplever samfundet udvikler sig: enhver er sig selv nærmest :(

I sidste uge mødte jeg et menneske, som jeg føler, at jeg er på bølgelængde med. En pige omkring på min egen alder.
Jeg har kun talt med hende i telefonen, men hun har hjulpet mig utroligt meget med ting og sager i forbindelse med min flytning. Også har vi talt om mange ting som om vi har kendt hinanden i årevis.

Jeg tror at jeg har fået en veninde..., en dansk bondeknold i rigtigt forstand :). Hvor skønt at sådan mennesker findes endnu.

Hej Buster. Jeg kan kun sige, at vi faktisk alle er blevet opfordret af den siddende regering, til at være vores egen lykkes smed.

Måske har vi taget for meget ved lære? Glemt alt om de gamle dyder, som fælleskab og sammenhold, at tænke lidt over om vi kan hjælpe der hvor vi kan.

Man kan måske også sige, at vi alle er blevet presset så meget økonomisk og til briste punktet, at vi for at overleve kun er i stand til at tænke på os selv?

Man kan presse et menneske så langt ud, at det angriber....

Og igen så var det ikke fællesskabet og samhørigheden som blev hilst mest velkommen med den regering, de har forsøgt i mange år at lade hånt om fagforeningerne, dem var der ikke brug for....

Alt som vi arbejder har kæmpet for at opnå igennem tiden, er gjort til skamme...

Så jeg ved ikke om vi også skal bære denne skyld? Kh Indiansummer