K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   Torben Schultz (https://www.k10.dk/showthread.php?t=23059)

Thomas1981 30-05-2012 23:15

Torben Schultz
 
Er der nogen af jer der har erfaring med psykiater, Torben Schultz?

Lige p.t. er det ham der kan afgøre om jeg får afsluttet min sag i år, ser det ud til. Jeg var selv hos ham i 2009, men er altså nu på vej igen, for en yderligere redegørelse.

Lægekonsulenten har skrevet følgende:

Denne klient har klaget over at jeg på baggrund af oplysninger fra psykiater Torben Schultz har vurderet at der ikke er absolut kontraindikation for at tilbyde klienten nyt arbejdsprøvningsforsøg.

Klienten beskriver i et velformuleret brev at han af psykiske grunde under ingen omstændigheder kan medvirke til en arbejdsprøvning og er bange for udvikling af depression påny.

Hvis sagen skal kunne afgøres på det foreliggende kræves det at man fra psykiatrisk side klart giver udtryk for at klienten har en så svær psykopatologi at fremtidig beskæftigelse er udelukket og arbejdsprøvning kontraindiceret af helbredsmæssige grunde og der foreslåes derfor at psykiater Torben Schultz genvurderer klienten inden den endelige afgørelse.

Vovse 31-05-2012 07:06

Grundlæggende handler det jo om, at dine egne ord ikke vægter særlig meget.

Det, at du fortæller, at du ikke kan klare en arb.prøvning, må de ikke tage for gode varer, ordene skal komme fra en læge, her en psykiater.

For at blive fritaget for arb.prøvning skal en læge have skrevet, at afprøvning er kontraindiceret/vil medføre varig forværring af sygdom.

Så når du kommer til psykiateren kan du gøre ham opmærksom på, at det er vigtigt, at han formulerer sig tydeligt.
Han skal f.eks. ikke bare skrive, at afprøvning vil medføre forværring, han skal skrive, at det vil medføre varig forværring, eller bare, at det er kontraindiceret (det betyder det samme).

Papaya 31-05-2012 07:21

Citat:

Oprindeligt indsendt af Vovse (Send 226133)
Han skal f.eks. ikke bare skrive, at afprøvning vil medføre forværring, han skal skrive, at det vil medføre varig forværring, eller bare, at det er kontraindiceret (det betyder det samme).

Kontrainficeret betyder: imodhensigten
Det er bestemt ikke det samme som at det vil medføre noget varigt.
---
Jeg synes det står meget klart i lægekonsulentens brev hvad lægen skal skrive, faktisk er det jo bare et ja eller nej der bedes om.

Når det så er sagt, og uden at tage stilling til den konkrete sag, jeg har arbejdet mange år i psykiatrien og har virkelig svært ved at se hvilken patientgruppe der skulle kunne tage VARIG skade af en arbejdsprøvning.

Vovse 31-05-2012 07:27

http://www.apoteket.dk/Sygdomsleksik...ndikation.aspx

Dette var hvad jeg lige hurtigt fandt om "kontraindiceret".

Papaya 31-05-2012 07:39

Citat:

Oprindeligt indsendt af Vovse (Send 226142)
http://www.apoteket.dk/Sygdomsleksik...ndikation.aspx

Dette var hvad jeg lige hurtigt fandt om "kontraindiceret".

Umulig ja...
Men der står jo ikke noget om varig umulig.

Thomas1981 31-05-2012 11:36

Tak skal I have.

Det er nemlig sådan det er, hvis en ny arbejdsprøvning igen skal forsøges, er jeg 110% sikker på at det går som de sidste gange. Der fik jeg det værre.
Og det var bestemt ikke fordi afprøvningen i sig selv, var dårlig. Det er simpelthen at jeg aldrig ved om jeg har det godt nok, til at komme afsted, pga. psykiske problemer.
Og så starter den onde cirkel af dårlig samvittighed.

Sidste gang kunne jeg slet ikke komme igang, og fik det skidt over ikke at kunne leve op til kravet om en ny arbejdsprøvning. Intet er ændret siden da. Og pensionsteamet vil gerne se mere arbejdsprøvning. Jeg gik helt i panik den dag, og har så erklæret mig uenig i, at der ikke er modsigelser for flere arbejdsprøvninger. Da det er helbredsforværrende.
Lægekonsulenten har også skrevet før, at udeblivelsen sidste gang, ikke giver forhåbninger om et andet resultat næste gang. Og at han set chancerne som meget dårlige for at det sker.
Det er bare ikke nok, for det er ikke det samme som umuligt.

Heldigvis har både jeg og min læge bedt om at alle oplysninger siden 2009 bliver sendt på forhånd til psykiateren. Det er umuligt at huske at få fortalt alle detaljer ellers. Men jeg vil helt sikkert sige det som det er, at jeg har brug for det bliver skrevet meget konkret.

Mine diagnoser er.
-Evasiv personligheds forstyrrelse, med træk fra det skizoide. (er helt klart det der hæmmer mig mest)
-ADD
-Tilbagevendene depressioner (ofte udløst når pensonlighedsforstyrrelsen er aktiveret for længe eller for kraftigt)
-Spiseforstyrrelse, svært adipøs

Vovse 31-05-2012 21:18

Citat:

Oprindeligt indsendt af Thomas1981 (Send 226190)
Heldigvis har både jeg og min læge bedt om at alle oplysninger siden 2009 bliver sendt på forhånd til psykiateren. Det er umuligt at huske at få fortalt alle detaljer ellers. Men jeg vil helt sikkert sige det som det er, at jeg har brug for det bliver skrevet meget konkret.

Det er en god idé altid, at have kopi af alt, bl.a. lægepapirer, så kan man evt. selv sende dem til en psykiater forud for undersøgelse.

Thomas1981 31-05-2012 21:27

Citat:

Oprindeligt indsendt af Vovse (Send 226308)
Det er en god idé altid, at have kopi af alt, bl.a. lægepapirer, så kan man evt. selv sende dem til en psykiater forud for undersøgelse.

Det har jeg også tænkt på, for udover hvad videnskaben har skrevet, har jeg selv skrevet en masse når jeg har været ramt. Som kommunen har, men der må bare ikke være noget der glipper nu. Så hellere være helt sikker.

Thomas1981 02-06-2012 19:07

Så fik jeg en tid, den 3/9. Så hele sommeren bliver én lang ventetid...
Der skal held til, hvis en afklaring skal falde i år, kan jeg godt se på det hele, dybt suk...

Andre herinde har ventet meget længere end jeg har, og jeg skal være glad for at have et fornuftigt forsørgelsesgrundlag, og det er jeg også.
Det er bare så psykisk hårdt, at lige når foden skal til at placeres over målstregen, bliver stregen rask væk flyttet et ½ år ud i fremtiden :eek:

Men så kan jeg hygge mig med SCID II spørgeskemaet. Kan se jeg kommer til at svare "ja" til rigtig mange af spørgsmålene.

Vovse 02-06-2012 23:12

Citat:

Oprindeligt indsendt af Thomas1981 (Send 226612)
Så fik jeg en tid, den 3/9. Så hele sommeren bliver én lang ventetid...
Der skal held til, hvis en afklaring skal falde i år, kan jeg godt se på det hele, dybt suk...

:kram: :kram: :kram:


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 02:44.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension