Hvor står jeg nu
 

Hej K10,

Jeg er nået til et punkt hvor jeg føler mig fuldstændig magtesløs. Jeg vidste ikke rigtig hvor jeg skulle ligge tråden da den ikke omhandler noget helt specifikt andet end en personligt situation.

Det skal slås fast at jeg er en ung mand, det vil sige under 30 og over 20 ( Nu vile jeg ikke blive alt for personspecifik på offentligt fora ).

Jeg har gennem hele mit liv døjet med psykiske problemer der har båret præg på hele mit liv. Alt fra en voldig, alkoholisk far til en mor der har været indlagt på psykiatrisk efter min far hang sig selv. En kriminel søster der var ude på en glat løbebane der døde for ikke lang tid siden. Hele mit liv har bare været præget af kedelige hændelser.

Hele mit liv har jeg skulle være den stærke og gemme mine psykiske problemer.

Men så for et par år tilbage fik jeg diagnosen atrieflimmer. En ikke-dødelig sygdom der handler om arytmier i hjertet. Først var det milde tilfælde der skete 5-6 gange om året a 36 timer. Hvor på det intensiverede, jeg kunne få flere på en uge og jeg får det helt ekstremt dårligt når jeg har disse tilfælde; svimmheled, kvalme, svært at koncetrere sig, koldsved og kan på ingen på sove.

Blev operet for det flere gange, men det blev kun værre indtil en skæbnesvanger December måned sidste år hvor det var så hyppigt at der faktisk var permanent i en måned næsten. Der knækkede jeg fuldstændig psykisk, gik helt ned hvor jeg blev sygemeldt, efter snak med lægen.

Hver eneste dag har været en frygt for det skulle starte, sover dårligt, søvnbesvær, natsvederi og psykisk er alt gået i sort - Jeg er blevet distanceret, kold, kynisk, har mistet kontakt til alle bekendte og kan slet ikke overskue tanken om arbejde, bare at gå i Fakta er helt uoverskueligt.

Nu er jeg netop blevet opereret igen dog stadig ikke sikkert det har virket. Nu her op til juledagene er jeg blevet hasteindlagt da selve operationsområdet i lysken gik op, pisse blod ud i mit ben imens jeg lå grædende og skrigende af smerte.

Imens jeg lå der, på fyrretyvende time på et sengeleje, uden at ha bevæget sig og kun ligget fladt på ryggen sagde alt i mit hoved bare stop. Jeg er fuldstændig udbrændt og har ingen energi mere, jeg er fuldstændig ødelagt ... Min sygemelding har stået på et år hvilket vil sige den mister jeg om blot et par måneder og derefter står jeg uvis hen ...

Hvad gør jeg? Jeg kan simpelthen ikke mere. Jeg er længere fra at være psykisk frisk end jeg var for et år siden, jeg kan slet ikke overskue tanken om A-kasse og skrive en masse ansøgninger, samt jobsamtaler. Jeg føler mig bare som en stor fejltagelse der tuder over ingenting og aner ikke hvor jeg skal gå hen ...

Hvad er mine muligheder :-(

Hjertelig velkommen..
 

Kære Hilfe.

.... først og fremmest bliver du her på DIN tråd, du er havnet det rigtige sted.

Så tager du det roligt, fordi du om nogle dage, måske uger har du meget større viden, om de muligheder der findes.

Der er 2 problemer.

Din situation med helbredet.

Din situation med kommunen og lovgivningen.

Mange reformer er netop vedtaget på stort set alle områder. Alle er noget usikker over det hele, men her på K10 er vi ret gode til at finde ud af hvordan lovgivningen skal fortolket.

Så det er kun en praktisk opgave, hen ad vejen.

Begynd at læse disse begynderråd.
http://www.k10.dk/showthread.php?t=28387

Så nu er du ikke alene med al det praktiske, det er jo ikke så ringe.

Bedste hilsner

Peter ;)

nu r der jo nogle muligheder for at få dine sygepenge ydeliger en tid, hvis du opfylder de betingelser der er.
Kan din læge sige noget om hvornår du bliver rask? hvis ikke er det mere sansynligt du vil ryge på kh.
Og her har din alder en del at sige over under 25/30.
Du kan ikke få a kasse hvis du ikke er rask.

Vil bare sende dig et kæmpe knus & mange smil!
Hold ud - tænk på alt det du har overlevet - du er en fighter!

Jeg kender det med magtesløsheden, ikke have energi, tude over ingenting...det er en naturlig og menneskelig reaktion. Jeg føler med dig

Må lykken være med dig i det nye år og give dig godt helbred og alt godt på alle måder!