K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Politik og Samfund (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=31)
-   -   Offentlige skattekroner bruges på at stille nogen borgere bedre end andre. (https://www.k10.dk/showthread.php?t=4391)

Stella 13-03-2008 17:29

Offentlige skattekroner bruges på at stille nogen borgere bedre end andre.
 
WHO: ulige adgang til danske sundhedsydelser

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2008/03/13/134632.htm

13. mar. 2008

Ifølge loven skal alle danskere have let og lige adgang til sundhedsydelser.

Men det halter, konkluderer verdenssundhedsorganisationen WHO i en ny bog.

I bogen beskrives udviklingen i det danske sundhedsvæsen fra et offentligt sundhedsvæsen til et sundhedsvæsen, der i større og større grad skal konkurrere med den private sektor.

En af bogens forfattere, ph.d.-stipendiat Martin Strandberg-Larsen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, mener, at udviklingen er helt bevidst.

Bevidst valg

- Det er et sundhedspolitisk valg, man har truffet. Man har stillet rammerne op for, at der kunne ske en hurtig udvikling af den private sundhedssektor. I 2000 havde 50.000 danskere en sundhedsforsikring, nu er det over en million, siger han.

- Langt de fleste sundhedsforsikringer er arbejdsgiverbetalte, og det betyder, at folk, der er på arbejdsmarkedet, har adgang til at andet sundhedsvæsen end dem, der står udenfor arbejdsmarkedet. Så udviklingen går i en helt anden retning end det, der er hensigten i den gældende sundhedslovgivning, hvor der står, at der skal sikres en let og lige adgang til sundhedsydelser, siger Martin Strandberg-Larsen.


Stiller nogen bedre end andre

Det politiske ønske om, at den private sektor skal vokse hurtigt, ses blandt andet af, at man har gjort sundhedsforsikringerne fradragsberettigede, mener Martin Strandberg-Larsen.

- Det er interessant, at man har valgt, at bruge offentlige skattekroner på at stille nogen borgere bedre end andre.


Det er et klart sundhedspolitisk valg, men der har været en meget begrænset offentlig debat om, hvorvidt det også er det, befolkningen ønsker, siger Martin Strandberg-Larsen, der i øvrigt tvivler på, at danskerne i almindelighed er klar over, hvad konsekvenserne er af den voksende privatisering af sundhedsvæsnet.:rolleyes:


Skrevet af: ritzau/Philip Meisner

helle4 13-03-2008 17:59

Ja jeg læste godt nok dette igår på nettet. Troede sq det var løgn, at mange får / har private forsikringer, og derved kommer Først i køen, til behandling!!

Så er USA, da kommet til Danmark og tror jeg, uden manges vidende?

Velkommen til forsikrings ( n ) ydelser, og bag i køèn med dig, der ikke har råd.

Jubbiii :eek:

bumblebee 14-03-2008 10:15

Ja...jeg er så en af dem der gennem min mands firma er medforsikret i en privat sundhedsforsikring. Min mand får sin betalt af firmaet, og børnene og jeg betaler så en billig ekstra betaling for at kunne hoppe over ventekøer m.v

Indtil videre har forsikringen betalt for 15 fys. behandlinger. Jeg er meget glad og tryg ved at vi har ordningen, da jeg ligeså snart jeg står med en lægehenvisning i hånden, kan benytte privathospitaler og få betalt mine behandlinger kvit og frit. :eek:

Hejdien 14-03-2008 11:28

bulmblebee kan godt forstå at du er glad for din forsikring igennem din mands arbejde, den her tråd fik mig lige til at søge på sundhedsforsikringer og den mest almindelige er så Danmark , men der er det problem at de kun tager folk med et godt helbred...

jeg fik allerede for mange år siden da mine børn var små nej fra Danmark, da jeg led af kronisk og tilbagevende underlivsbetændelse siden jeg var 14 år..

Jeg tænkte derefter ikke på den forsikring i mange år, men da mit helbred begyndte at skrante og noget af det jeg fejlede kunne spores tilbage til min far og dermed arvlighed , så kom jeg naturligvis til at tænke på mine børn, og derfor tænkte vi at det kunne være smart hvis min eksmand meldte sig ind (vi var stadig gift på det tidspunkt) og at han tog vores børn med på sin forsikring ...

Men han fik afslag på at få børene med pga mit helbred :eek: og fordi begge mine drenge led af astma og allergier ..

Så kan det jo være svært at få en sundheds forsikring....

Min søn (han er 20 snart 21) har fået tilbudt sundhedsforsikring igennem sit arbejde, men han skulle aflevere lægepapir og skrive under på tro og love, på at han ikke havde nogen kendte sygdomme nu, det havde han så i form af schuermann i ryggen og reanud syndrom i hænderne ....

Og det gjorde så at han ville kunne få en sundhedsforsikring men at han ikke ville kunne få dækket disse to sygdomme eller sygdomme som kunne relatere til disse diagnoser (og det er jo så et skøns spørgsmål fra gang til gang ) det er en af grunde til at jeg syntes at sundhedsforsikringer er problematiske , det er jo kun folk der er et godt "kort" som har den mulighed, det vil sige en stor forskelsbehandling på mennesker som lever i det samme samfund , betaler det samme i skat og som alle som en lever med højt skattetryk...

Da jeg søgte på sundhesforsikringer fandt jeg også flere sider bla sundhedsguiden og sider fra kommuner regering osv, der anbefaler at man får en sundhedsforsikring hvis ikke man har den igennem sit arbejde....


Hvorfor skal det være nødvendigt i Danmark ? det fatter jeg ikke, det er jo ikke sådan at folk ikke betaler ind til sygehusvæsnet i forvejen ....

Og hvorfor skal man som borger i det samme samfund have forskellige forudsætninger for at overleve og få den behandling man har brug for ? det er og bliver mig en gåde....

bumblebee de her betragtninger er ikke rettet mod dig overhovdet , kan godt forstå at du har en forsikring og er glad for det (ville selv have en hvis det var muligt og anbefaler mine unger det samme også selv om min søn sagde nej til sin, men det var der også andre grunde til :) )

Men alt i alt så syntes jeg det lugter af at vi får amerikanske tilstande ind af bagvejen , vi har i følge regeringen verdens bedste velfærd ... og er verdens lykkeligste folk...

Men i min verden gælder det kun for dem der har forudsætningerne for det og at mange mange tusinder er hægtet af verdens bedste velfærdssamfund, og når man på offentlige sider lige frem anbefaler private forsikringer for at kunne komme i den behandling der er påkrævet , ja så syntes jeg sgi godt nok vi er ude på et side spor ;)

Jeg skal på hospitalet til en specialist i næste uge, i forbindelse af udredning med noget nyt sygdom der er stødt til, jeg har ventet på den tid siden november og det er et speciale hvor jeg ikke har noget frit sygehus valg (lå der et brev om da jeg fik min tid i december)

Så når jeg i næste måned starter hos specialist med udredning og behandlingsmuligheder har jeg gået i over et år med smerter , og energiløshed, og et funktionsniveau der for mig er helt uacceptabelt ..

havde jeg haft en sundhedsforsikring så havde jeg pt nok allerede været i gang med behandling eller i hvertfald fået opklaret om der var behandlingsmuligheder...

Det syntes jeg er forskelsbehandling ;)

Sundhedsforsikring er noget jeg til hver en tid vil sige til mine unger at de skal tegne hvis de har mulighed for det, men samtidig syntes jeg er det er vanvittigt at man skal tænke i den retning.. for jeg er også af den overbevisning at til sidst vil de bedste kræfter blandt læger og hospitals personale og den største ekspertise være samlet på privat hospitaler og "dem" der ikke er så heldige at have en forsikring eller mange penge kan så få den dårligste behandling samt den dårligste overlevelsesmulighed..

bumblebee 14-03-2008 11:34

Hej

Jeg har kun forbehold på slidgigten i min hofte...der var nemlig ikke andre konkrete diagnoser på tidspunktet.

Vi er forsikret via IHI http://scandinavia.ihi.com/sundhedsforsikring.aspx

Og jeg mener ikke at de har spurgt ind til ret meget...men vi kom også med før det blev moderne med disse forsikringer, så dengang tog de stort set alt og alle ind...det gør de ikke mere.

Ninja 14-03-2008 11:43

Helt enig med Hejdien!

Da jeg var gift kunne jeg heller ikke komme ind under min daværende mands forsikring, og det endda 'blot' pga psykisk sygdom. Danmark ville heller ikke have mig og begrundede med, at man ikke kunne forsikre et skib som allerede VAR sat i brand:eek:

Jeg har også engang oplevet, da jeg skulle tegne indbosforsikring, at flere selskaber satte prisen op fordi jeg var kontanthjælpsmodtager. Når jeg så lagde røret og ringede op igen, og sagde jeg arbejdede, så faldt prisen straks og blev til at betale.
Den danske banks forsikring var den eneste der ville tage mig, da de så at det var en fordel at jeg var psykisk syg og derfor altid var hjemme:D:D (Det kom frem under en samtale med min bankrådgiver)....

Så ordet 'forsikringsselskaber' giver mig en særlig lyst til at krølle tæer i skoene!

Hejdien 14-03-2008 11:45

Har lige kigget på den og kan da være at man skal prøve at se om de vil forsikre en på den og hvad der vil være af klausuler på den .. kan jo se at det er en læge der skal vurdere på den hvis man er kronisk syg :)

webbelin 14-03-2008 13:31

Citat:

Oprindeligt indsendt af Hejdien (Send 24199)

jeg fik allerede for mange år siden da mine børn var små nej fra Danmark, da jeg led af kronisk og tilbagevende underlivsbetændelse siden jeg var 14 år..


Det syntes jeg er forskelsbehandling ;)

Har samme problemer her .. mig og den yngste har kroniske sygdomme
og kan derfor ikke få den slags forsikringe.

Jeg ville ha tegnet et falck abbonnement for flere år tilbage pga patient kørsel
.. men det kan man heller ikke få ved kronisk sygdom.

Nok bare mig der er NAIVhttp://i261.photobucket.com/albums/i...OSHYShy020.gif.. men hvem skulle ellers have det ??

JJC 15-03-2008 00:50

Hej

Ja nu er privat hospitaler og lign. jo kommet for at blive og husk lige hvem der er skyld i dette???:eek:
Jeg har selv en forsikring også med forbehold ang. min ryg men min kone og to børn er med også, jeg er af den mening, de skal ikke igennem det samme som jeg har været og ikke er slut endnu, så det er simpelthen for at beskytte min familie for dette h....... Det er nok med en at bøvle med:)

Gir dig ret langt af vejen Hejdien, men det er jo politikerne vi skal skyde efter, jeg kan sagtens følge dem der forsikre sig, når de ved hvor lang tid de kan blive trukket rundt i cirkus DK:eek: og risikere alt de har arbejdet for forsvinder.

Det med fradraget er jo så en anden snak, de skattefradrag kunne jo bruges bedre i sundhedsvæsnet hvis de ellers kan finde ud af det.

:kram: Jan

zuza 15-03-2008 01:00

Jeg har lige set en tankevækkende film fra DR1 med komikeren Chris Rock.

"Head of State".

Han sagde en masse "sjove" ting om det amerikanske system.

Bl.a. følgende:

"Om at en sygeplejerske ikke selv havde råd til at blive indlagt på det sygehus, hun arbejdede på."

"Og at folk med hjerteproblemer fik et hjerteanfald, når de opdagede, hvad deres medicin kostede." "Narkotika på gaden var billigere end AIDS-medicin."
"At et menneske skulle have to job, for at være fattig."

Meget tankevækkende. En film, der helt klart kan anbefales.

Jeg var lige ved at få kaffen galt i halsen.:eek:

Men jo, jeg forstår godt, at man er nødt til at tænke på sig selv og sine... men det burde netop ikke være nødvendigt med de høje skatter vi stadig har.

Jeg forstår IKKE, hvorfor forsikringer er nødvendige, når vi gerne vil bevare de høje skatter og bevare vores offentlige sygehuse. (Gad vide, hvad vores skattepenge så går til.:confused:)

:kram:


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 11:22.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension