Afklaring, behandling, træning
 

Er der nogen, der ved, om der findes lovgivning, hvor det tydeligt fremgår, at en person i arbejdsprøvning ikke må forhindres i at fortsætte vedligeholdende behandling og træning hos fys under afklaringsforløbet?

Har ikke kunnet finde noget, men mener at have læst et eller andet her på et tidspunkt. Måske er jeg ikke god nok til at søge på de rigtige ord?

Kender ikke hendes diagnose. Kun at hun er meget smerteplaget, og ikke har lyst til at skrive til K10.

Jørgine

Nu har jeg fået at vide, at det handler om nedsat nyrefunktion på grund af kronisk overspændte muskler i kroppen. Det er vist ingen rigtig diagnose på det.

Håber, nogen kan hjælpe med lovtekst i forhold til arbejdsprøvning og tid til at gå til behandling/træning.

Jørgine.

Hvis din læge/speciallæge anbefaler dette, kan de ikke forhindre fortsættelse.

Det vil jo modsat være at du forhalede din helingsprocess.
Selvsagt at dette skal følges.

Be din sagsbehandler om at få dette på skrift.
Du SKRIVER mail/brev, hvor du spørger/ref. det du har fået at vide, og udbeder dig skriftlig svar.

Har du din fagforening med, eller få dette.

VH Popiae

Hej popiae.

Jeg har brug for evt. lovgivning, der beskriver regler for tid til behandling - træning i forbindelse med en arbejdsprøvning.

Min tidligere kollega, som det drejer sig om, har allerede været i én arbejdsprøvning, hvor hun fik lov til at fortsætte behandling - træning i afprøvningsperioden. Hendes speciallæge havde skrevet, at hun skulle fortsætte hos fys under arbejdsprøvning.

Nu skal hun måske i en ny arbejdsprøvning, fordi pensionsnævnet ikke mener, hun er godt nok afprøvet. Det meste af tiden gik med vedligeholdende behandling og træning. Arbejdsprøvningen viste 7-8 timer om ugen. Hun skal til møde om evt. ny arbejdsprøvning, og det er her, jeg kommer ind i billedet som bisidder.

Jeg prøver lige at slå en anden tråd op - med en lidt anden overskrift.

Min tak for svaret.

Jørgine

Det nærmeste du kommer lovgivning der, er at man er forpligtet til at følge lægens anbefaling, idet at man elleres kan få frataget ydelse, for at forhale behandlingen(helingen).

Men når man beder om skriftlig svar for dette, hvilket de selvsagt IKKE kan, forsvinder problemet helt af sig selv.

VH Popiae

Tak popiae, den vil helt sikkert kunne bruges, hvis det bliver nødvendigt.

Jørgine

Altså, det er rigtigt nok, at hvis man træner så meget, at der kun er tid til en 7 timers afprøvning så kan det være et problem, og man bliver nødt til at træne på andre tidspunkter... Men det er vel sjældent at man ligefrem træner så meget, og så kan sagsbehandler ikke nægte træning - men man skal som borger så vidt muligt sørge for at lægge træningen uden for normal arbejdstid.
Vi vil som sagsbehandlere stoppe en borger der holder op med at træne/tage medicin/følge behandling ift. Sygedagpengelovens § 21, stk 2, da det handler om, at man skal deltage i at fremme sit helbred. Så de samme ting gælder jo som en sikkerhed for borgeren!

Træningen kan handle om krafter til dette også.

Det kan også være at man gær et sted, hvor man må indrette sig efter tider.

jeg er helt sikker på at borgere selv kan tænke, og ved hvad der er rigtig, selv om vedkomne er blevet syg.

Træningen kan også være et led i vedligeholdende træning, som det fremgår af borger.

Derfor skal dette selvsagt indgå i vurderingen om rådighed.

Altså er det vigtigt at arbejdsprøvningen giver et resultat, der også er holdbart på sigt, dvs at hjemmefronten skal kunne fungere, i dette tilfælde inkluderet træning.

VH Popiae

Hej Andersine85.

Som popiae skriver, handler det om kræfter til både behandling, træning og arbejdsprøvning. Hendes behadlende speciallæge har skrevet, at hvis der findes tid ud over den daglige behandling, træning samt hvileperioder, kan en meget skånsom arbejdsprøvning, hvor alle skånehensyn er opfyldt, måske komme på tale. Ja, det er lidt vattet formuleret. Det skal siges, at hun tidligere er afprøvet, men kun i én jobfunktion og kun i meget kort tid. Arbejdsprøvningen er godkendt og der er udværdiget en rapport fra det lokale arbejdsprøvningssted. Diagnosen er nedsat nyrefunktion, sandsynligvis følger af kronisk overspændte muskler. Min kollega vil gerne kunne bibeholde nuværende funktionsniveau og livskvalitet i fremtiden. Derfor er hun fuldstændig afhængig af den behandlende/trænende del af livet. Som sagt har er hun ikke mange kræfter at gøre godt med. Og der er faktisk ikke plads til yderligere arbejdsprøvning.

Jeg mangler lovgivning, der beskriver dette, eller er det den behandlende læge, der skal træde mere i karaktér?


Jørgine.

hmm, ja, jeg ville nok også sørge for at den behandlende læge trådte mere i karakter.

Lovgivningen på området er jo næsten alt sammen et spørgsmål om tolkning såå en god forklaring og opbakning fra lægernes side af kan være en go hjælp for den syge borger.

Men hvad jeg ville holde super meget fast i er SKÅNEHENSYNENE og der kan der vist kun være tale om at det er borgeren selv der ved hvordan kroppen fungerer ikk´;)

Andre kan fx ikke mærke smerterne, åndenød mm og der må borgeren i samråd m lægen selvfølgelig SELV sige fra og til.