Svært at klare både job og familieliv
 

Hej K10

Jeg skriver til jer herinde, fordi jeg ikke helt er klar over, hvordan jeg skal hjælpe min mand bedst i pågældende situation.

Det drejer sig om, at min mand, formentlig tilbage til 2006 begynder at blive stresset. Han ændre personlighed, bliver irritabel (eller en meget rolig og afbalanceret mand), nedtrykt til tider, husker intet og kan ikke koncentrere sig osv. I 2010 ryger han så akut ind med forkammerflimmer og en puls på langt over 200. Vi bliver spurgt om min mand kunne være stresset, hvilket vi ikke synes. Men må sige, at vi er blevet klogere. For det er jo nok det, der har spøgt i så mange år. Efterfølgende har han haft moderate og svære depressioner. Hans arbejdsgiver er meget hård ved ham og det tangere til chikane.

Han har kun været sygemeldt en gang pga. stress/depression (2013) og der blev han truet med fyring fra dag et og en trussel om, at de fremadrettet, vil holde meget øje med om han får gjort sit arbejde ordentlig. Han er kommunalt ansat.

I 2014 får vi et lille barn mere og min mand vil udnytte sin barsel. Da arbejdsgiver ikke er tilfreds med det, begynder den chikane jeg skrev om tidligere. De begynder pludselig og fortælle ham, at han ikke kan finde ud af sit arbejde, de tager ansvarsområder fra ham (hvilket nok er godt nok, for at lettet presset... men det er måden de gør det på). Han får og vide, at han får indtil hans barsel begynder til at bevise at han er hans stilling værdig.

Han helt mistet gejsten. I alle årene har han kæmpet sig igennem arbejdet, for at gøre alle tilfredse og ikke blive sygemeldt. Han har ikke magtet ret meget hjemme og er efterhånden bare så træt, slap i kroppen og har ingen energi og lyst til at lave noget...

Jeg står bare på sidelinien og ser på. Han er så træt, allerede inden middagstid, at han egentlig ikke orker mere. Men han bliver på jobbet (for det skal man jo) og når han kommer hjem, så orker han ikke mere. Jeg synes han skulle sygemelde sig. Men hvad skal det ende med? Er der ikke noget hjælp og hente nogen steder? Kan det virkelig passe at man skal tage på arbejde og håbe på, at arbejdsgiveren ikke opdager, at man ikke magter jobbet? Og at man skal komme hjem efterfølgende og stort set ikke kunne noget?

Jeg har i lang tid spekuleret mig gul og grøn på, hvad vi skal gøre. Jeg tænker, at hans stresstilstand og tilbagevendende depressivitet nok ikke kommer til at ændre sig. Skal jeg bare affinde mig med, at det er jobbet, der får alle vores fars kræfter? Vi har desværre ikke råd til, at han bare går ned i tid :-(...

Håber der er nogen, der har nogle kloge ord....

Mange hilsner

En frustreret kone og mor til tre mindre børn.

Jeg tænker at det kunne være godt at få en snak med fællestillidsmanden hvis der er sådan en ?, og at eventuelt få fagforeningen ind over.

Det lyder ærligt talt ikke som et sundt arbejdsmiljø hvilket der ellers skulle være så meget fokus på i disse dage, og så selvfølgelig få ham til at se sig lidt om efter noget andet, hvis det er helt urealistisk at forholdene på arbejdet skulle kunne ændre sig.

Jeg tænker at den da godt nok er helt gal med arbejdsmiljøet på den arbejdsplads, og jeg tænker at det ikke holder i længden at din mand arbejder der og under de vilkår.

Har I overvejet at kontakte hans fagforening?

Hvis det var mig, og jeg ikke følte jeg kunne sygemelde mig, så ville jeg håbe på den fyreseddel, hvis han har været der i mange år så må han have et godt opsigelsesvarsel, således at han vil modtage løn i opsigelsesperioden. hvor han evt. kunne være sygemeldt?

det er godt din mand har dig, og jeg tænker at noget må der gøres inden din mand bliver rigtigt syg af stress .

så min tanker er kontakt fagforeningen , stil krav til din mand om at gøre dette eller kontakte sin læge for råd.

vh og bedste ønsker til jer
sortepigen ( som selv har prøvet lang tids stress grundet arb.miljø, sagde selv op med min læges velsignelse)

Hej


Og tusind tak for jeres svar.... er rart, at få luftet alle tankerne.


Min mand har rigtig mange eftervirkninger fra den alvorlige stress. Det er som om det ikke kan slippe ham igen, alt det med trætheden, manglende energi, nedsat lyst, virkelig dårlig hukommelse og manglende koncentration. De kloge siger bare, at det kan tage laaang tid at komme sig over.. men jeg tvivler efterhånden på, at det nogensinde bliver rigtig godt igen.

Jeg har tit tænkt på, at han måtte sygemelde sig og håbe på en fyreseddel.. men hvad så? Jeg tænker, hvis han virkelig ikke kan klare det job han har... hvad skal han så? Han er offentlig ansat og er kun på arbejdspladsen 37 timer om ugen... hvilket som helst andet job, vil jo give flere timer væk, fordi han så ikke vil have betalte pauser længere. Og han er jo i forvejen helt bustet fra middagstid og frem?

Jeg har overvejet at kontakte kommunen for ham... men hvad er det jeg vil have de skal kunne gøre? Hmmm.... det er bare så hårdt og se på sin mand, Den mand der førhen har drevet selvstændig landbrug og om nogen er vandt til virkelig at arbejde hårdt og meget. Han er gået helt ned med flaget og nu tilsyneladende ikke engang magter en alm. 37 timers arbejdsuge.

Hvad er der af muligheder for ham og for os som familie? Vi vil også have lidt af ham herhjemme...

Han har før haft fat i tillidsrepræsentanten, da de gik til ham i forbindelse med det barsel. Og hun sagde, at de havde store problemer med lederne og at hans problemer ikke en gang var særlig slemme i forhold til andres. Har forsøgt at få ham til at kontakte hende igen eller fagforeningen, men han orker bare ikke det ballade det medføre. Og som han siger... hvis jeg fortæller nogen, at de ledere er skyld i jeg har det sådan, ja, så skal jeg i hvert fald aldrig stå face to face med dem igen og dermed har en givet sig selv en fyreseddel og langvarig sygemelding.

Kan man hente noget hjælp ved kommunen?

Mvh Helene

Jeres praktiserende læge er indgangen til sundhedssystemet - få endelig ham/hende ind over.

Jeg ved bare ikke hvad det er for en hjælp du eftersøger ved kommunen, de kan jo ikke bestemme over hans arbejdsplads og det er jo der roden til problemet er, så det er den I er nødt til at håndtere på den ene eller den anden måde, enten ved at din mand får gjort opmærksom på at der er noget galt med arbejdsmiljøet derude så det kan blive ændret og er der flere der oplever problemer så er det da underligt at fællestillidsmanden ikke laver andet end at fortælle din mand der er andre der har det værre, det kan han ikke bruge til noget, så fat i fagforeningen og få dem til at snakke med fællestillidsmanden så der kan blive reageret på problemerne eller også så få din mand til at søge nyt job.

Det er altid nemmere at få nyt job mens man er i job.

Min mand havde også stress og depression inden han fik det her job for 4 år siden. Derfor bliver det jo ikke nemmere, når nærmeste leder er sådan.

Umiddelbart tænker jeg kronisk belastningssyndrom, sådan som du beskriver hans situation samt symptomer. Han bør enten fyres eller sygemeldes, og så have en lang snak med sin læge.

I bør indbyrdes tale om Jeres økonomi, da det sikkert også er et stresspunkt, hvis han føler at han er nødt til at slæbe sig på arbejde for at undgå at Jeres økonomi ramler.

Find ud af hvordan I kan få det til at hænge sammen hvis han ender på sygedagpenge, og planlæg evt en flytning, hvis I bor så dyrt, at det ikke kan løbe rundt hvis indtægten i en længere periode er sygedagpenge.

http://www.dr.dk/sundhed/dinsundhed/...0109150822.htm

Hej Pip

Ja, det er sådan noget han har og indtil videre har han blot fået og vide, at det tager lang tid at komme sig over sådan noget... men jeg tror ikke længere det kommer til og ske. Findes der slet ikke en måde her i dk, hvor man kan få hjælp til at klare dagligdagen? Jeg tænker... ingen har jo råd til at gå ned og arbejde 20 timer om ugen, for at kunne eksistere...

Jeg prøver at få ham til at kontakte vores læge igen... tror bare han føler han render panden mod en mur. De fleste mennesker kan ikke mærke på ham, at der er noget galt... det er oftest kun mig og børnene. Det er herhjemme, når ingen andre ser ham, at reaktionen kommer. Men nok også fordi, det er her trygheden er... måske? Ja, og så mærker de det jo på arbejdspladsen pga. den manglende koncentration og hukommelse.

Vores økonomiske situation kan vidst ikke blive ret meget bedre end den er. Vi kan ikke stille os selv billigere. Så der er ikke noget og hente her. Og han er også berettiget til sygedagpenge, men så vidt jeg ved, så er alt det der lavet om, er det ikke? Så man ikke få sygedagpenge ret længe mere, før man falder over på kontanthjælp og der kan man jo ikke få noget, hvis man ejer sit eget hus bl.a? Eller har jeg misforstået noget?

HIlsen Helene

Jeg er selv i næsten den samme situation som din mand, har været sygemeldt med stress og kan ikke komme mig af det, hvilket giver en ubeskrivelig træthed, "ugidelighed" og kronisk dårlig hukommelse og koncentration osv, så jeg er måske ikke den rigtige til rådgivning.

Dog vil jeg alligevel komme med et par indput om hvad jeg indtil nu har forsøgt mig med:

Jeg har fået en paragraf 56 aftale der gør det lettere at melde syg hvis nødvendigt (jeg har foruden stress også en sygdom der har udløst denne aftale), tror ikke man kan få paragraf 56 pga. stress, men måske kan din mand få aftalen pga. dårlig hjerte ??

Jeg er gået en smule (kun 4 timer) ned i tid, men alligevel synes jeg at det hjælper noget, med tiden finder jeg ud af om det er nok.

Forsøgt at arbejde med stressfaktorer i mit liv, chefen kan din mand jo kun udskifte ved at få nyt job, men der kan måske arbejdes med eventuelt andre stressfaktorer. Som andre er inde på kan økonomien være et gigantisk problem, det er måske bedst at finde på en plan B, dette giver mere ro i dagligdagen, det ved jeg fra mig selv.
Også plan B i forbindelse med en eventuel fyring, hvad vil I gøre i forbindelse med fyringen ???

Held med det
Nørd