frustration
 

Jeg må have luft !!!!!!

Jeg er simpelthen så frustreret over hvordan vores offentlige sociale sikkerhedsnet fungerer ..... eller ikke fungerer.

Den kamp man må føre med kommune for at få "fred", når man er syg....

Nu har du så og så lang tid til at blive rask ....... - for ellers får du ikke flere sygedagpenge. Kontanthjælpen lurer hele tiden rundt om hjørnet. Man skal hele tiden forklare og foresvare sig - og det er ikke lægen der bestemmer om man er syg..... det er kommunen.

Det pres der lægges på os sygemeldte er ud over alle grænser.
Når man går ned med stress på sin arbejdsplads, er det på ingen måde nemmere at have kommunen som arbejdsgiver.
Hele tiden bliver der stillet krav om kurser, aktivering, arbejdsprøvning mv.
Det eneste man har brug for, når man går ned med stress, er fred og ro - og det er det eneste man ikke får.

Hvad gør vi for at få ændret alt det her. Er det nok at sætte sit politiske kryds et andet sted ???? Nej vel.... det tager alt for lang tid.
Altså hvor alt det her trænger til at blive luftet i medierne og det offentlige rum.... Hvordan kan vi dog have sådan et dårligt socialt sikkerhedsnet her i Danmark med det skattetryk.

En morgen så jeg Claus Hjort blive interwievet om jagten på kontanthjælpsmodtagere. Tænk sig... ved i hvad han udtalte:
At det kun var ledige kontanthjælpsmodtagere man jagtede til arbejdsmarkedet. Hvis man var sygemeldt hørte man ikke til på kontanthjælp ..... så skulle man enten have sygedagpenge, revalidering, flexjob eller pension....

Hvor er det lige filmen knækkede Claus Hjort.....? Der er mange der ville ønske, at det blev efterlevet.....

HVAD SKAL VI DOG GØRE, FOR AT FÅ ÆNDRET VILKÅRENE FOR OS SYGEMELDTE DANSKERE???????????

God tirsdag til alle.

mvh
Sonja

RE: frustration
 

ja det er et godt spørgsmål !!!!

Jeg forstår til fulde din frustration og har den selv.

Mit svar til dig kan virke fladt fordi jeg efterhånden er blaseret over den behandling syge får i DK :| ...jeg lover dig at jeg vil tænke over dit brev her og finde et eller andet vi kan gøre ...der må være noget vi kan gøre !

Dit brev har rørt mig dybt...

Hold ved herinde ...B)