K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang fleksjob (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=27)
-   -   Frustration (https://www.k10.dk/showthread.php?t=11863)

Nucca 05-03-2010 11:40

Frustration
 
Hej med jer

Nu skriver jeg altså igen. Jeg er så frustreret og bekymret for fremtiden, og jeg må bare have det ud.

Jeg kører på min første forlængelse af sygedagpenge, som kører frem til 1. juli, og kan så få forlænget yderligere 26 uger bagefter. Men jeg kan bare høre på andre, på kommunen og på min fagforening, at jeg skal forvente mig et rigtig langt forløb, fordi det nu er endnu sværere end førhen at få fleksjob. Jeg har en fagforening og en læge, der står 100 % bag mig og mener det er den vej jeg skal, ligesom jeg fra et indlæggelsesforløb har en overlæges udtalelse for, at jeg ikke "fungerer" optimalt pga. min ryg. Men jeg er så bekymret for, hvad der sker, hvis ikke min sag er afklaret inden sygedagpengeperioden er udløbet, om jeg ender som alle dem, vi ser i medierne, der slet ikke får løn eller andet.
Jeg er 26, men bor i eget hus, som jeg ikke har nået at afbetale så meget på, derfor ingen friværdi, min kæreste arbejder i butik og har derfor en lav løn, men fordi jeg har hus kan jeg jo ikke få kontanthjælp. Så det rumsterer bare rundt i hovedet på mig - hvad skal der ske??? Jeg har SÅ meget behov for at få det fleksjob, jeg har endda en der tilbyder at ansætte mig, hvis blot jeg kan blive godkendt fra kommunens side, men inden de er færdige med min sag er det job jo væk. Desværre føler jeg også, at kommunen har spildt tiden. Det første halve år skete der absolut intet i min sag, jeg udfyldte starten af min ressourceprofil i april, men først i efteråret havde min sagsbehandler "overskud" til at se på den. Jeg føler simpelthen de har taget mit liv og min beslutningskraft fra mig og jeg bliver bare så frustreret og bange for, hvad de næste måneder vil bringe.

Huldra 05-03-2010 13:23

først vil jeg sige, at det er en forkert opfattelse at du ikke kan få kontanthjælp fordi du har hus.
jeg får kontanthjælp efter sygedagpengene blev stoppet. og har fået i 1½ år ca.. jeg har også fælles hus med min mand.
så længe du ikke har værdi i dit hus du kan spise op, læs låne ekstra, så mener jeg du kan få kontanthjælp.
men håb på at din sag kan afsluttes hurtigt, ryk dem for handling, og gør især opmærksom på at du har en stilling på hånden og se om det hjælper
fagforeninger er sk. ikke altid dem med den bedste optimisme, eller medlevende håb for deres klienter.

buster 05-03-2010 19:56

Kan sagtens forstå(og huske) hvordan disse frustrationer kværnede rundt i bolden -konstant!

Det sværeste i hele dette system er uvisheden og som du netop beskriver, følelsen af ikke selv at have hånd i hanke med sit liv.

Så er det jo godt at du kan komme herind og læsse af ikk´;)

Hm, du kan ikke gøre meget mere end det du allerede gør, altså bliver ved med at minde "dem" om at du også er her.

PRØV at forholde dig sagligt til tingene, skriv når der er noget du er i tvivl om, der findes ikke dumme spørgsmål, kun dumme svar ;)
Du kan måske synes at det er nogle banale spørgsmål men for dig, kan de jo betyde alverden!
På den måde, bliver du ved med at minde dem om at du stadig er her, samarbejdsvillig og "blot" ønsker en afklaring.

Som udgangspunkt må det jo være at de er til for dig, ikk´-men det er da en go ting at kunne forberede sig lidt og det gør du jo sådan set allerede.

Som Huldra sir, det er altså ikke nødvendigvis sådan at man ikke kan få økonomisk hjælp hvis man har hus men der er selvfølgelig nogle krav der skal opfyldes.

Håber det bedste for dig/jer ;)

SÅrdnok! 05-03-2010 20:24

I teorien kan du få kontanthjælp som husejer, der er bare nogle betingelser der skal være opfyldt
ex: du har en friværdi på xx.xxx, hvis du skal optage lån i denne friværdi og derefter ikke kan få det til at løbe rundt, på grund af fx ændrede afdrag, kan der ses bort fra denne friværdi

og selvfølgelig skal det bero på en KONKRET vurdering om du kan eller ikke kan klare ændrede forhold......

mukke 05-03-2010 20:41

De SKAL tage din sag op (bestille noget) hver 3. måned!

Florken 05-03-2010 21:29

Kære Nucca

Skynd dig at få fat i din sagsbehandler og sæt vedkommende ind i tingene.
Måske er du så heldig, at du bliver rykket op forrest i køen over sager, der kan afgøres med det samme !
Forudsætningen er dog, at din sagsbehandler kan beslutte sig til at bevillige dig fleksjob i en fart, for det er vel det eneste, du venter på ???

K.H. Florken

Nucca 06-03-2010 18:56

Jo altså jeg venter på fleksjob, men min sagsbehandler bliver ved med at sige, at det ikke bliver fleksjob på trods af min læges og andres udtalelser, så det er desværre nok ikke så enkelt Florken.

Florken 06-03-2010 19:10

Kære Nucca

Har sagsbehandleren givet nogen begrundelse på, at det ikke bliver fleksjob ??
Har sagsbehandleren overholdt diverse frister i dit sagsforløb ??
Hvis der fejl i din sagsbehandling, så skal du fluks skrive en klage til borgmesteren, byrådsmedlemmerne og chefen i jobcenteret.
Så kan din sagsbehandler blive tvunget til at træffe en afgørelse.
Hvis den ikke er OK, skal du så i gang med klagen.

Håber det bedste for dig.

K.H. Florken

futtefreja 06-03-2010 20:14

Hej

det er en situatin jeg desærre kender alt for godt.
usikkerheden for fremtiden:o:o
selvom du bor i hus, kan de jo ikke plukke håret af en skaldet vel.
du kan godt få hjælp selvom du bor i hus, det du kan komme til, er at skulle betale noget af det tilbage, hvis du er medejer af dette. ( oftest er det den dag, man sælger huset eller skal have skat tilbage, kommunen tager deres del).
du bliver nødt til at få på skrift, fra din sagsbehandler at du ikke får flex, så du kan anke denne.
håber tingene lykkedes for dig.:kram:


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 20:13.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension