K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   Danamed (https://www.k10.dk/showthread.php?t=10517)

Cillenolle 11-11-2009 13:12

Danamed
 
Jeg skal have lavet sådan en uvildig psykiatrisk undersøgelse og det skal ske gennem dette firma DANAMED, som har til huse på Frederiksberg.

Der er ikke mange oplysninger at hente nogle steder, og jeg har en voksende følelse af angst og uro deraf, og tænkte at der måske var nogle herinde der kender dem og kan berolige mig.

Helle Smith 11-11-2009 13:42

Hmm... fandt det her på Dagens medicin

Læger scorer kassen på speciallægeerklæringer


Det er lægeerklæringsfirmaet Danamed et levende bevis for. Firmaet er ejet af klinikchef Jesper Sylvest og overlæge Finn Rolsted Hansen, begge fra reumatologisk afdeling på Frederiksberg Hospital, og sidste år tjente selskabet 1,6 mio. kr.

Men denne indtjening skyldtes i hovedsagen ikke udfærdigelse af lægeerklæringer. Danamed lever nemlig af at formidle kontakt mellem speciallæger og kommuner, der har brug for at få sine borgere undersøgt, inden de bevilges f.eks. en invalidepension. For denne formidling tager firmaet sig en avance.


Hele indtjeningen blev sidste år udbetalt som udbytte til ejerne eller som løn til personalet.


Danamed har eksisteret i flere år, men først i sommeren 2007 blev det personligt ejede selskab omdannet til et aktieselskab. Det skete, da selskabets to hovedaktionærer, klinikchefen og overlægen, indskød en halv mio. kr. i selskabet som aktiekapital.


De to ejere har delt opgaverne mellem sig. Finn Rolsted Hansen er adm. direktør og Jesper Sylvest er formand for bestyrelsen. I bestyrelsen sidder også deres ægtefæller, der ikke er ansatte i sundhedsvæsenet.

En af ejerne – det oplyses ikke hvem – har også taget et ulovligt aktionærlån på 51.228 kr. i virksomheden. Dette lån er dog nu tilbagebetalt.


Danamed har hjemsted på Finn Rolsted Hansens privatadresse på Godthåbsvej i København i gå-afstand fra hospitalet. Jesper Sylvest bor også på Frederiksberg. Danamed har ingen adresse derudover. Breve til firmaet skal sendes til en postboks, og så henter firmaet selv sin post.


http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/...-pa-speciallg/

Ser underligt ud i mine øjne ....

Hejdien 11-11-2009 15:31

Citat:

Oprindeligt indsendt af Cillenolle (Send 79581)
Jeg skal have lavet sådan en uvildig psykiatrisk undersøgelse og det skal ske gennem dette firma DANAMED, som har til huse på Frederiksberg.

Der er ikke mange oplysninger at hente nogle steder, og jeg har en voksende følelse af angst og uro deraf, og tænkte at der måske var nogle herinde der kender dem og kan berolige mig.


Ud fra det som Helle skriver ville jeg helt klart sende en indsigelse mod at få udfærdiget en psykiatrisk undersøgelse hos dette firma ..

Ville skrive noget om at jeg ikke kan forholde mig til et firma med dette ry og hvilke garantier der er for at det ikke bliver kommunens mand , så ville jeg skrive at jeg gerne vil benytte mig af min ret til at vælge mellem flere psykiater ...

og at hvis det bliver nødvendigt og jeg ikke får et valg så vil jeg klage videre i systemet da jeg syntes at det er fuldstændigt uansvarligt at kommunen støtter et sådan firma ...

Nillan 11-11-2009 20:04

Kommunen har sendt mig til speciallægeerklæring via Danamed. Og det var læge Sylvest der selv stod for undesøgelsen. Magen til sød og forstående læge findes nok ikke. En ildsjæl til at hjælpe. Kommunen sendte også en ergoterapeut gennem Danamed. Det gik også godt. Danamed finder den rette læge til dig efter at de har læst din journal. Jeg har kun godt at sige om dem. Held og lykke til dig.

Cillenolle 25-11-2009 08:59

Godt at høre nogle gode erfaringer. Er jo, måske uden grund, temmelig nervøs og samtidig utålmodig. Min egen psyk læge prøver at fortælle mig, at de skal tale borgerens sag, men det er nu ikke lige sådan jeg oplever eller læser her.

Det er nu 3 uger siden, at forespørgelsen til dette firma blev sendt fra kommunen og jeg har ikke hørt fra dem endnu. Det er sådan, at jeg har fået at vide fra jobkonsulenten, at fleksjobsagen ikke kan nå at blive behandlet indenfor varighedsgrænsen, så jeg vil jo gerne igang. Kan jeg kontakte dem eller vil det skade mig mere end det gavner?


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 07:47.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension