K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Politik og Samfund (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=31)
-   -   Udbetaling Danmark & Borger.dk (https://www.k10.dk/showthread.php?t=29610)

phhmw 19-03-2014 10:20

Udbetaling Danmark & Borger.dk
 
Denne tråd er oprettet, når der er nyt inden for "Udbetaling Danmark" og Borger.dk

Her kan alle komme med ny viden om de 2 nye selvstændige institutioner, som på mange områder modtager flere og flere opgaver, som kan have stor indflydelse på, dels retssikkerhed og forståelsen af hvad du, som borger kan og skal.

"Udbetaling Danmark"

http://www.atp.dk/wps/wcm/connect/ud...gdanmark/ud.dk

"Udbetaling Danmark er en offentlig myndighed, der drives af ATP-koncernen.

Myndigheden har ansvar for udbetaling af en række offentlige ydelser til borgerne. Det er opgaver, der tidligere lå i landets 98 kommuner.

Udbetaling Danmark blev dannet, da KL og regeringen i juni 2010 indgik en aftale om at samle dele af den objektive sagsbehandling i fem centre med virkning fra efteråret 2012. Efter en toårig indfasning skal centraliseringen spare kommunerne for knap 300 mio. kr. om året
"

Borger.dk

https://www.borger.dk/Sider/default.aspx

Din indgang til det offentlige.

Hilsen Peter ;)

phhmw 19-03-2014 10:23

Hvis udbetalingen af sygedagpenge flyttes fra kommunerne til "Udbetaling Danmark"
 
http://www.ugebreveta4.dk/syge-borge...letter_Morning

"Det kan få store konsekvenser for sygemeldte, hvis udbetalingen af sygedagpenge flyttes fra kommunerne til Udbetaling Danmark, som Finansministeriet arbejder på. Både sagsbehandlere, socialrådgivere og kommunerne selv advarer mod forslaget."

Hilsen Peter :confused:

phhmw 19-03-2014 20:14

Borgmestre i oprør mod Corydons drenge
 
http://www.ugebreveta4.dk/borgmestre...tter_Afternoon

"Den centrale myndighed Udbetaling Danmark fungerer ikke efter hensigten, og derfor er det alt for tidligt overhovedet at overveje at flytte flere opgaver fra kommunerne.

Sådan lyder det fra en lang række af borgmestre, som opfordrer Finansministeriet til at stoppe op.

»Jeg er meget bekymret for ideen om at udvide opgaveporteføljen for Udbetaling Danmark. Vi har endnu til gode at se, at de løser opgaverne tilfredsstillende. Derfor bør man stoppe alle overvejelser i den retning indtil videre,« siger Herlev-borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) til Ugebrevet A4
."

Oprindeligt var formålet med oprettelsen med "Udbetaling Danmark" at centraliserer og derved spare 300 millioner kroner.

Om der nu foregår en magtkamp kan jeg ikke udtale mig om, men et faktum er at retssikkerheden er devalueret via sagsbehandlingsfrister i "Udbetaling Danmark" som i dag bliver vedtaget af bla. ikke-politikere.

Vi må se hvad fremtiden bringer med den nye uro omkring "Udbetaling Danmark"

Hilsen Peter :confused:

gonda 21-03-2014 19:14

resultatløn?
 
Er der nogen som ved om medarbejderne på Udbetaling Danmark får resultatløn?

phhmw 21-03-2014 23:28

Nej, det tror jeg ikke....
 
Kære Gonda


..... endnu!

Fordi, at medarbejderen er nye, overflyttet fra andre steder i systemet og de sager der er overtaget af "Udbetaling Danmark" er de mere rutinemæssige, som ikke kræver den store vurdering, men sager der kan samkøres med hurtig kontrol.

Formålet var en centralisering, hvor en besparelse på 300 millioner kr var hovedformålet.

Men, .......

Nu er der kræfter i gang, for at overflytte endnu flere sagsområder til "Udbetaling Danmark", væk fra kommunerne.

Sager, hvor der foregår endnu mere vurdering af sagerne og hvis dette lykkedes, er jeg overbevist om, at de utiltalende bonusordninger vil komme på tale. Naturligvis.

Men kun fremtiden, vil vise hvor stor modstand fra KL og folketingsmedlemmerne der kan etableres imod større magt og område til Udbetaling Danmark.

Jeg som borger er træt af disse magtkampe imellem kommunerne vs regionerne vs Udbetaling Danmark vs borger.dk og alle de magtkampe vi ikke kender til.

Hilsen Peter (;)

evelyn 21-03-2014 23:30

Jeg har været i kontakt med udbetaling danmark angåend førtidpenision fra et EØS land.(Jeg er norsk statsborger og har arbejdet lige mange år i Norge som i Danmark)
jeg kunne læse på ældre sagens hjemmeside at en ansøgning om Dansk førtidspension også gælder som ansøgning om Norsk førtidspension


http://www.aeldresagen.dk/faa-raad-o...r/default.aspx
Citat
En ansøgning om dansk pension gælder også som ansøgning om pension fra de nævnte lande. Udbetaling Danmark vil sørge for, at ansøgningen bliver sendt videre til den udenlandske pensionsmyndighed sammen med relevante oplysninger.

Ringede derfor udbetaling Danmark for at få bekræftet dette og spørge til hvor jeg kunne finde lovgrundlage. Jeg blev mødt med en særdeles ubehaglig tone og h*n benægtet at ældre sagens udsagn var rigtigt, hvorpå h*n smækkede røret på.
Kun til orientering
Evelyn

Vovse 22-03-2014 20:17

Citat:

Oprindeligt indsendt af evelyn (Send 302251)
Ringede derfor udbetaling Danmark for at få bekræftet dette og spørge til hvor jeg kunne finde lovgrundlage. Jeg blev mødt med en særdeles ubehaglig tone og h*n benægtet at ældre sagens udsagn var rigtigt, hvorpå h*n smækkede røret på.
Kun til orientering
Evelyn

Kontakt ældresagen for at få oplyst den relevante lov og §, og kontakt så Udbetaling Danmark skriftligt.

Dette er mit bedste råd. :kram:

evelyn 22-03-2014 22:19

Citat:

Oprindeligt indsendt af Vovse (Send 302332)
Kontakt ældresagen for at få oplyst den relevante lov og §, og kontakt så Udbetaling Danmark skriftligt.

Dette er mit bedste råd. :kram:

Hej Vovse.
Du har ret ældresagen er nok bedre oplyst. Stoler også mere på deres hjemmeside.

Skrev egentlig mit indlæg for at bekræfte Peter i det tvivlsomme i at overlade mere ansvar til Udbetaling Danmark, for nuværende da de åbenbart er overarbejdet i en grad så de er nødsaget til at smække røret, for at tage næste opkald i køen.

I øvrigt er det nedenstående fundet ved borger.dk

https://www.borger.dk/for-myndighede...on-udland.aspx

Læs om udenlandsk pension

Hvornår er der ansøgt om udenlandsk pension?
Hvis en person, der bor i Danmark, søger om dansk pension, har kommunen og Udbetaling Danmark pligt til at spørge borgeren, om han eller hun kan have ret til pension fra et andet EU-/EØS-land, Schweiz eller et land, som Danmark har indgået en konvention om social sikring med. Hvis det er tilfældet, skal kommunen sende kopi af sagen til Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark sender ansøgningen videre til den udenlandske pensionsmyndighed sammen med relevante oplysninger.

Ansøgningen om dansk pension er samtidig en ansøgning om udenlandsk pension. Dvs. at datoen for ansøgning om dansk pension også er den dato, den udenlandske pensionsmyndighed bruger som ansøgningsdato. Men kommunen skal være opmærksom på, at man godt kan søge om udenlandsk pension på et tidligere tidspunkt, fx allerede i et sygedagpengeforløb.


Der står ret meget mere, angående udenlandsk pension på borger.dk.
Er man interesseret i at vide mere kan man klikke på linket.

Venlig hilsen Evelyn :kram:

Cykeltyv 22-03-2014 22:45

Når et område overgår fra kommunerne til udbetaling Danmark, tilbydes medarbejderne så vidt muligt at gå med over.

Så i princippet er det de samme der sidder der !

phhmw 04-06-2014 13:04

Kommunerne afleverer fem områder
 
http://dknyt.dk/sider/artikel.php?id...=1#loginanchor

"Det fremgår af aftale-teksten, at myndighedsansvaret for internationale sygesikringssager, begravelseshjælp, fleksydelse, efterlevelseshjælp og delpension overflyttes."

Hilsen Peter :confused:

curls 04-06-2014 14:21

Citat:

Oprindeligt indsendt af Cykeltyv (Send 302340)
Når et område overgår fra kommunerne til udbetaling Danmark, tilbydes medarbejderne så vidt muligt at gå med over.

Så i princippet er det de samme der sidder der !

Ja præcis!

De har dog begyndervanskeligheder... Men hvad, det er jo ikke noget nyt! (;):)
Det vil jo også være, hvis 2 virksomheder slås sammen - det tager lidt tid, før alting er på plads...

phhmw 04-06-2014 15:44

Kommuner vinder retten til sygedagpenge
 
http://www.avisen.dk/kommuner-vinder...ge_270742.aspx


Regeringens plan om at flytte udbetalingen af sygedagpenge til Udbetaling Danmark gik nemlig i vasken, og det bliver derfor fortsat kommunerne, der skal udbetale dagpenge til sygdomsramte danskere

Hilsen Peter ;)

stampe 06-06-2014 13:41

Men nok kun et spørgsmål om tid.

phhmw 25-08-2014 14:30

SF kræver stop for flere Udbetaling Danmark-opgaver
 
http://www.kommunen.dk/sf-kraever-st...nmark-opgaver/

"Hertil og ikke længere.

Sådan lyder meldingen fra SF oven på sommerens økonomiaftale mellem regeringen og KL, der overførte yderligere fem opgaver fra kommunerne til Udbetaling Danmark.

- Det er SF’s intention at sige: Nu stopper vi. Der er ikke flere opgaver, der skal flyttes over i Udbetaling Danmark, siger kommunalordfører Pernille Vigsø Bagge

For mig at se står det ikke mejslet i granit, at Udbetaling Danmark for altid skal have de opgaver, de har nu. Hvis vi fortsat ser, at der på barselsområdet eller andre områder sker mange fejl, så er retssikkerheden jo på spil for både kommuner og borgere, siger SF’s kommunalordfører.
."

Hilsen Peter ;)

mookmik 05-11-2014 14:20

Nogen der kender til svartider fra UBD ?

Sendte dem en digital mail at jeg gerne vil have på skrift at de rettede den fejl de har lavet i min pensionsmeddelse da de havde lagt min ledighedsydelse ind under lønnet indkomst hvilket gav mig et smæk i ftp udbetaling .............. er det et bevidst valg de har truffet at de ikke sende noget ud på skrift (mail) men at tingene skal ordnes telefonisk .....

phhmw 05-11-2014 14:59

15 dage
 
Kære Mookmik

Fastsat af både politikere og ansatte embedsmænd.

Hvilket nok ikke er helt korrekt iht lovgivningen.

http://www.k10.dk/showthread.php?t=25471

Stadig gældende trods dette kun er et udkast:

https://www.hk.dk/~/media/Dokumenter...valuering.ashx

Side 23

Sagsbehandlingstider i Udbetaling Danmark

På sagsbehandlingsområdet er servicemålet for behandling af dokumenter og advis’er fastsat til, at 95 pct. af de indgående nyansøgninger, ændringer til løbende sager og klager skal være behandlet inden for 15 arbejdsdage (dog 20 arbejdsdage for nyansøgninger og ændringer vedrørende boligstøtte) 15.
Det gælder for flere opgaveområder, at der har været en sagspukkel i Udbetaling Danmark, der har medført, at et større antal sager
har været ældre end 20 arbejdsdage, da de blev behandlet, jf. figur 4.2 nedenfor


Så også her ser vi retssikkerheden skrider. Fordi, at fristerne er bla fastsat af embedsfolk/ansatte i bestyrelsen og bemærk ordet "Servicemål" som beviser at alle afgørelser som er overført til UD med et pennestrøg er sat uden for Retssikkerhedslovens §3 stk.2.

Dumme, det kan vi ikke tillade os at kalde dem. Tværtimod, de er knivskarpe og kløgtige til at køre rundt med befolkningen, uden at den opdager det.

Hilsen Peter :evil:

mookmik 05-11-2014 15:53

1000 tak for link og info Peter

Men hold da helt op 20 dage ( men indenfor 15 dage skal være "normal" svartid)

Jeg bad om at få på skrift telefonisk, at de har fået ændret den lønindkomst som er min ledighedsydelse, men blev spist af med at det komme til næste udbetaling på den nye pensionsmeddelse.

Jeg sage hvordan kan jeg så nå at tjekke at alt er som det skal være mht min ftp udbetaling, svaret var at alt er ok ....... men det sagde de jo også da jeg skulle have den første ftp udbetaling, jeg måtte rykke telefonisk for pensionsmeddelsen hvor den medarbejder jeg snakkede med spurgte om jeg er i arbejde da der står en indkomst på cirka 188.000 kr, nej sagde jeg, hvis jeg var i lønnet job skal jeg jo ikke have en ftp ......... han beklagede fejlen og sagde jeg ville få det jeg mangler at få udbetalt i ftp for denne måned, næste gang der er ftp udbetaling, hvilket jeg sagde er urimeligt da jeg har udgifter at betale og jeg skal have mad på bordet osv......

Så jeg sendte dem en mail via borger dk og skrev jeg vil gerne hav at vide hvad de har ændret i min pension (for at tjekke op på at de har fjernet lønindkomsten) og jeg bad om at få udbetalt det jeg mangler i denne måneds pension ..............

Men som du så flot har linket til og skrevet kan jeg skyde en hvid pil efter at hører fra dem indenfor en rimelig tidshorisont :/

Igen, mange tak for link og svar.

phhmw 13-02-2015 23:14

Analyse af Udbetaling Danmark
 
En trussel mod privatlivets fred og retten til databeskyttelse.

Af "JUSTITIA"

http://justitia-int.org/wp-content/u...se_4.02.15.pdf

Interessante og betænkelige betragtninger, som bør læses.

Hilsen Peter :confused:

gonda 13-02-2015 23:58

Venter stadig på svar på klage indsent den 28 august
Jeg har rykket 3 gange, men de er endnu ikke færdig med at behandle den.
Er spændt på hvor længe de vil bruge på at genoverveje deres egne afgørelse

Det er faktisk en lidt sjov sag hvor UD har anslået hvor meget jeg ville tjene i 2014
Dvs at UD siger vi gætter på at du vil tjene så meget derfor trækker vi dig så meget hver måned.
Selvom jeg har erklæret at jeg ikke vil tjene noget
Jeg kan ikke finde noget sted i lovgivningen som berettiger UD til at anslå eller gætte et mulig indtægt

phhmw 17-02-2015 10:49

Udbetaling Danmark vs sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens §3 stk.2
 
Linuzmor`s tråd om anonym anmeldelse til Udbetaling Danmark

http://www.k10.dk/showthread.php?t=31419

Indlæg #13

Sagsbehandlingsfrister Udbetaling Danmark.

Det ser ud til at min mistanke om, at Udbetaling Danmark også sætter retssikkerheden under pres.

Jeg har tidligere oplyst, at Udbetaling Danmark har en fastsat sagsbehandlingsfrist på 15 arbejdsdage. Det er hvad UD selv oplyser.

Men er disse frister underlagt Retssikkerhedslovens §3 stk.2?

Nej, tilsyneladende ikke. Det er et tag selv bord, med manglende retssikkerhed.

http://esbkomm.dk/borger/familie-og-...?ArticleID=557

"Udbetaling Danmark behandler din ansøgning inden for 50 dage, efter Udbetaling Danmark har modtaget den."

http://www.ft.dk/samling/20131/almde...47/1334808.pdf

"Jeg har lige haft et møde med en ældre borger. Han er folkepensionist, som ikke havde noget at leve af, fordi Udbetaling Danmark har 6 ugers behandlingstid."

http://www.bronderslev.dk/Borger/Ael...gesikring.aspx

"Udbetaling Danmark behandler din ansøgning inden for 50 dage, efter Udbetaling Danmark har modtaget den.

Udbetaling Danmark kontakter dig, hvis der mangler oplysninger."

http://www.rigsrevisionen.dk/media/1812673/5-2012.pdf

"Klager over sagsbehandlingens længde eller sagsbehandlerens måde at håndtere en henvendelse på skal borgeren stile til direktøren for Udbetaling Danmark."

Her ville jeg skrive til: Direktør Lilian Mogensen, [email protected]

Ifølge dette er Udbetaling Danmark underlagt Retssikkerhedslovens §3 stk2

http://www.rigsrevisionen.dk/media/1812673/5-2012.pdf

"99. Det fremgår af lov om Udbetaling Danmark, at Udbetaling Danmark skal varetage sine opgaver i overensstemmelse med centrale bestemmelser i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Dvs. at reglerne for Udbetaling Danmark er de samme, som kommunerne skulle følge, før sagsområderne blev overdraget."

Men da bestyrelsen består af både udpeget og politikere, og sociale sagsbehandlingsfrister SKAL vedtages udelukkende af politikere, kunne det være interessant at vide, hvem der dels har vedtaget de 15 arbejdsdage samt alle de andre nævnte frister.

Et tydeligt bevis på at retssikkerheden også her er ikke eksisterende.

Hilsen Peter

Indlæg #38

Svar fra Udbetaling Danmark

Som opfølgning på vores telefonsamtale får du som aftalt et skriftligt svar på den klage, du har sendt til Udbetaling Danmarks direktør, Lilian Mogensen.

Som oplyst i telefonen er der sket en fejl fra vores side, da vi har kontaktet bank og bedt om yderligere kontoudtog, hvor vi skulle have kontaktet dig i stedet, jf. retssikkerhedslovens § 11. Vi burde kun have kontaktet banken direkte, hvis du ikke havde medvirket til at skaffe os oplysningerne, jf. retssikkerhedslovens § 11a, stk. 2.

Vi har skrevet til bank, at gebyr for kontoudskrifterne skal sendes til Udbetaling
Danmark. Du skal ikke have omkostninger ved vores anmodning, og Sydbank har ikke lov til at trække gebyret fra din konto. Hvis du fremsender dokumentation for gebyret, som er trukket fra din konto, vil vi refundere pengene til dig. Du oplyste desuden, at du ikke har modtaget boligstøtte i mere end 2 år, da du har boet i din nuværende lejlighed siden 15.12.2012. Det skal jeg beklage, at vi ikke har været opmærksomme på, da vi kun skal undersøge den periode, hvor du har modtaget boligstøtte.

Med hensyn til sagsbehandlingstid er der ikke fastsat tidsfrister for behandling af en kontrolsag. Retssikkerhedsloven fastsætter tidsfrister for behandling af ansøgninger, hvor borgeren inden rimelig tid skal have en afgørelse, om man har ret til ydelsen. En kontrolsags længde afhænger af, hvor mange oplysninger der skal indhentes for at få sagen tilstrækkelig oplyst. I din sag vurderer jeg ikke, at der har været unødigt ophold i sagsbehandlingen, og du kan forvente at høre fra os om det videre forløb i din sag i løbet af denne uge.

Endnu engang skal jeg beklage vores fejl, som jeg naturligvis følger op på og bruger fremadrettet til at undgå lignende fejl.


Dette har jeg samlet her for at arbejde videre med de politisk vedtagne sociale sagsbehandlingsfrister i Udbetaling Danmark.

Det er nu bekræftet, at Udbetaling Danmark er underlagt Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 i ansøgningssager. Bemærk venligst her, at travlhed heller ikke for Udbetaling Danmark må bruges, som begrundelse for ikke at overholde sagsbehandlingsfristen.

I kontrolsager har Udbetaling Danmark servicefrister, som fastsættes af embedsmænd og her kan begrundelsen godt være travlhed for udsættelse for en afgørelse på en anonym anmeldelse og dermed en afgørelse.

Det er vigtigt for den enkelte at forstå sagsbehandlingsfriser, servicefrister og den juridisk vigtige ret til at søge aktindsigt.

Jeg arbejder videre for at få et overblik over de nøjagtige sagsbehandlingsfrister for Udbetaling Danmark, samt præcis hvem der har vedtaget disse vigtige sagsbehandlingsfrister der skal vedtages af politikere. Ref lovskærpelse af Retssikkerhedsloven L117 af 2010.

Bestyrelsen af Udbetaling Danmark består også af "ikke-politikere"???

Hilsen Peter ;)

phhmw 17-02-2015 22:15

Anden tråd om Udbetaling Danmark
 
http://www.k10.dk/showthread.php?t=25471

Indlæg # 4

Der er mere i det....

Kære Superhoax

... end man lige umiddelbart skal tro.

Hvis du ser en tilfældig kommunes sociale sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens §3 stk.2 side 5 og 6

http://www.rebild.dk/Kommunen/~/medi...012%20pdf.ashx

hvor man kan se, at det overgår til "Udbetaling Danmark" hvor der ikke kan fastsættese politiske sagsbehandlingsfrister da bestyrelsen her ikke kun består af politikere.
http://www.atp.dk/wps/wcm/connect/Ud...ne/om/ledelse/

Bestyrelsen for "Udbetaling Danmark" har fastsat svarfrist på henvendelser på 15 arbejdsdage! Bemærk svarfrist, som ikke er det sammen som sagsbehandlingsfrist

De 15 arbejdsdage svarfrist er fremkommet ved at bestyrelsen for "Udbetaling Danmark" har taget GENNEMSNITTET af samtlige kommuners sagsbehandlingsfrist for områderne!!!!!!!!!!

Hvordan kan man gøre det da ca 55% af kommunerne ikke overholder lovgivningen desangående?

http://www.k10.dk/index.php?pageid=svarfrister_kommuner

Spændende, hvis der i fremtiden skal overgå flere områder fra kommunerne til "Udbetaling Danmark"

Retssikkerheden er også her under stort pres.

Hvis du vil læse lidt om de spørgsmål der indtil dd er stillet kan du følge med her:
http://www.k10.dk/showthread.php?t=5664&page=36 læs #357 og fremefter.

Jeg arbejder med sagen når overskuddet er i top.

Hilsen Peter

ATT:! alle hardcore K10èr. Denne problematik kommer til at give os arbejde fremover så her skal vi være dygtige til at forstå hvad "Lov om Udbetaling Danmark" går ud på

phhmw 18-02-2015 09:20

Selvbestaltede sagsbehandlingsfrister
 
https://www.borger.dk/Sider/Foertids...ye-regler.aspx


Sagsbehandlingsfrister

"Udbetaling Danmark behandler din ansøgning inden for 15 arbejdsdage, efter
Udbetaling Danmark har modtaget den. ( er det en afgørelse som foreligger inden 15 dage?)

I nogle tilfælde vil du først høre fra Udbetaling Danmark inden for 6 uger.
( hvem mon har besluttet det og hvorfor?)

Svartiden ( her bliver sagsbehandlingsfrister til svarfrister) gælder kun, hvis du har udfyldt ansøgningen rigtigt. Udbetaling Danmark kontakter dig, hvis der mangler oplysninger."

Her et godt eksempel på at Udbetaling Danmark roder rundt i begreberne om sociale sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2

Hilsen Peter :evil:

gonda 18-02-2015 10:30

Det få mig til at mindes da jeg havde virksomhed og en serviceaftale med TDC
Aftale sikrede mig at tdc vil begynde på rettelse af fejl indenfor 24 timer
Kommunen gavede en ledning over og ringede til TDC som efter 23 timer sendte en mand som kikkede ned i hulet og konstaterede at ledningen virkelig var i stykker. Det tog yderliger 3 dagen for fejlen var rettet, men TDC havde overholdt aftalen

phhmw 19-03-2015 12:38

KL oplyser om Udbetaling Danmark
 
http://kl.dk/Fagomrader/Administrati...agsbehandling/

Kommunernes Borgerservice skal dog stadig varetage de opgaver, der forudsætter personlig kontakt med borgerne. Derudover vil der være et tæt samarbejde mellem kommunerne og Udbetaling Danmark om udveksling af oplysninger for sagsbehandlingen, helhedsorienteret kontrol, opkrævning, mv.

I forbindelse med økonomiaftalen for 2015 blev det aftalt, at endnu 5 områder skulle overgå til Udbetaling Danmark. Områderne er: Fleksydelse, begravelseshjælp, delpension, international sygesikring og efterlevelseshjælp. Områderne afdækkes i løbet af efteråret 2014, hvorefter lovgivningsprocessen går i gang. Myndighedsoverdragelsen kommer til at ske pr. 1. maj 2015.

Hilsen Peter :evil:

phhmw 21-03-2015 13:35

En borger undre sig over Udbetaling Danmark
 
Har jeg pligt til at udlevere mine private kontooplysninger til UD ?

http://www.k10.dk/showthread.php?p=323173#post323173

Udbetaling Danmark – En trussel mod privatlivets fred og retten til databeskyttelse

http://justitia-int.org/udbetaling-d...tabeskyttelse/

Retsikkerhedsloven § 11 & § 12 i linket.

https://www.retsinformation.dk/forms...d=163342#Kap3a

Hilsen Peter ;)

phhmw 14-07-2015 08:52

Skarp kritik af Udbetaling Danmark og Ankestyrelsen om tilbagebetaling af boligstøtte
 
http://www.ombudsmanden.dk/find/nyhe...3+10%3A38%3A06

”Det giver ikke mening”, skrev en kvinde til Udbetaling Danmark, da familiens boligstøtte for et helt år blev krævet tilbagebetalt. Både Udbetaling Danmark og senere Ankestyrelsen afviste kvindens protester, men nu har ombudsmanden givet kvinden ret. Han udtaler samtidig skarp kritik af de to myndigheder for grundlæggende juridiske fejl.

http://www.ombudsmanden.dk/find/udta...r/2015-39/pdf/

Ombudsmanden udtaler

Hilsen Peter :evil:

phhmw 31-07-2015 12:22

Udbetaling Danmark og Ankestyrelsen i sag om tilbagebetaling af boligstøtte
 
http://www.ombudsmanden.dk/find/nyhe...ankestyrelsen/

”Det giver ikke mening”, skrev en kvinde til Udbetaling Danmark, da familiens boligstøtte for et helt år blev krævet tilbagebetalt. Både Udbetaling Danmark og senere Ankestyrelsen afviste kvindens protester, men nu har ombudsmanden givet kvinden ret. Han udtaler samtidig skarp kritik af de to myndigheder for grundlæggende juridiske fejl.

FAKTA

Oplysningspligt. Officialprincippet er uskrevne regler om myndigheders pligt til at oplyse en sag. Reglerne skal sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, inden der træffes afgørelse.

Partshøring. Lovreglerne om partshøring indebærer, at myndighederne har en forpligtelse til ikke at træffe en bebyrdende afgørelse i en sag, uden at borgeren forinden er gjort bekendt med, at der overhovedet verserer en sag. Det har særlig betydning, når myndigheden selv har rejst sagen, f.eks. i en sag om tilbagebetaling af sociale ydelser eller stop for udbetaling af en ydelse.

Når opgaven overgår til en ny myndighed. I en sag, hvor en myndighed har overtaget kompetencen til at træffe afgørelse på et sagsområde fra en anden myndighed, forudsætter en overholdelse af officialprincippet, at myndigheden indhenter alle relevante sagsakter fra den tidligere myndighed, inden der træffes afgørelse i sagen.


Hilsen Peter :evil:

phhmw 22-09-2015 17:45

Registersamkøring i Udbetaling Danmark – kriterier og registre 2015
 
http://www.ft.dk/samling/20141/lovfo...97/1507687.pdf

Udbetaling Danmark bruger registersamkøring.

Udbetaling Danmark har aktuelt (februar 2015) 38 søgekriterier, men både antallet og selve kriterierne ændrer sig løbende.


Hilsen Peter :evil:

phhmw 28-09-2015 13:46

Aftale mellem KL og regeringen
 
http://www.denoffentlige.dk/sites/de..._juli_2015.pdf

Side 9

7. Øvrige (2015 - 2016- ?)

Overflytning af statslige opgaver til Udbetaling Danmark

Kommunerne og staten har opnået betydelige effektiviseringer og kvalitative gevinster ved at overflytte opgaver til Udbetaling Danmark.
Med henblik på at opnå yderligere effektiviseringer, høj kvalitet i opgaveløsningen samt faglige synergier i forhold til øvrige opgaver i Udbetaling Danmark, vil regeringen overveje, hvilke statslige opgaver der med fordel kan overflyttes til Udbetaling Danmark.


http://www.denoffentlige.dk/sites/de...talisering.pdf

Side 1 & 2

Forbedret kontrolindsats i kommunerne og Udbetaling Danmark


Regeringen og KL er enige om, at kommunerne og Udbetaling Danmark kan realisere et betydeligt provenu som følge af et forbedret og mere effektivt samarbejde omkring snyd og fejludbetalinger i den nyetablerede dataenhed i Udbetaling Danmark. Regeringen og KL er enige om at
have fokus på implementering af den samarbejdsaftale om dataenheden, som indgås mellem KL’s og Udbetaling Danmarks bestyrelser.


Hilsen Peter :confused:

phhmw 03-10-2015 09:16

Udbetaling Danmark: En trussel mod privatlivets fred og retten til databeskyttelse
 
Lad os følge med i hvad der skrives og menes i http://justitia-int.org/


http://justitia-int.org/udbetaling-d...tabeskyttelse/

Udbetaling Danmark blev oprettet i 2010 med ansvar for bl.a. udbetaling og kontrol med en lang række offentlige ydelser. Formålet med etableringen af Udbetaling Danmark var bl.a. at samle og effektivisere sagsbehandlingen. Men samtidig er Udbetaling Danmark blevet tildelt omfattende beføjelser til at indsamle, samkøre og dele personfølsomme oplysninger. Det viser en ny Justitia-analyse. I analysen ses bl.a. på udviklingen i Udbetaling Danmarks beføjelser samt disse beføjelsers forhold til retten til privatliv og databeskyttelse i bl.a. EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, persondataloven samt persondatadirektivet.

Analyse.

http://justitia-int.org/wp-content/u...se_4.02.15.pdf


På den baggrund anbefaler Justitia, at Datatilsynet iværksætter en tilbundsgående undersøgelse af, hvorvidt UBD’s sagsbehandling lever op til kravene i henholdsvis EMRK, Charteret, Datadirektivet og Persondataloven.
Herudover anbefaler Justitia, at udvidelsen af UBDs beføjelser sættes i bero og,
at lovgiver begrænser adgangen til at indsamle og samkøre personoplysninger, samt klargør og præciserer hjemmelsgrundlaget snarere end udvider det.


Hilsen Peter (y)

Bilag mail til Justitia

Kære Justitia http://justitia-int.org/tip-os/

CC.: Offentliggørelse her: http://www.k10.dk/showthread.php?t=29610

Tak, for jeres artikel og analyse om Udbetaling Danmark.

Udover de faktuelle problemstillinger I tager op, skal I kende til en anden side af den manglende retssikkerhed ved kontakt med Udbetaling Danmark som almindelige mennesker, i almindelige sociale sager.

http://www.k10.dk/showthread.php?t=29610

Da bestyrelsen ikke udelukkende består af folkevalgte politikere, hvordan kan UD så fastsætte sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 inden for de områder der er overgået til UD fra kommunerne?

Da de overgåede sociale områder hørte ind under kommunerne, var det kommunalbestyrelserne der havde pligten til at vedtage og offentliggøre sagsbehandlingsfristerne for disse områder.

Da de overgår til UD tager bestyrelsen et gennemsnit af de 98 kommunernes sagsbehandlingsfrister, til afgørelse, og har fastsat forskellige sagsbehandlingsfrister.

Bestyrelsen i UD består ikke af udelukkende politikere.

Hvordan kan man tage et gennemsnit af de 98 kommunernes sagsbehandlingsfrister, når en stor del ca 50% af de 98 kommuner ikke ønsker at overholde Retssikkerhedslovens §3 stk.2 med lovskærpelse L117 af 2009?

http://www.k10.dk/index.php?pageid=svarfrister_kommuner

http://www.k10.dk/showthread.php?p=35616#post35616

Hvor formanden for KL, Kommunernes Landsforening, en privat interesseorganisation netop er meldt til Folketingets Ombudsmand. Her falder der snart en udtalelse, da Statsforvaltningens Tilsyn ikke mener de har lyst til at undersøge Kalundborg kommunes ulovlige sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens §3 stk.2

https://www.kalundborg.dk/Om_kommune...arfrister.aspx

Eksempel:

Sagsområde

Ventetid fra modtagelse til opstart
af sag

Sagsbehandlingsfrist
(forudsat at alle nødvendige
oplysninger er til sted for at kunne træffe en afgørelse)
§ 100 merudgifter

14 dg 12 mdr.

1 – 4 uger
Der er en stor tilgang af § 100 ansøgninger ugentlig, hvorfor der er lang ventetid inden sagen påbegyndes.


Jeg står til rådighed ved eventuelle spørgsmål

Med venlig hilsen

Peter Hansen

Bilag.

Lovskærpelse på min foranledning L117
http://www.danskeaeldre.launch-it.dk...eter140409.pdf

phhmw 22-12-2015 21:08

Kommunernes mangelfulde vejledning kan få betydning for Udbetaling Danmarks afgørelse
 
http://ast.dk/nyheder/nyheder/nyhede...bec34-83690617

Opstår der spørgsmål, om en borger har fået tilstrækkelig vejledning eller bistand i kommunen om kontante ydelser og økonomiske tilskud på Udbetaling Danmarks sagsområde, skal Udbetaling Danmark tage stilling til betydningen heraf i forbindelse med sagens afgørelse. Dette gælder alle spørgsmål om mangelfuld vejledning eller bistand, dvs. også fra tiden før ydelsesområderne overgik til Udbetaling Danmark.

Principafgørelsen beskriver kommunens vejledningspligt og mulige konsekvenser af manglende vejledning. Endvidere beskrives kommunens udvidede vejledningspligt i forhold til borgere, der har særligt brug for hjælp.

Principafgørelse 95-15

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=176759



Resumé:

Kommunernes mangelfulde vejledning eller bistand kan få betydning for Udbetaling Danmarks afgørelser

Opstår der spørgsmål, om en borger har fået tilstrækkelig vejledning eller bistand i kommunen om kontante ydelser og økonomiske tilskud på Udbetaling Danmarks sagsområde, skal Udbetaling Danmark tage stilling til betydningen heraf i forbindelse med sagens afgørelse. Dette gælder alle spørgsmål om mangelfuld vejledning eller bistand, dvs. også fra tiden før ydelsesområderne overgik til Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark skal efter omstændighederne indhente oplysninger fra kommunen og partshøre over oplysningerne for at belyse spørgsmålet.

En borger, der ikke har fået den fornødne vejledning eller bistand i kommunen, skal efter omstændighederne stilles, som om han/hun fra begyndelsen havde modtaget korrekt vejledning og bistand i kommunen, for eksempel ved at modtage hjælp med tilbagevirkende kraft. I sager om tilbagebetaling af ydelser skal det vurderes, om kommunens manglende eller mangelfulde vejledning kan få den betydning, at borgeren ikke skal tilbagebetale ydelserne.

Sager om ret til ydelser

Kommunens manglende eller mangelfulde vejledning og bistand kan efter omstændighederne føre til, at den berørte borger skal stilles, som om kommunen havde ydet en korrekt og fyldestgørende vejledning eller bistand, som borgeren havde handlet i overensstemmelse med.

Sager om tilbagebetaling

Kommunens manglende eller mangelfulde vejledning eller bistand kan også få betydning for vurderingen af, om en borger, der uberettiget har modtaget ydelser, også har modtaget ydelserne mod bedre vidende. Hvis der er sket myndighedsfejl ved manglende eller mangelfuld vejledning eller bistand, skal det vurderes, om den uretmæssige udbetaling hovedsagligt må tilskrives myndighedsfejlen, eller om borgeren til trods for den manglende eller mangelfulde vejledning eller bistand burde have vidst, at han/hun ikke var berettiget til ydelsen.

Kommunens generelle vejledningsforpligtelse på Udbetaling Danmarks ydelsesområder

Kommunen er forpligtet til at vejlede generelt om mulighederne for at modtage kontante ydelser og økonomiske tilskud, der administreres af Udbetaling Danmark.

Kommunens generelle vejledning skal svare til den vejledning, der findes på borger.dk, hvor de generelle tilkendelseskriterier i de enkelte love bl.a. fremgår. Hvis borgeren har behov for detaljeret vejledning, skal kommunen henvise til Udbetaling Danmark.

Kommunen skal vejlede borgere, som henvender sig ved personligt fremmøde, skriftligt eller telefonisk mv.

En ansøgning til kommunen om en ydelse på det kommunale område, kan efter omstændighederne betyde, at kommunen skal vejlede ansøgeren om mulighederne for at modtage kontante ydelser og økonomiske tilskud på Udbetaling Danmarks område.

En borger, der søger om økonomisk fripladstilskud og i ansøgningen angiver at være enlig, skal eksempelvis vejledes om muligheden for at søge om ordinært og ekstra børnetilskud. Hvis kommunen også er bekendt med ansøgerens boligforhold, skal kommunen efter omstændighederne også vejlede om muligheden for at søge om boligstøtte.

Kommunens udvidede forpligtelse til at yde bistand

Kommunen skal sikre, at ikke-digitalt parate borgere og borgere med andre særlige behov får den fornødne hjælp og bistand i kontakten til det offentlige.

Kommunen skal hjælpe ikke-digitalt parate borgere.

Det vil sige borgere, der har vanskeligt ved at anvende digitale selvbetjeningsløsninger, for eksempel digitale ansøgningsblanketter mv.

Kommunen skal bl.a. hjælpe med at anvende de digitale løsninger, der stilles til rådighed, når borgeren henvender sig ved fremmøde i kommunen.

Hvis kommunen vurderer, at borgeren må forventes ikke at kunne anvende digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks områder, skal kommunen tilbyde, at en konkret ansøgning eller meddelelse mv. kan indgives på en anden måde end ved digital selvbetjening.

Kommunen kan også træffe afgørelse om, at alle fremtidige ansøgninger og meddelelser m.v. omfattet af samme ydelsesgruppe kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening.

Borgere, som skal undtages fra kravet om digital selvbetjening, kan eksempelvis være borgere med særlige handicap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse, borgere, der mangler digitale kompetencer, borgere med sprogvanskeligheder, visse socialt udsatte borgere, herunder borgere med psykiske lidelser og hjemløse m.v., hvor hjælp eller medbetjening fra kommunens side konkret vurderes ikke at være en egnet løsning.

Der kan også være tale om borgere, som er fysisk forhindret i at anvende den digitale selvbetjeningsløsning, for eksempel en indsat i fængsel eller institutionsanbragt, som af den grund ikke har adgang til en computer eller lignende digital platform.

Kommunen har herudover pligt til at hjælpe borgere med særlige behov. Kommunen skal hjælpe med at vurdere, hvilke kontante ydelser og økonomiske tilskud borgeren bør søge om i Udbetaling Danmark og hjælpe med at udfylde og indgive ansøgninger til Udbetaling Danmark.

Kommunen skal desuden hjælpe borgeren, mens Udbetaling Danmark behandler sagen og ved efterfølgende spørgsmål. Kommunen skal for eksempel hjælpe med at forklare indholdet i breve fra Udbetaling Danmark og hjælpe med at forstå en partshøring. Kommunen skal også varetage kontakten til Udbetaling Danmark for eksempel i forbindelse med breve, der sendes med årlige efterreguleringer af ydelsen, sager om tilbagebetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud mv.

Kommunen skal foretage en konkret vurdering af, hvilken hjælp borgeren kan have brug for fra sag til sag. Borgerens egen beskrivelse af behovet for at modtage hjælp skal tillægges en betydelig vægt, når kommunen vurderer, hvilken hjælp borgeren skal modtage.

Hilsen Peter ;)

phhmw 15-05-2017 13:01

DUKH udtaler sig om Udbetaling Danmark
 
DUKH

Udbetaling Danmark for længe om at genvurdere klagesager om boligstøtte
Efter retssikkerhedsbekendtgørelsens § 12 skal kommunalbestyrelsen og Udbetaling Danmark genvurdere en afgørelse inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Hvis myndigheden ikke kan færdiggøre sin genvurdering inden for fristen på 4 uger, fordi der skal skaffes yderligere oplysninger, vurderinger og lignende, skal klageren have besked herom, og om hvornår genvurderingen kan forventes afsluttet.

Disse regler skal overholdes, men det har det knebet med hos Udbetaling
Danmark. Folketingets Ombudsmand har været involveret i sagen. Fra udtalelsen:
"Alt for mange borgere, der i 2016 klagede til Udbetaling Danmark over afgørelser om boligstøtte, måtte vente mere end 4 uger på at komme videre med deres klagesag. Det er kommet frem i en sag, som Folketingets Ombudsmand har rejst, og det udløser nu kritik.

Fristen på de 4 uger er fastsat i en bekendtgørelse, som social- og indenrigsministeren har udstedt.

”Udbetaling Danmark har i disse sager allerede truffet en afgørelse om boligstøtte. Borgeren kan ikke få sin sag videre til Ankestyrelsen, før Udbetaling Danmark har set på sagen igen, og derfor siger reglerne, at det skal ske hurtigt”, siger Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.
Ombudsmanden kritiserer samtidig, at Udbetaling Danmark først for nylig fik en fast praksis om at underrette borgerne korrekt, når Udbetaling Danmark ikke kan overholde fristen.

Ombudsmanden konstaterer, at Udbetaling Danmark har gjort meget for at rette op på forholdene på boligstøtteområdet, og at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har tilkendegivet, at styrelsen følger op på sagen over for Udbetaling Danmark – også i forhold til Udbetaling Danmarks øvrige sagsområder. Derfor gør ombudsmanden ikke mere i sagen."

Ombudsmanden:

http://www.ombudsmanden.dk/find/nyhe...aling_danmark/

Hilsen Peter :evil:

phhmw 21-02-2022 23:18

Ankestyrelsen afgjorde cirka 4.500 klager over Udbetaling Danmark i 2020
 
https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyhed...danmark-i-2020

Udbetaling Danmarks afgørelse blev stadfæstet i 84 procent af klagerne. Udbetaling Danmark lever dog stadig ikke i alle sager op til forvaltningslovens krav til begrundelse af en afgørelse, men der sker løbende fremskridt.
Ankestyrelsen afgjorde 4.500 klager over Udbetaling Danmarks afgørelser i 2020. Det viser styrelsens redegørelse for sagsbehandlingen på området i 2020.

Ankestyrelsen fik i 2020 cirka 4.000 klager fra Udbetaling Danmark. De fleste klager handler om boligstøtte, som står for 39 procent af sagerne.

Ankestyrelsen har i 2020 stadfæstet 84 procent af klagerne fra Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark har altså afgjort sagerne korrekt i 84 procent af de sager, der er klaget over. Selvom Ankestyrelsen har stadfæstet en afgørelse, kan styrelsen godt have haft kritik af sagsbehandlingsfejl, som Udbetaling Danmark har begået i forbindelse med behandlingen af sagen. Når Ankestyrelsen har stadfæstet Udbetaling Danmarks afgørelser trods kritik af sagsbehandlingen, skyldes det, at Udbetaling Danmark har rettet op på fx en mangelfuld begrundelse i genvurderingen af deres afgørelse i forbindelse med klagen, eller at Ankestyrelsen har rettet op på den mangelfulde begrundelse. Syv procent af sagerne blev hjemvist, og ni procent blev ændret. I 2019 stadfæstede Ankestyrelsen 85 procent af sagerne og i 2018 81 procent af sagerne.

Problemer

Redegørelsen viser, at Udbetaling Danmark stadig har problemer med at leve op til de forvaltningsretlige regler. Det gælder især, når Udbetaling Danmark skal begrunde afgørelserne, men der er løbende sket fremskridt. Ankestyrelsen har i 13 procent af samtlige sager kritiseret, at begrundelsen er mangelfuld. Det drejer sig på barselsområdet, boligstøtteområdet og pensionsområdet særligt om begrundelser for beregninger af ydelser og opgørelser af krav.

Til sammenligning påtalte Ankestyrelsen i 2019, at begrundelsen var mangelfuld i 16 procent af sagerne, og i 2018 skete det i 26 procent af sagerne.

Der er stor forskel på, hvor tit Ankestyrelsen kritiserer sagsbehandlingen på de enkelte sagsområder. I sager efter barselsdagpengeloven er der udtalt kritik af sagsbehandlingsfejl i 38 procent af sagerne, og i sager efter boligstøtteloven er der udtalt kritik i 36 procent. På området familieydelser har vi påtalt sagsbehandlingsfejl i 30 procent af sagerne. I sager om national pension er der udtalt kritik i 17 procent af sagerne og om international pension i ni procent af sagerne.

Redegørelser om Udbetaling Danmark

Ankestyrelsen skal hvert år lave en redegørelse om sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark.

Fokus i redegørelsen er, hvorfor Ankestyrelsen ændrer og hjemviser sager fra Udbetaling Danmark, og hvilke tendenser vi ser i sagsbehandlingen.


Redegørelsen
https://ast.dk/publikationer/redegor...g-danmark-2020

phhmw

Bemærk at Udbetaling Danmark har pligt til at vedtage sagsbehandlingsfrister, som kommunerne, iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2:confused::evil:

Hilsen Peter :evil:

phhmw 28-12-2022 23:19

Rådgivningsydelser efter serviceloven – hvad er kommunens forpligtelse?
 
Udbetaling Danmark

Efter serviceloven har kommunerne en forpligtelse til at yde rådgivning til borgere i en række situationer.

Vi oplever i DUKH, at borgere jævnligt giver udtryk for, at nogle kommuner er tilbageholdende med at yde rådgivning.

Enkelte borgere fortæller, at kommunerne i stedet for har henvist til DUKH. Det er en forudsætning for rådgivning i DUKH, at borgerne har søgt rådgivning i kommunerne først.

Dette praksisnyt fokuserer på servicelovens regler om rådgivning.

https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...-og-vejledning

Udbetaling Danmark
Udbetaling Danmark har efter Lov om udbetaling Danmark fået tillagt en række opgaver. Det er således Udbetaling Danmark (UD), der tilkender og udbetaler folkepension, ældrecheck, varmetillæg og boligstøtte.

Bemærk:

UD er ikke omfattet af retssikkerhedsloven § 5.

UD skal henvise borgere, som skønnes at have behov for helhedsorienteret vejledning, til kommunen.

Endvidere skal UD henvise borgere, som skønnes at have behov for personlig bistand til kommunen.

UD skal efter en konkret vurdering formidle den indledende kontakt til kommunen, hvis UD skønner, at borgere har brug for bistand.

Kommunens opgaver:

Efter UD-loven § 3 skal kommunen yde generel vejledning om alle de muligheder, der findes for at modtage kontante ydelser og økonomiske tilskud på UD’s sagsområde. Kommunen skal som hovedregel henvise borgere, der har behov for yderligere, detaljeret vejledning om kontante ydelser og økonomiske tilskud på Udbetaling Danmarks sagsområde, til Udbetaling Danmark.

Personlig bistand:

Efter UD-loven § 3, stk. 3 skal kommunen i fornødent omfang yde bistand til borgere, som vurderes at have særlige behov, og som ønsker at søge om, eller som modtager kontante ydelser og økonomiske tilskud på Udbetaling Danmarks sagsområde, ved at
hjælpe med at udfylde og indgive ansøgninger til Udbetaling Danmark,
sørge for, at borgeren kan medvirke ved behandlingen af sin sag hos Udbetaling Danmark, og varetage kontakten til Udbetaling Danmark på borgerens vegne.

Afrunding
Kommunerne har en omfattende forpligtelse til at yde borgerne rådgivning, når borgerne anmoder herom. Desværre oplever nogle borgere, at det kan være svært at få denne ydelse i landets kommuner. Lovgivningen er klar - borgerne har ret til at få rådgivning omkring sociale problemer m.v.

Hvis du er interesseret i at læse mere omkring lovgrundlaget og Ankestyrelsens principafgørelser, kan du læse mere på Retsinformation.dk

I dette Praksisnyt er henvist til:
Lov om social service (serviceloven) (nyt vindue)
Vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven (Vejledning nr. 1 til serviceloven) (nyt vindue)
Retssikkerhedsloven (nyt vindue)
Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsvejledningen) (nyt vindue)
Bkg. om familievejlederordningen efter lov om social service § 11 (nyt vindue)
Bekendtgørelse af lov om Udbetaling Danmark (nyt vindue)
Praksisnyt 21 (nyt vindue)
Praksisnyt 55 (nyt vindue)

Andre henvisninger:
VISO (nyt vindue)
Udbetaling Danmark (nyt vindue)
Ombudsmandsudtalelse FOU nr. 2015.17 (nyt vindue)

Download Praksisnyt 66 som pdf:
Praksisnyt 66 - Rådgivning og vejledning.pdf


Hilsen Peter (y)


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 11:38.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension