K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   PFA Tab af Erhvervsevne betingelser og fleksjob (https://www.k10.dk/showthread.php?t=27374)

prg 02-07-2013 08:30

PFA Tab af Erhvervsevne betingelser og fleksjob
 
Jeg har været delvist sygemeldt siden juli 12, hvor jeg fik min diagnose MS.
I februar måned, måtte jeg opgive tanken om at komme tilbage i arbejde på fuldtid. Min arbejdstid var 18 timer og vil blive det i lang tid frem. Jeg søgte PFA Tab af Erhvervsevne, jeg fik afsendt 17 april. Den blev afvist d. 14 juni, da de troede jeg arbejde 20 timer om ugen, en klage afsendt og er nu underbehandling.

Kommunen vil højst sandsynligt indstille mig til flexjob om et par uger. Jeg har også et eksisterende arbejde som vil konverteres til flexjob.

Jeg vil opleve et indtægttab ved fleksjob på ca 7000 kr om måneden før skat i forhold til at være ansat med forsikringsdækningen. Problemet er at jeg er nødt til at være i flexjob for at kunne få en ydelse ved arbejdsløshed.

Når jeg læser betingelserne for min forsikring, findes nedestående paragraf:

Forsikringsvilkårene (s. 42) hedder i paragraf 7.1.1.1 andet afsnit:
”Den forsikrede har ikke ret til løbende erhvervsevneforsikring og indbetalingssikring under ansættelse i en stilling, der finansieres
helt eller delvist af det offentlige som følge af nedsat erhvervsevne, medmindre den generelle erhvervsevne er
nedsat til 50 procent eller mindre af den fulde erhvervsevne, og den forsikredes indtjening (summen af arbejdsindtægt og
eventuelle sociale og andre offentlige ydelser og tilskud) er nedsat til 50 procent eller mindre af, hvad der er sædvanligt
for fuldt erhvervsdygtige personer med lignende uddannelse, anciennitet og alder.”

Hvilket jeg tolker som, at jeg ikke kan kombinere flexjob og forsikringsudbetaling på trods af at flexjobbet ikke længere er et tilskud til lønnen, men nu en socialydelse til mig.

Hvis min tolkning er korrekt, så vil jeg under alle omstændigheder have en kraftig indtægtsnedgang enten på kort eller lang sigt. Og hvis min tolkning er korrekt, er det jo i princippet en forsikring som er ingenting værd.

Er dette samme tolkning i vil have?
I såfald, kan jeg blive ansat i et flexjob, fraskrive mig modtagelsen af den løbende flexydelse? Hvis ja, så har jeg nemlig ikke længere nogen ydelse andet end min løn og vil derfra komme under beløbet der gør mig i stand til at modtage min forsikring.

engager 02-07-2013 08:42

har ikke lige noget svar på ovenstående, men vil blot høre hvorvidt du har søgt udbetaling fra kritisk sygdom, den er jo normalt med i din forsikring og den er du berretiget til med diagnosen MS

prg 02-07-2013 08:48

Citat:

Oprindeligt indsendt af engager (Send 276884)
har ikke lige noget svar på ovenstående, men vil blot høre hvorvidt du har søgt udbetaling fra kritisk sygdom, den er jo normalt med i din forsikring og den er du berretiget til med diagnosen MS

Jo, den blev udbetalt en måned efter min diagnose. :-)

molly_molly 02-07-2013 10:02

Det er fuldstændig afhængigt af forsikringsselskab. Jeg troede også, at jeg fik min løbende erhvervsevnetabserstatning udbetalt ved fleksjob. Men det gjorde jeg ikke, da jeg fik læst forsikringsbetingelserne. Da fleksjob - som du skriver indgår som en af de ydelser, der ikke giver ret til udbetaling fra forsikringen.
Da jeg opdagede dette (kostede mig over 30.000 kr. per måned at have fleksjob), så giver det jo ingen mening at tage et fleksjob. Jeg kan jo leve af min forsikring og tage hensyn til min lidelse. Så ja, du skal tænke dig godt om og overveje, om din udb. fra forsikringsselskab er højre end udbetaling i et fleksjob. Husk - du skal jo heller ikke betale din forsikring, da du jo er præmiefritaget.

prg 08-07-2013 08:31

Citat:

Oprindeligt indsendt af molly_molly (Send 276895)
Det er fuldstændig afhængigt af forsikringsselskab. Jeg troede også, at jeg fik min løbende erhvervsevnetabserstatning udbetalt ved fleksjob. Men det gjorde jeg ikke, da jeg fik læst forsikringsbetingelserne. Da fleksjob - som du skriver indgår som en af de ydelser, der ikke giver ret til udbetaling fra forsikringen.
Da jeg opdagede dette (kostede mig over 30.000 kr. per måned at have fleksjob), så giver det jo ingen mening at tage et fleksjob. Jeg kan jo leve af min forsikring og tage hensyn til min lidelse. Så ja, du skal tænke dig godt om og overveje, om din udb. fra forsikringsselskab er højre end udbetaling i et fleksjob. Husk - du skal jo heller ikke betale din forsikring, da du jo er præmiefritaget.

Tak for svar.

Jeg har siden fundet ud af at jeg ikke er forpligtet på at tage et flexjob, samt at jeg ikke kan kombinere de to (flexjob og forsikring). En sag min arbejdsgiver vil tage over for pensionsselskabet. Men indtil nu vil de ikke kunne kombineres.

Men en nærlæsning af betingelserne gjorde jeg bemærkede ordet "ansættelse".

Citat:

Oprindeligt indsendt af prg (Send 276895)
...under ansættelse i en stilling, der finansieres helt eller delvist af det offentlige...

Ergo, jeg kan sagtens være visiteret til et flexjob uden at være ansat i flexjob! Pensionsselskabet kan ikke kræve at jeg skal finde et flexjob, hvorfor jeg kan få udbetalingen.

At være visiteret til flexjob giver mig følgende muligheder:
- Ledighedsydelse under arbejdsløshed
- Fortsætte min nuværende lønudbetaling

Flexjobbet skal selvfølgelig til genbehandling om 5 år i følge den nye flexjoblov. Men indtil da vil det betyde en mérindkomst for mig på ca. en 0,42 mio kr (før skat).

molly_molly 08-07-2013 08:52

Hej prg,
Korrekt. Sådan har jeg også opfattet det. Men som ledig fleksjobber, har jeg en forpligtigelse til at søge evt. fleksjob, deltage i det kommunen beder mig om osv. for at få min ledighedsydelse, hvis jeg da ikke er sygemeldt fleksjobber.
Men ud over dette, så mener jeg, at forsikringsselskaberne har et loft for, hvor meget du må tjene (hvis du altså sige nej tak til ledighedsydelse og fleksjob). Når man er visiteret til fleksjob, så er det jo også et antal timer per uge man er visiteret til pga. af erhvervsevne og ud fra dette udbetaler forsikringsselskaberne forsikringen, hvis der er 50% eller mere i tabt erhvervsevne.
Så det vil jo være rigtig godt, hvis man er i stand til at finde et deltids job på det antal timer man er visiteret til fleksjob på. Ikke rammer loftet for ikke at få udbetalingen fra forsikringen, og dermed også få forsikringen udbetalt sideløbende. Hermed er man jo helt ude af det kommunale system, men har arbejde x-antal timer med løn og udb. af forsikringen.
Men husk, at i det øjeblik, at evt. helbred igen giver problemmer og kommunen er ude af billedet, så skal man hele møllen igennem igen - forfra.

prg 08-07-2013 09:03

Hej,

Jeg er med på at jeg ved ledighed har nogle forpligtelser i forhold til at være med på kommunens krav om jobsøgning og hvad der ellers er. Her må jeg så bare håbe jeg kan klare mig selv før kommunen rasler med sablen. Men det til den tid.

Forsikringen sætter krav om at jeg ikke må tjene mere en halvdelen af hvad der er normalt for min jobtype, anciennitet og uddannelse.
Dette loft er jeg ikke bange for at ramme, allerede i min nuværende job er min løn langt under hvad konkurrerende virksomheder betaler.


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 10:43.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension