K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   Ressourceprofil og arbejdsprøvning (https://www.k10.dk/showthread.php?t=2960)

Henny_K 01-10-2007 11:24

Ressourceprofil og arbejdsprøvning
 
Hej!
Jeg er ny her, og vil gerne høre om jeres erfaring med ressourceprofiler og arbejdsprøvning.

Jeg har psykiske problemer og har været på kontanthjælp i 2 år. For 3 måneder siden var jeg til samtale hos min sagsbehandler hos kommunen. Jeg havde min bisidder med. Hun foreslog min sagsbehandler, at der blev påbegyndt en ressourceprofil og en arbejdsprøvning.

Nu har jeg fundet ud af, at min sagsbehandler stadig IKKE er begyndt på ressourceprofilen. Hun mener ikke den er så vigtig. Det var meget vigtigere, at jeg kom i arbejdsprøvning. Og arbejdsprøvningen er heller ikke blevet til noget endnu, fordi den jobkonsulent, der skulle hjælpe mig ikke mente, jeg kunne klare en arbejdsprøvning selv med skånehensyn...

Så nu står jeg her og ved ikke rigtigt videre. Er det normal fremgangsmåde, at det skal tage så lang tid? Er det normalt, at arbejdsprøvningen kommer før ressourceprofilen? Hvad er jeres erfaringer?

Håber i kan hjælpe mig lidt...

Henny

gh72 01-10-2007 14:42

Hej Henny, velkommen til k10:)

Desværre arbejder kommunerne meget langsomt, så man får tit sat tålmodigheden på prøve. Du kan prøve at spørge din sagsbehandler hvornår hun forventer der sker noget..

Da jeg i sin tid startede i min første arbejdsprøvning sagde min sagsbehandler, at der egentlig skulle have været udarbejdet en ressourceprofil først, men det blev altså så først efter, pga tidspres.. Det vigtige er ihvertfald, at der ikke bliver truffet afgørelser om feks fleks og pension, medmindre profilen er udarbejdet, men man kan godt starte i arbejdsprøvning før den er lave, selvom det måske ikke er helt efter reglerne.

Du må vel prøve at kontakte din sagsbehandler og spørge havd planen nu er, og hvornår der kommer gang i noget!

Hejdien 01-10-2007 15:42

Hej Henny og velkommen til siden :)

Det er sådan at man først laver en ressourceprofil (man kan jo komme ud for at man via den finder ud af at det er omsonst at arbejdsprøve)

det jeg ville gøre hvis jeg var dig var at jeg ville sende et brev(eller mail ) til min sagsbehandler og samtidig ville jeg søge aktindsigt så du ved hvad de har af papir på dig og hvad de ikke har...

jeg har prøvet at forfatte et udkast som du kan skrive om hvis det er til dig, og samtidig kan jeg henvise til dette link http://www.k10.dk/media/aktindsigt.html der ligger der en aktindsigtserklæring som ikke er til at tage fejl af, grunden til at jeg foreslår dig at skrive og bede om svar på skrift er fordi så er der ikke noget at tage fejl af senere hen i forløbet hvis du skulle komme ud for en af de lange og tunge sagsbehandlinger ...

Held og lykke med et hele og hold os opdateret , vi kan ikke få din sagsbehandler til at arbejde, men vi kan altid lytte til dig og mange af os har været det samme igennem

MVH
Hejdien
Citat:

Kære

Vedrørende min sag.

Da jeg var til samtale med dig(skriv dato her ) foreslog vi at der på baggrund af mine lidelser skulle udarbejdes en ressourceprofil samt en arbejdsprøvning.
Nu erfare jeg midlertidig at der endnu ikke er gjort noget tiltag for at få udarbejdet en ressource profil, og din udmelding var da også at jeg skulle i arbejdsprøvning først .

Dog blev der fra jobkonsulentens side meldt ud at han ikke mente at en arbejdsprøvning var noget grundet mit helbred.

Jeg har forhørt mig omkring og efter hvad jeg har fået oplyst er det sådan at første trin til en afklaring af min situation er en ressource profil og dernæst en arbejdsprøvning.

Da jeg ikke har lyst tid eller helbred til at min sag hele tiden køre i ring skal jeg derfor bede dig om at give mig en tid, sådan at vi i fællesskab kan sætte os ned og få skrevet den lovbefalet ressource profil og få snakket om hvad der videre skal ske.

Jeg vedlægger sammen med denne skrivelse en aktindindsigts begæring og forventer at have mine sagsakter i hænde inden for 10 dage.

Jeg beder om at evt respons på denne skrivelse foregår på skrift da det er nemmere for mig at forholde mig og overskue det på den måde i det videre forløb .

Med venlig hilsen

PS Henny husk at skrive dit cpr nummer på skrivelsen hvis du bestemmer dig for at lave eller sende en :)


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 11:37.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension