Merudgifter paragraf 100
 

Fortæl gerne om merudgifter osv...

Jeg skal til møde i næste uge og tale om dette. Jeg har regnet ud at jeg har merudgfter for små 45,000 om året pga min sygdom.
Dette inkl handicapbil, ekstra varme, medicin, tøj osv... Altså noget som jeg ikke ville have haft, hvis jeg var rask...

Skal jeg være opmærksom på noget?

Ja, du skal være opmærksom på at det er MERUDGIFTER. Især transportdelen kan være lidt tricky, da du jo selv uden handicap og handicapbil ville have haft en del transportudgifter alligevel. Angående tøj, ville du jo også uden handicap have brug for varmt tøj.

Men ellers er der kun at tale med den sagsbehandler der står for merudgiftsydelsen, og personligt syntes jeg det er bedre at få SB hjem så SB med egne øjne kan se evt. besværligheder.

Det er så forskelligt med de merudgifter, men hvad med snerydning og håndsrækninger som merudgifter, f.eks hvis der skal skiftes til vinterdæk på bilen.

Læs alle de informationer du kan komme i nærheden af, nogen gange så "ser" man pludselig noget som man ikke umiddelbart selv har regnet som merudgifter.

F.eks var det min SB der selv spurgte, hvad med fodpleje og snerydning -OG bevilgede selv 1200 til håndsrækninger incl. rydning af sne og 2400 til fodpleje.

Jeg har også en taxiordning til 17.500 om året - så jeg syntes umiddelbart at dine transportomkostninger er voldsomme - men hellere for meget på end for lidt - kommunen sorterer selv, og vil også se på om andre ordninger kan kompensere dig og dine behov.

Hej

Nu er de 45,000 jo ikke kun trasportudgifter :-) Og nej, jeg tror ikke jeg ville have de samme ekstra udgifter hvis jeg var rask! Bla ville jeg tage cyklen, når jeg skulle frem! Vedr tøj og sko, så havde jeg ikke behøvet uldundertøj, specielle sko/hæle. Så havde jeg kunne nøjes med almindeligt... Havde ikke behøvet at skrue så højt op for varmen, havde ikke behøvet medicin og en masse andre ting. Bilen er en stor bil, med plads til kørestol... Og den samt en masse andet, havde jeg jo været foruden hvis jeg var rask...

Der er jo kun at sige, at merudgifter og beregningen er så forskellig og det som vi selv syntes skal gå under merudgifter, har kommunen så en anden mening om - og kommunerne har det også med at støtte sig til diverse principafgørelser der er i netop §100 sager.

Tag det med cyklen som et godt eksempel - den ville du bruge og have UDGIFTER på som rask - princippet er så, ved en §100, at de cykeludgifter skal trækkes fra, før man taler merudgifter.

Måske havde du så ikke brugt cyklen, skulle du ud på en ferie eller familiebesøg langt væk, men havde i stedet indløst billet til toget - som så også skal trækkes fra ved en merudgiftsbevilling.

Men der er kun at prøve - men nemt er det bestemt ikke, så jeg ønsker dig bare held og lykke.

Af erfaring som bisidder:
Vær realistisk og pres ikke citronen for meget.
Fx uldent undertøj er i dag et normalt produkt, som heller ikke koster meget mere end almindelig pænt undertøj
Jar du brug for håndsyet fodtøj, kan du sikkert få en bevilling til det med en egen betaling på ca 900 kr.

Specielle sko som håndsyet fodtøj skal søges som et hjælpemiddel, ikke som merudgifter. Du kan søge det, når du har svære og varige fodlidelser. Blanket her: http://www.klxml.dk/KLB/Blanket/Gaelder/hm001.pdf

Ved ikke om det er dit første møde ang. §100.

Selvom du har store merudgifter er der lige en lille ting du skal være opmærksom på før du tænker i udgifter. Er du overhovedet omfattet af ordningen. Der er mange som falder uden for ordningen, fordi SB ikke mener de har et handicap der er indgribende nok.

Velcro

http://danskhandicapforbund.dk/det_a...f_merudgifter/

Jeg har læst på Dansk handicap forbund, og ville så høre om der var andet jeg skulle være opmærksom på...

Jeg havde bla ingen problemer med at få handicapbil som trivsel, så tænkte da lidt at alle de ungifter der følger med ens handicap så også måtte være lige så "let" at få bevilliget... Måske tager jeg fejl. Nu må vi se. Det er min første møde vedr dette, er nemlig først blevet klar over nu at man kan søge om en sådan bevilling...

Afviser at dække merudgifter til befordring
 

Muskelsvindfonden skriver:

http://www.muskelsvindfonden.dk/Hand...tefradrag.aspx

"Meget ofte har vi set afgørelser, hvor kommunen afviser at dække merudgifter til befordring og henviser til, at der findes et særlig gunstigt skattefradrag i ligningslovens § 9d, som man bare kan bruge. I nogle tilfælde vil kommunen dog godt dække de udgifter, der ligger ud over befordringsfradraget, men så modregner de selve fradraget og ikke kun skatteværdien af fradraget. Det er naturligvis fup, og denne kommunale praksis må enten skyldes inkompetence eller bevidst snyd. Den slags kaldes socialbedrageri. I hvert fald hvis det er borgeren, som snyder på den måde."

Hilsen Peter ;)

Kommunerne må (fortsat ikke) kræve dokumentation for merudgifter.
 

Muskelsvindfonden skriver:

http://www.muskelsvindfonden.dk/Hand...rudgifter.aspx

"Selv om det er mere end otte år siden, at merudgiftsydelsen efter servicelovens §§ 41 (børn) og 100 (voksne) blev indført, er der fortsat helt basale regler, som kommunerne ikke har villet forstå. Blandt andet at merudgifter ikke skal dokumenteres, men kun sandsynliggøres."

Hilsen Peter ;)

Tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med barns indlæggelse
 

Muskelsvindfonden skriver:

http://www.muskelsvindfonden.dk/Hand...%A6ggelse.aspx

Ankestyrelsen har truffet en ganske interessant afgørelse i en principsag om en 5-årig pige, der skulle indlægges på hospital i 3 uger.

Kommunen og Det Sociale Nævn havde afgjort, at forældre ikke kunne bevilges dækning af tabt arbejdsfortjeneste under indlæggelse, men Ankestyrelsen ændrede afgørelsen.

Det vil sige, at der kunne bevilges tabt arbejdsfortjeneste under indlæggelsen.

Hilsen Peter ;)

§ 100 virker ikke efter hensigten.
 

Hej. Jeg har d.d skrevet både til vores social minister og justistminister ang § 100.

Der er alt for meget tolkning af SB ÉR , rundt omkring i de forskellige kommuner, og hvis man er uheldig og have en, som ikke kan lide en, ja så får man det aldrig, og dette uanset om man faktisk er berettiget til denne ydelse.

*Ankestyrelsen tolker også lovteksten alt for snævert, lige så gør Det Sociale Nævn.

Det har i følge mig slet intet hjulpet, at man har fået lavet noget af teksten om i skrivelsen omkring § 100, for hvis det alligevel er et for tolknings spørgsmål stadigvæk, så virker denne § 100 ikke efter hensigten, nemlig at syge mennesker kan få kompentation for deres ekstra udgifter forbundet med funktionsevnenedsættelser.:mad:

Jeg vender selvfølgelig tilbage, hvis jeg høre noget fornuftigt fra disse kanter af, indtil videre fået et svar at jeg skal forvente op til 4 ugers svar frist fra Social minister... Kh Indiansummer

Bizarre lille Danmark Urimelig sag om at få dækket sine merudgifter
 

Fra virkeligheden.

https://muskelsvindfonden.dk/artikle...AiFPESU9lvCw2E

Dybt frustrerende, mener Julie Strube om den sag, som på fjerde år endnu ikke er afsluttet

Julie Skjønnemann Strube er den uheldige og ufrivillige hovedperson i en simpel merudgiftssag, der foreløbig har varet i mere end fire år. Sagen indebærer et så stort dokumentationsarbejde, at det har haft stor indflydelse på hendes hverdag.

Sagen drejer sig om Julies ansøgning om at få dækket de merudgifter, hun har som følge af sit handicap. For at kompensere for handicappet har alle mennesker med handicap ifølge Serviceloven ret til at få dækket de udgifter, som mennesker uden handicap i samme alder og livssituation ikke har. Dette for at ligestille mennesker med og uden handicap.

Julies kommune nægter

Men Julies kommune nægter at acceptere alle de merudgifter, som Julie har opgjort.

Derved kommer beløbet ifølge kommunen under bagatelgrænsen, og Julie er dermed ikke berettiget til at få dækket nogen af sine merudgifter, mener kommunen. Det har ført til den langvarige sag, som aktuelt fylder mere end 500 A4-sider.

Merudgifter
Merudgiftsydelsen gør det muligt at få økonomisk kompensation for nødvendige merudgifter, som alene skyldes en funktionsnedsættelse. Det kan være ekstra udgifter til f.eks. transport, tøjvask eller medicin.

For at gøre det lettere administrativt for både borger og kommune blev det oprindeligt fastlagt, at merudgifterne skulle sandsynliggøres, ikke dokumenteres.

Trods flere afgørelser i Ankestyrelsen og en hjemvisning i marts i år fastholder Hjørring Kommune deres afslag. Julie og Muskelsvindfonden mener, at kommunens sagsbehandling er himmelråbende forkert og har klaget endnu en gang til Hjørring Kommune. Sagen er formentlig endnu en gang på vej i Ankestyrelsen.

Overholder ikke lovpligtige frister

Mens kommunen bruger masser af administration og store ressourcer på at omgå reglerne og nægte Julie den hjælp, hun har ret til, mærker Julie de enorme konsekvenser, som sagen har for hende. Med sin stramme økonomi har hun f.eks. ikke råd til at købe sin medicin som originalprodukt, som hendes læge ellers anbefaler. Hun er nødsaget til at anvende en billigere kopimedicin, som medfører alvorlige bivirkninger. Men kommunen nægter at anerkende udgiften til den dyrere medicin, fordi hun jo netop ikke har haft den udgift.

Samtidig skal Julie konstant stå til rådighed for at indhente oplysninger med korte svarfrister. Kommunen selv overholder hverken egne eller lovfastsatte frister.

”Det er enormt frustrerende og stressende, at jeg altid skal stå til rådighed for at indhente nye oplysninger i min sag, ligegyldig om det er ferie eller weekend. Det fylder meget i min hverdag. Min krop reagerer hver gang, jeg modtager en besked om, at jeg har fået digitalpost fra Hjørring kommune. Kommunen bruger virkelig mange penge og ressourcer på at nægte mig den hjælp, som jeg har brug for og ifølge loven har ret til,” fortæller Julie Strube, som understreger, at hun for længst havde givet op, hvis ikke Muskelsvindfonden tilbød at hjælpe.

Kommunen nægter fakta

Et centralt punkt i kommunens afslag er, at de hævder, at Julie og hendes kæreste ville have haft to biler uanset, om hun havde haft et handicap eller ej. Det fastholder kommunen på trods af, at Muskelsvindfonden i sagen har fremlagt talmateriale fra Danmarks Statistik, der viser, at det kun er 15,8 procent af husstandene, der har rådighed over to private biler, for så vidt angår kvinder i Julies aldersgruppe, livssituation (som en del af et par) og i et landområde i Hjørring Kommune. Faktisk viser tallene, at i Julies aldersgruppe, livssituation og område er det kun 33 procent, der har rådighed over en bil i det hele taget.

Og bilen er vigtig for 30-årige Julies muligheder for at leve et aktivt liv. Hun har muskelsvind af typen SMA III, der medfører betydelig nedsat kraft i hals, nakkemuskler og hen over skuldrene. Kræfterne i mave og rygmuskler samt over hofterne er svært nedsatte. Julie er stivgjort i ryggen, hvilket blandt andet begrænser de funktioner, hvor hun f.eks. skal nå sine fødder. Julie bruger el-kørestol og kan kun gå korte distancer på gode dage. Julie kan ikke cykle eller tage kollektiv trafik, så en kassebil er nødvendig for, at hun kan komme rundt.

Havde Julie ikke haft sin funktionsnedsættelse, kunne hun som mange andre i den lille by have benyttet toget, da stationen kun ligger 500 meter væk.

”Hvis det ikke havde været for min muskelsvind, var jeg da bare hoppet på bussen eller toget i stedet for at have de vanvittige udgifter til afbetaling af bil, diesel, afgifter, forsikring, vejhjælp og så videre,” siger Julie.

Langt og opslidende forløb

”Jeg forstår slet ikke, at kommunen kan byde et menneske en så ekstremt rodet sagsbehandling gennem fire år. Det er virkelig hårdt og opslidende, og det er kun stædighed og opbakning udefra, der gør, at jeg ikke har givet op på sagen for længst. Jeg har meget begrænsede kræfter og energi, og jeg har mange andre ting, som jeg hellere vil bruge dem på end at måle højden på vores hæk (som kommunen har spurgt til for at vurdere merudgiften til havearbejde:red) og lave 15 siders dokumentation til en sag, som jeg faktisk kun skal sandsynliggøre.”

Seneste udvikling i Julies Strubes sag er, at kommunen beslutter at genbehandle sagen om hækken, selvom Julie ikke har klaget over den afgørelse. Derved kan kommunen skubbe den lovfastsatte genvurderingsfrist. Uden i øvrigt at oplyse Julie om, hvornår genvurderingen kan forventes afsluttet, hvilket kommunen ellers har pligt til, i henhold til Retssikkerhedsloven.

Julie venter stadig på en afgørelse.

Hilsen Peter :evil: